Kun digitalt: Unge Voksne
Min oplevelse af Kristi kraft som amputationspatient med tiltrækning af samme køn
Mine livserfaringer har ført mig til en forståelse af, hvordan Kristus kan helbrede os – både fysisk og åndeligt – gennem hans forsoning.
Det var en helt almindelig fredag. Jeg var på arbejde og kørte en gaffeltruck, som jeg plejer, da jeg pludselig mistede kontrollen. Der var næsten ingen støj, da jeg ramte ind i væggen, men jeg følte en pludselig, intens smerte i min fod.
Jeg kiggede ned og opdagede, at min fod var blevet knust mellem væggen og gaffeltrucken.
Jeg begyndte at råbe om hjælp, og derefter kan jeg ikke huske meget, udover lyden af ambulancens sirene og angsten for, hvad det ville ende med.
Jeg kan huske fra hospitalet, at jeg syntes, der var for mange sygeplejersker i værelset. Jeg var også bange, fordi jeg er fra Colombia og taler spansk, og sygeplejerskerne på hospitalet i Utah talte meget hurtigt på engelsk. Jeg havde svært ved at forstå dem. Hvert sekund føltes som en evighed. Alligevel vidste jeg dybt inde, at jeg ville miste min fod, selv før den blev vurderet.
Mens jeg ventede på en kirurg, tænkte jeg på min nevø. Han elskede fodbold, og jeg ville gerne beholde min fod for at kunne spille med ham. Og det var kun en af de mange ting, jeg havde brug for min fod til! Efter to kirurger havde vurderet min skade, besluttede de, at den bedste måde at reducere yderligere komplikationer på var at amputere min fod. Jeg vidste, at det var den rigtige beslutning, men jeg var knust.
En ulykke eller en straf?
Den næste morgen efter operationen føltes livet ikke virkeligt. Jeg havde for mange spørgsmål og for få svar. Ja, jeg var heldig at være i live, og ulykken kunne have været meget værre, men jeg følte mig også fortabt. Min fod var væk, og jeg vidste ikke, hvordan mit liv ville blive fra den dag af.
Jeg tilbragte 20 dage på hospitalet. Min familie og venner trøstede og støttede mig igennem hele forløbet, og jeg gik også til fysioterapi og begyndte min vej mod bedring og helbredelse. Jeg havde til min egen overraskelse mod nok til at udrette meget på denne vej mod bedring i disse 20 dage, herunder at begynde at lære at gå med en protese.
Men hvad jeg ikke havde modet til at gøre, var at bede. Jeg følte ikke, at jeg kunne stå ansigt til ansigt over for Gud. Jeg troede, jeg var vred på ham, men i virkeligheden skammede jeg mig bare over mig selv. Efter min mening virkede hele denne »ulykke« til at være en straf, fordi jeg dels var holdt op med at gå i kirke og ikke havde fulgt Guds befalinger, men mest fordi jeg havde følt mig tiltrukket af andre af samme køn, så længe jeg kan huske. Jeg troede fejlagtigt, at han var skuffet over mig og skammede sig over mig.
Jeg følte mig såret, både fysisk og åndeligt.
Da jeg blev udskrevet fra hospitalet, havde jeg problemer med mit mentale helbred. Selv om jeg havde min familie og venner omkring mig, følte jeg mig alligevel alene. Jeg vidste, at jeg havde brug for min himmelske Fader og Jesus Kristus for at blive helbredt, men jeg havde svært ved at få mig selv til at bede.
Til sidst kunne jeg ikke holde det ud længere. Jeg nåede bristepunktet og var villig til at knæle og bede for første gang i lang tid. Jeg hulkede, mens jeg udøste mit hjerte for min himmelske Fader. Jeg stillede ham spørgsmål og fortalte ham om mine bekymringer, indtil jeg ikke længere kunne få luft.
Gradvist blev jeg fyldt af en følelse af fred. Og disse ord kom til mit hjerte og sind: »Alle disse ting vil være til gavn for dig og lutre din karakter. Det var blot en ulykke.«
Helt alvorligt?
Var det virkelig bare en ulykke? Ikke en straf? Svaret gav ingen mening for mig. Men efter at have spekuleret over det et par dage, vidste jeg, at det var sandt. Jeg vidste også, at min himmelske Fader elskede mig. Han havde i så lang tid kaldt mig tilbage til sin flok, og nu var jeg endelig klar til at vende tilbage. Jeg besluttede at vende tilbage til Kirken og begyndte en fantastisk åndelig helbredelsesproces sammen med min kærlige biskop, som hjalp mig med fuldt ud at tage imod den fred i mit liv, som Frelseren tilbyder.
