Et personligt øjeblik med Frelseren
Det var noget, vi måske oplevede en gang i livet – eller var det?
Bund: Fotos brugt med tilladelse af forfatteren
Skrig gjaldede mellem træerne, da folk løb for at undgå lava og faldende klipper. Jeg stod bag scenen og lyttede til lydsporet, der buldrede gennem højttalere hen over bakken.
Den sommer deltog jeg i festspillet på Cumorahøjen hvor der genopføres flere scener fra Mormons Bog. Jeg havde fået rollen som en høstdanser (se 1 Ne 18:23-24) og en ikke-troende (se 3 Ne 1:4-21), men alle, inklusive personalet, var med i den næste scene.
Et spotlight lyste på en figur klædt i hvidt, der tilsyneladende svævede over scenens højeste punkt. Han var selvfølgelig ikke den rigtige Frelser – bare en frivillig universitetsstuderende som mig. Men i det øjeblik på scenen forestillede jeg mig, at den virkelige Frelser stod der i stedet.
Jeg forestillede mig, at han gik hen til mig, og at jeg så ind i hans øjne. Åndelige indtryk skyllede ind over mig. I det øjeblik fik jeg en idé om, hvordan det må være at se min sande Frelser. Jeg værdsatte denne unikke åndelige oplevelse.
Seks måneder senere ændrede en udtalelse fra biskop W. Christopher Waddell, daværende andenrådgiver i det præsiderende biskopråd, mit perspektiv: »Hver søndag er vi i stand til at få en oplevelse, der ligner den, som de overlevende fra de alvorlige ødelæggelser, der fandt sted på tidspunktet for Frelserens korsfæstelse, fortalte om, og som er beskrevet i Mormons Bog.«1
Jeg var målløs. Var det muligt for mig hver uge at føle det på samme måde, som jeg havde følt på scenen den aften? Jo mere jeg tænkte over det, des mere indså jeg, at det at deltage i nadveren er en personlig oplevelse med Frelseren, på samme måde som at knæle foran ham og mærke naglemærkerne i hans hænder og fødder.
Vi behøver ikke at være med i et festspil for at opleve Frelserens kærlighed og forståelse eller at visualisere et personligt øjeblik sammen med ham. Vi har muligheder hver uge. Hver søndag venter han på at vise os sin kærlighed og forståelse. Vi behøver bare at komme til ham.