2021
Introduktion af templet til vores venner
Oktober 2021


Introduktion af templet til vores venner

Forfatteren bor i Quebec i Canada.

Jeg følte stor glæde, da to af mine venner deltog i templets åbent hus sammen med mig.

Montreal Quebec Temple

Templet i Montreal i Canada

Foto af tempel: David Richer-Brulé

Da templet i Montreal i Canada blev genindviet efter store renoveringer i 2015, blev der organiseret åbent hus-arrangementer af vores lokale ledere. Det var det ideelle tidspunkt til at invitere venner til at komme og se templet.

Jeg tænkte øjeblikkeligt på to gode venner fra universitetet, som i forvejen havde spurgt ind til Kirken og mine overbevisninger. Tidligere havde de begge to indvilliget i at deltage i et nadvermøde ved juletid. Jeg havde også inviteret dem til mit bryllup to år tidligere. Det havde givet mig mulighed for at forklare for dem, hvorfor de kunne komme med til receptionen, men ikke beseglingsceremonien i templet.1

Alligevel tøvede jeg med at invitere dem, selv om jeg havde talt med dem om Kirken før. Jeg frygtede en ubekvem situation, hvis de afslog. Til sidst mønstrede jeg mod til at spørge dem over telefonen: »Vil I gerne se det sted, hvor jeg blev gift? Templet er åbent for offentligheden med guidede ture. Hvis I interesserede i det, kan vi tage afsted sammen.«

Svaret var i begge tilfælde et prompte »Ja! Det vil jeg gerne.«

En af mine venner kom med sine to børn og den anden kom med sin ægtefælle. Det blev en uforglemmelig oplevelse for mig. Jeg følte stor glæde ved at dele min kærlighed for templet med dem.

Talen »Anbefalet til Herren« fra generalkonferencen i oktober 2020 af ældste Ronald A. Rasband fra De Tolv Apostles Kvorum, mindede os om dette: »På forsiden af alle Kirkens templer, står der passende ordene ›Helliget Herren.‹ Templet er Herrens hus og et fristed fra verden. Herrens ånd indhyller dem, der dyrker ham inden for disse hellige mure. Han fastsætter de standarder, efter hvilke vi indtræder som hans gæster.«2

Templet fungerer som tilflugtssted fra verdens onder. Når jeg husker på det, forstår jeg, hvorfor dem som går derind skal leve deres liv i overensstemmelse med Herrens lærdomme, som de findes hos Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Faktisk er alle inviteret til at opleve glæden ved at indgå hellige pagter med Gud. Men for at gøre det, må vi leve op til de kriterier, han har opstillet for at kvalificere sig til en anbefaling. Det er op til os selv hver især at afgøre, om vi følger hans love.

Når vi forklarer vores venner forskellen på et tempel og en kirkebygning, så kan vi blot sige:

  1. Templet er Guds hus. Det er et fredfyldt sted, hvor trofaste medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige kan afgive hellige løfter til Gud om, at de vil leve deres liv i overensstemmelse med hans bud. Det er et sted, hvor vi lærer mere om vores formål i livet, og hvor familier kan blive beseglet for evigt. I templet kan vi udføre evangeliske ordinancer, eksempelvis dåb, for vores forfædre, som ikke fik muligheden, da de var i live.

  2. Kirkebygninger er åbne steder, hvor medlemmer mødes om søndagen for at lære om vor himmelske Fader og Jesus Kristus og tage nadveren. På hverdage bruger vi vores kirkebygninger til sociale eller sportslige aktiviteter. Besøgende er altid velkomne i vores kirkebygninger, både på søndage og i løbet af ugen.

Hvis vi ganske enkelt deler vores vidnesbyrd med vores venner om, hvad templerne betyder for os, kan det hjælpe dem med at mærke Ånden. Det vil vidne om dette steds hellighed for dem.

Jeg ser på templet med stor respekt og taknemlighed. Når jeg tager derhen, føler jeg, at jeg har et større perspektiv på mit liv. Jeg kan træde et skridt tilbage fra de udfordringer, som jeg står overfor, og få en klar ide om, hvad der bør være det daglige fokus for min opmærksomhed. Jeg føler mig tættere på Gud og min Frelser Jesus Kristus, men også på medlemmer af min familie, både de levende og de afdøde.

Sister and Brother Glowa in front of the temple

Søster og bror Vega foran templet på dagen for deres besegling.

Foto af et par: Juan B. Rodriguez

Mine yndlingsbesøg til templet er dem, hvor min mand er med. Vores kærlighed styrkes, når vi husker på de pagter, som vi har indgået med vor Fader i himlen og med hinanden, ved at vi blev beseglet for tid og evighed.

Noter

  1. I kan finde svar om dette og lignende spørgsmål på temples.ChurchofJesusChrist.org og i Shanna Butlers »Hvordan skal man tale om templet?«, Liahona, jan. 2006, s. 41-42.

  2. Ronald A. Rasband, »Anbefalet til Herren«, Liahona, nov. 2020, s. 23.