Kun digitalt: Unge Voksne
Hvordan kan jeg tilgive, når det er så svært?
Det kan sommetider være svært at tilgive. Men Herren gør det svære muligt.
Vi læser ofte i evangeliet, at tilgivelse er afgørende for fred, lykke, helbredelse og omvendelse. Jeg har opdaget, hvor sand denne lære er, selvom tilgivelse faktisk har været super svært for mig og er noget, der ikke er kommet naturligt.
Hele mit liv har jeg efter at være blevet såret eller stødt tænkt: »Ja, selvfølgelig har jeg tilgivet den person,« og alligevel oplevet, at vreden, bedrøvelsen eller sorgen vendte tilbage ved den første påmindelse om, hvordan de sårede mig.
Det kender I måske også.
Så hvordan lærer vi at »tilgive alle mennesker« (L&P 64:10), som det ifølge Frelseren kræves af os? For at være ærlig, så ved jeg det ikke helt. Det er noget, som Herren stadig hjælper mig med at finde ud af, men jeg har lært et par ting i processen.
Kristus led alle slags smerter
For det første har jeg indset, at Jesu Kristi kraft og velsignelserne ved hans forsoning er utroligt vigtige, utroligt stærke og utroligt omfattende. Hans magt er virkelig uendelig.
Vi ved, at han gennem forsoningen led for vores synder, så vi kan omvende os. Vi ved også, at han påtog sig vores smerter og lidelser, »så hans indre kan fyldes med barmhjertighed, hvad angår kødet, så han, hvad angår kødet, kan vide, hvorledes han kan bistå sit folk, hvad angår vore skrøbeligheder« (se Alma 7:11-14). Det betyder, at Kristus er i stand til at føle empati for mig og forstå alle de smerter, jeg har oplevet, fra en brækket arm til et knust hjerte.
Og selvom han kender mine synder og svagheder, er han stadig villig til at tilgive mig, når jeg begår fejl. Han var villig til at ofre sig for mig.
Det tog lang tid for mig, men jeg besluttede, at hvis jeg troede på, at hans forsoning gjaldt mig personligt, hvis jeg troede på, at jeg kunne blive tilgivet, så var jeg også nødt til at tro på, at alle de mennesker, der har såret mig, og de mennesker, jeg elsker, også kan tilgives. Fordi hans offer var for alle.
Tilgivelse er en proces
Ældste Richard G. Scott (1928-2015) fra De Tolv Apostles Kvorum underviste i den heling, som tilgivelse medfører: »Når du tilgiver overtrædelsen, vil det befri dig fra … smerte og sorg.« Og han forsikrede os om, at hvis vi kan tilgive, kan vi »nyde større fred« i vores liv.1
Men det kan være svært at tilgive. Der har været tidspunkter i mit liv, hvor blot tanken om at tilgive nogen har været umulig. I disse tilfælde har jeg trøstet mig med ældste Scotts ord: »Hvor umuligt det end måtte synes nu, vil du med tiden, gennem den helbredelse du kan modtage fra Frelseren, kunne tilgive [vedkommende] … Glem tanken om tilgivelse, hvis den endnu volder dig mere smerte, indtil du har gjort dig flere erfaringer med Frelserens helbredende kraft i dit eget liv.«2
Det har jeg gjort. Jeg måtte tillade mig selv at tage et skridt tilbage, fokusere på mit forhold til Herren og i sidste ende stole på den kærlighed og helbredelse, jeg har modtaget, for at kunne forholde mig til at tilgive. Jeg ved af personlig erfaring, at Herren forstår vores hjerte og sind og er med os, mens vi tager os den tid, vi behøver for at blive helbredt.
Tilgivelse hjælper os med at heles
Mit vidnesbyrd om tilgivelsens helbredende kraft vokser konstant. Jeg har lært at tro på ældste Scotts forsikring om, at »tilgivelse helbreder frygtelige, tragiske sår«3 ved at lade Herren fylde os med kærlighed og hjælpe os med at give slip på had, uanset hvad vi har gjort, eller hvad der er sket med os.
Jeg tror på, at vor himmelske Fader forstår, at det nogle gange tager tid for os at blive klar til at gøre svære ting. Og jeg tror på, at når vi er klar, så er han klar til at hjælpe os med at gøre noget så svært som at tilgive.