Kom og følg mig
Hvad vil det sige at være retskaffen?
I Lære og Pagter 124:15 sagde Herren, at han elskede Hyrum Smith »på grund af hans hjertes retskaffenhed«. Overvej, hvordan I kan vise integritet inden for disse områder af jeres liv:
Faglig retskaffenhed
Dette vil sige at gøre det så godt, man kan, på sit arbejde eller i skolen og ikke tage æren for andres indsats.
Præsident Russell M. Nelson har spurgt: »Hvis du er ansat til at udføre et arbejde, er du så fuldstændig trofast mod din arbejdsgiver? Eller tillader du dig selv ikke at være helt loyal?«1
Mellemmenneskelig retskaffenhed
Det indebærer at tage ansvar for sine fejl og gøre det, som man har lovet andre, at man vil gøre.
»Integritet værner om familiens kærlighed, og kærlighed gør familielivet rigt og sprudlende – nu og i al evighed.«2
Holder I jeres løfter til andre?
Åndelig retskaffenhed
Indebærer at forblive tro mod sine tidligere åndelige erfaringer og ikke benægte dem.
»Vores søgen efter lys forstærkes af vores villighed til at genkende det, når det skinner i vores liv.«3
Hvilke åndelige oplevelser har I haft, som I ikke kan benægte?
I fortjener integritet!
Præsident Nelson opmuntrer os: »Jeres dyrebare identitet fortjener dyrebar integritet! Vogt over den som den uvurderlige skat, den er.«4