2021
Sådan styrker evangeliet vores familie
Juni 2021


Velkommen til dette nummer

Sådan styrker evangeliet vores familie

Chomjak family

Photograph courtesy of the author

For flere år siden besluttede vores familie at pakke taskerne, forlade hjemmet og tage på eventyr i udlandet. Mens vi forberedte os på denne rejse, rådførte vi os ofte med hinanden for at sikre, at vi stod sammen om beslutningen, da det ville påvirke hver af os forskelligt.

Ud over at pakke til vores fysiske behov drøftede vi, hvordan vi ville »pakke« til vores åndelige behov, så vi kunne medbringe vores vaner med bøn, skriftstudium og kirkedeltagelse. Vi boede i forskellige områder og fik stort udbytte af at gå i kirke disse steder, der var meget forskellige fra det, vi var vant til, og sammen med de hellige, som boede der. På side 22 kan I læse om et af disse steder, Dubai, og de uventede ligheder i moral, vi opdagede hos vores muslimske naboer.

Vores medlemskab af Kirken skaber et netværk af kærlighed og støtte, en evangelisk familie, som vi alle er en del af. Min nabo Jamie er et godt eksempel på at drage omsorg for mine børn. Da min datter for eksempel ventede på at skulle på missionærskole, og jeg arbejdede om dagen, tog Jamie hende med i templet et par gange, hvor jeg ikke kunne.

  • På side 16 kan I læse om andre måder at støtte forældre på gennem jeres omsorg.

  • På side 8 kan I læse ældste Jeffrey R. Hollands råd om at holde vores børn tæt på os.

  • På side 12 kan I læse om, hvordan I kan forbedre jeres familieråd.

Vi håber, I får glæde af at læse dette nummer, når I overvejer, hvordan I kan anvende evangeliske principper til at tage jer af jeres egne børn og andre, der er i jeres varetægt.

Med kærlig hilsen

Carol Chomjak