Fred i stedet for utilstrækkelighed
Det var ikke let at komme tilbage til Kirken. Jeg havde så længe følt så meget skam over mig selv. Men jo bedre jeg lærte min guddommelige identitet at kende, des mindre skamfuld følte jeg mig. Jeg ved nu, at mine følelser over for kvinder ikke gør mig til en synder, og min amputation ikke begrænser mit værd. Disse egenskaber giver mig et andet perspektiv og spiller en rolle i min åndelige vækst. Jeg ved også, at mit perspektiv kan være til velsignelse for andre med hensyn til evangeliet. Gennem Frelserens nåde har jeg været i stand til med selvtillid at acceptere, at jeg er et Guds barn. Jeg er helt igennem elsket. Og vor himmelske Fader og Jesus Kristus var, er og vil altid være klar til at velsigne mig, når jeg vender mig til dem. Altid.
Både det at miste min fod og at være homoseksuel har medført nogle uventede vanskeligheder i mit liv. Nogle gange har jeg slet ikke lyst til at stå ud af min seng, når jeg tænker på, at jeg skal bruge min fodprotese. At stræbe efter at holde alle vor himmelske Faders befalinger kan også nogle gange være svært. Selvom ikke alle, der oplever tiltrækning af samme køn, vælger det, så er det mit personlige valg at søge en evig ledsager. Jeg har undertiden nedslående tanker om, at intet menneske nogensinde vil være interesseret i at gifte sig med mig på grund af mine omstændigheder, men jeg stoler på, at min himmelske Fader vil håndtere disse ting og velsigne mig, når jeg holder mine pagter med ham.
Usikkerheden om min fremtid kan til tider virke nedslående. Jeg ved, at disse tanker om utilstrækkelighed og tvivl kommer fra Satan. Ved at vende mig til Kristus finder jeg så meget fred og glæde, og også den styrke, jeg behøver for at overvinde disse tanker.
Nu stoler jeg på, at Gud leder mit liv. I denne proces lærer jeg også at få forbindelse til både kvinder og mænd på nogle dybere og mere meningsfulde måder inden for de grænser, som Herren har sat. Han har hjulpet mig med at få større tillid til, at han en dag vil gøre det muligt for mig at finde en mand, som jeg kan elske og blive beseglet til. Men uanset hvad der sker, har jeg lært at værdsætte, hvem jeg er, og at acceptere mit liv og stole på de velsignelser, han har i vente for mig.
Vores sår kan bringe os tættere på Frelseren
Livet har lært mig, at alle står over for vanskelige, uretfærdige og undertiden smertefulde oplevelser, som de ikke fuldt ud forstår. Vi bliver alle såret på en eller anden måde. Men nu ved jeg også, at vores personlige oplevelser kan bringe os tættere på Frelseren og hjælpe os med at forstå hans ubegrænsede kraft i vores liv.
Ældste Neil L. Andersen fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »På et tidspunkt med utrolig lidelse fortalte Herren profeten Joseph: ›Alt dette skal give dig erfaring og skal være til gavn for dig‹. Hvordan kan smertefulde sår tjene os til gavn? Gå tålmodigt fremad i denne smeltedigel af jordiske prøvelser, og Frelseren helbredende kraft vil bringe jer lys, forståelse, fred og håb.«1
At være amputationspatient og tiltrukket af kvinder begyndte for mig som problematiske oplevelser. Men de har hjulpet mig med at komme til Kristus, og han har bragt mig fred. Jeg forstår nu, at ingen af disse oplevelser gør mig til en mindreværdig person. Ingen af dem forhindrer mig i at opnå alle velsignelserne i frelsesplanen. Og ingen af dem forhindrer mig i at finde den sande lykke, der kommer af at følge Jesus Kristus og holde hans befalinger, så godt jeg kan.
Jeg ved ikke, hvad der vil ske med mig i fremtiden, eller hvilke andre udfordringer jeg bliver nødt til at overvinde, før jeg vender tilbage til min himmelske Faders nærhed. Men jeg ved dette: Enhver udfordring og ethvert sår, vi kommer til at opleve – hvad enten det er mentalt, følelsesmæssigt, fysisk eller åndeligt – kan heles, når vi vender os til Frelseren. Han kan hjælpe os med at finde håb og styrke i vores kampe her på jorden. Og han har lovet, at vores krop, sind og hjerte vil blive fuldstændigt helbredt på opstandelsens dag (se Alma 42; 11:42-44).
Jeg havde brug for at overvinde mine følelser af skam og utilstrækkelighed, hvad angår min tiltrækning af samme køn, og også fra de fysiske og mentale følgevirkninger af min amputation. Og jeg har oplevet Kristi helbredende kraft og oplever den stadig dagligt, når jeg vælger ham. Han har hjulpet mig til at elske mig selv og finde tilfredshed i at efterleve hans evangelium. Hvis du vælger at følge ham og lægge dit liv i Guds hænder, vil du opleve, at du bliver lutret, og at du får vejledning i alle ting, tillige med kærlighed og sand fred (se Alma 42:13).