2021
Telii brugte sine evner til at dele evangeliet
Juni 2021


Kvinder i genoprettelsens første tid

Telii brugte sine evner til at dele evangeliet

Ligesom Telii kan enhver af os finde måder, hvorpå vi kan tjene andre, undervise i evangeliet og forsvare vores tro.

illustration of Telii, a Polynesian woman

I maj 1844 tilbød Telii og hendes mand, Nabota, Addison Pratt, en sidste dages hellig missionær fra USA, at bo i deres hjem på Stillehavsøen Tubuai. Telii og Nabota lærte ældste Pratt deres sprog og viste ham, hvordan de boede på øen. De gav ham husly og mad, og Telii vaskede endda hans tøj.

Mange nysgerrige mennesker besøgte ældste Pratt hjemme hos Telii og Nabota. Telii og Nabota lyttede, når han udlagde skrifterne, underviste i evangeliske begreber og gav velsignelser. Telii så adskillige mennesker blive helbredt af præstedømmevelsignelser, og hun begyndte at bringe alle, hun kendte, og som var syge, til ældste Pratt for at blive velsignet.

Telii og Nabota var blandt de første tubuaiere, der sluttede sig til Kirken. De blev ældste Pratts nærmeste venner der, og de hjalp ham med at forkynde evangeliet. Telii oversatte sidste dages hellige salmer og skrifter og »oversatte« dem til himene, en lokal sangstil. Mange aftener samlede hun folk for at lære dem sine sange. Det var under disse møder, som nogle gange varede til midnat, at hendes slægtninge og venner første gang lærte om evangeliske begreber og skrifter. Flere blev snart døbt.

Senere, da protestantiske missionærer kom til Tubuai for at irettesætte de mennesker, der havde tilsluttet sig Kirken, konfronterede Telii dem og »fastholdt pointen i skrifterne så godt«, at de ikke kunne tilbagevise det.1

Telii og Nabota var fast besluttet på at dele evangeliet og støtte missionærerne. De rejste sammen med ældste Pratt og andre missionærer, når de forkyndte på alle øerne. Hvert sted lærte Telii de lokale sine sange, sørgede for mad og støtte til dem og bragte de syge til missionærerne for at blive velsignet.

Note

  1. Addison Pratts dagbog, 16. sept. 1845, Kirkens Historiske Bibliotek, Salt Lake City.

Illustration: Toni Oka