Vores tilbedelse i Dubai
Forfatteren bor i Utah i USA.
Jeg har aldrig følt det ubehageligt at være medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige i et muslimsk land.
Baggrundsfotos af Dubai: Getty Images
Min familie og jeg ankom til Dubai, De Forenede Arabiske Emirater, i efteråret 2013, og vi var spændte på at gå i kirke. Når vi har gået i kirke forskellige steder, har vores oplevelser altid været behageligt forudsigelige. Vi elsker at være i stand til at gå gennem dørene for første gang og allerede vide, hvad der vil finde sted, og straks at være en del af en gruppe mennesker, vi aldrig har mødt før.
Vores forventninger blev opfyldt, da vi blev en del af denne kærlige gruppe af udlændinge af sidste dages hellige fra mange lande, og vores tro og engagement voksede i løbet af vores tid i Dubai. Jeg vil aldrig glemme min tid i Dubai og de vidunderlige mennesker, jeg mødte som følge af, at jeg gik i kirke og tilbad på den måde, jeg altid har været heldig at kunne gøre. Jeg håber, at lederne af De Forenede Arabiske Emirater forstår, hvilken gave de har givet os ved at tillade os at mødes og tilbede der.
Vores stavscenter i Abu Dhabi.
Fotografier af familien Chomjak brugt med tilladelse af forfatteren
Men det var uventet, hvor meget min tro voksede som en konsekvens af at leve med og omgås mennesker, der ikke var medlemmer af min religion. Jeg har aldrig boet et sted, hvor Gud var centrum for mennesker i så udbredt grad.
Opfordringer til at have tillid til Gud
Det var en fryd og meget forfriskende at kunne tale om Guds indflydelse i mit liv og religion uden at andre negligerede det, jeg sagde, eller blev fornærmet. Jeg følte det sådan, fordi de fleste, jeg mødte i Dubai, talte på samme måde som jeg, og det skabte en øjeblikkelig kontakt, når vi kommunikerede.
Når jeg sad ved poolen ved siden af en anden mor, mens vi ventede på, at vores børn skulle blive færdige med svømmetræningen, fortalte jeg hende, hvordan jeg kæmpede med nogle prøvelser og følte mig modløs. Denne muslimske mor blev ved med at give mig venlige, opmuntrende ord og sin forsikring om, at Gud holdt øje med os og ville hjælpe os gennem vores kampe. Ikke hendes Gud. Ikke min Gud. Vores Gud.
Min datter og jeg var på vej til metroen en dag og blev venligt tilbudt et lift af en emiratisk kvinde, der fortalte os om sine oplevelser med sin søn, der havde helbredsproblemer, der krævede, at de rejste til USA for at få behandling. Mens hun fortalte sin historie, blev hendes tro på og tillid til Guds vilje og opmærksomme omsorg flettet sammen. Jeg fortalte hende, at jeg ville bede for hende og hendes familie, hvilket hun accepterede med forståelse og kærlighed.
Forstået og accepteret
Mødet med andre familier, der havde hjemmeundervisning, foregik altid i et trygt og socialt miljø. Vi havde stort set alle religioner repræsenteret i denne gruppe. Når vi talte om Gud, bøn og tilbedelse, følte hver eneste person sig forstået og accepteret af alle. Selv blandt medkristne er der mange forskellige kirkeretninger. Når jeg mødtes med andre kristne gennem hjemmeundervisningen, var det dejligt at føle sig fuldt accepteret, uagtet min specifikke religion og overbevisning. Vi havde både moral og vaner til fælles på grund af vores hengivenhed for Guddommen.
Da jeg talte med en hinduistisk mor, hvis børn min datter underviste, forstod jeg, hvor vigtig hendes tro og overbevisning var for hende, idet hun fortalte mig om, hvordan hun tilbragte sin dag i meditation og tilbedelse.
Med min mand, Aaron, og vores børn besøgte vi Jumeirah Beach ved kysten af Den Persiske Golf.
Fælles værdier
Og til sidst må jeg nævne, hvor meget jeg værdsatte at bo et sted, der støttede de værdier, som min mand og jeg lærer vores børn. Vi lærer vores børn at tage sig af deres helbred ved ikke at drikke alkohol eller bruge stoffer. Vi lærer vores børn at være kyske og sømmelige i deres påklædning og udseende. En af de bedste ting, vi stødte på i de første par dage efter ankomsten til Dubai, var skiltet på indgangen til indkøbscentret med angivelse af forventet påklædning og adfærd. Min familie og jeg kommenterede straks, at det virkede, som det var taget lige ud af hæftet Til styrke for de unge om standarder. Vi elskede det!
Jeg har aldrig følt det ubehageligt at tro på Kristus og være en gudfrygtig kvinde i Dubai. Tværtimod følte jeg mig opmuntret og styrket i min tro af dem, jeg kom i kontakt med. Jeg har ikke oplevet det så universelt noget andet sted, jeg har boet.
Da min familie hørte, at det blev bekendtgjort på generalkonferencen i april 2020, at der skal bygges et tempel i Dubai i De Forenede Arabiske Emirater, tabte vi kæben, og vi stirrede bare på hinanden i fuldstændig forbløffelse. Vi blev ovenud glade for, at der skal opføres et tempel i Mellemøsten! Jeg er så glad for de mange medlemmer af Kirken, der bor i denne region. Jeg er så taknemmelig for, at lederne af De Forenede Arabiske Emirater tillader dette hellige hus blandt deres hellige huse – deres smukke moskeer, der ligger spredt ud i landskabet. Dette er virkelig en signifikant og uforglemmelig tid.