Mine skjulte velsignelser
Det var vanskeligt for mig at indse, hvordan vor himmelske Fader velsigner mig.
Fotografi fra Getty Images
Da jeg ankom til mit tredje område i Bacolod-missionen i Filippinerne, var regntiden allerede begyndt. Jeg blev sendt til en lille, dejlig by omgivet af gårde på det nordvestlige Negros, en sydligt beliggende ø.
I december 2014 ramte tyfonen Ruby provinsen. Ødelæggelsen var ikke så alvorlig i vores område, men grusvejene blev mudrede og glatte. På trods af de ugunstige vejrforhold fortsatte vi vores arbejde.
Et af vores mest lovende områder var et lille samfund i udkanten af byen. Alle dem, vi underviste, samt de nyomvendte, var landmænd. De arbejdede i sukkerrørsmarker om dagen, så vi underviste dem om eftermiddagen og aftenen.
For at komme til området måtte vi gå gennem mudrede marker og være påpasselige med hunde, frøer, slanger og myg. Vi tog altid lommelygter og paraplyer med. Kirkens medlemmer fulgte os hjem efter mørkets frembrud.
Nogle gange havde jeg lyst til at give op. Jeg var ikke sikker på, om jeg orkede at gå gennem mudrede sukkerrørsmarker hver dag, så jeg bad om hjælp. Svaret lød: »Køb gummistøvler!«
Min makker og jeg købte et par hver. Jeg var glad for mine støvler, men min begejstring forsvandt hurtigt, fordi de var så tunge og ubehagelige at have på. De fik mine fødder til at svede og forhindrede mig i at gå hurtigt.
Efter vores lektioner en aften gik vi hjem og skiftede til almindelige sko. Så tog vi af sted til en ny aftale i byen. Mens jeg gik, følte jeg mig let. Jeg var glad for at gå i mine plastiksko igen. Jeg spekulerede på, hvorfor jeg pludselig følte mig taknemmelig for sko, jeg havde brugt hele min mission.
Svaret kom som en tanke: »Gummistøvlerne gjorde forskellen.« Indtil da havde jeg ikke indset, hvor meget komfort mine plastiksko havde givet mig.
Pludselig dukkede alle mine problemer og udfordringer i missionen op i mit sind. Mine plastiksko havde ikke været en værdsat ven i hverdagen. Mens jeg prøvede at forstå mine blandede følelser, mærkede jeg en stemme, der sagde: »Du gennemgår prøvelser og vanskeligheder i livet, så du kan lære at genkende velsignelser og være taknemmelig for dem.«
Jeg indså, at jeg var nødt til at opleve vanskeligheder, så jeg kunne sætte pris på vor himmelske Faders velsignelser. Gennem mine prøvelser opdagede jeg mine velsignelser og blev taknemmelig for dem.