Velkommen til dette nummer
Velsignelser ved tempeltjeneste og slægtsforskning
Jeg har modtaget mange velsignelser i mit liv ved at deltage i tempeltjeneste og slægtsforskning og har også i andres liv været vidne til, at det aldrig er for sent at modtage velsignelser for levende og afdøde familiemedlemmer.
Ved generalkonferencen i april 2018 sagde ældste Dale G. Renlund: »Når Gud leder os til at gøre noget, har han ofte mere end én hensigt med det. Slægtshistorie og tempeltjeneste er ikke kun for de afdøde, men velsigner også de levende.« Ældste Renlund nævnte mange velsignelser, blandt andet helbredende velsignelser, der kommer fra vores familier, når vi deltager i tempeltjeneste og slægtsforskning (se »Slægtsforskning og tempeltjeneste: Besegling og helbredelse«, Liahona, maj 2018, s. 46-47).
I dette nummer fortæller flere medlemmer af Kirken og jeg, hvordan vor himmelske Fader har velsignet os med tempeltjeneste (se side 12, 14, 16, 30 og 46). Vi forholder os til forskellige spørgsmål som eksempelvis: »Hvordan forbereder jeg mig på at tage i templet for første gang?« »Hvordan taler jeg til mine venner om templet?« og i min artikel: »Hvordan holder vi os tæt på templet, når det er fysisk langt væk?«
Vi kan alle opleve helbredende velsignelser i vores liv, uanset hvilke udfordringer, vi står over for. Hvor det end er muligt at være involveret i tempeltjeneste og slægtsforskning. Når vi hver især gør os umage, kan vi – ligegyldigt hvor små ting, vi beskæftiger os med – hjælpe med at fremme Herrens værk ved at forløse vores døde og styrke vores familier.
Med venlig hilsen
Lisa Prebble
Devonport Stav i Australien