Omsorg ved at skabe tilhørsforhold

Det er ikke usædvanligt for os at være i en gruppe og føle, at vi ikke hører til i den. Når det sker i kirken, kan det være særligt hårdt for en, som måske kæmper.

Præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008) har sagt, at alle som slutter sig til Kirken, har brug for en ven.¹ Omsorgsbrødre og -søstre har mulighed for at sikre sig, at alle medlemmer ved, at de har en ven i menigheden eller grenen.

Det er særligt vigtigt for alle, som føler, at de ikke passer ind. De, der ikke føler, at de passer ind, kan være nye medlemmer, nytilflyttede, enlige, folk uden børn, unge, gamle, mindre aktive, stille personer eller nogle, som har problemer at kæmpe med. Det kan også være folk, som lyder, tænker, klæder sig eller handler anderledes end andre i gruppen. Sagt på en anden måde kan vi alle sammen på visse tidspunkter føle, at vi ikke hører til.

En kvinde ved navn Alissia, der har kæmpet med at passe ind på grund af sin race, siger: »Det kan være svært at beskrive, hvordan det er, for en, som ikke har oplevet det«. Dog siger hun: »Jeg har følt mig anerkendt og inkluderet på grund af små venlige handlinger, og når nogen har taget kontakt til mig. Jeg føler mig inkluderet, når folk gør en indsats for at få en reel samtale med mig, tage tid til mig eller invitere mig til at tilbringe noget tid med dem. Det føles virkeligt godt, når folk viser, at de ønsker at være omkring dig.«²

Idéer til at skabe tilhørsforhold

Hvad kan omsorgssøstre og -brødre gøre for at hjælpe med at få andre til at føle, at de hører til?

Lyt til dem. Vi føler, at vi hører til, når vi ved, at vi bliver hørt og set, som vi er, selv med vores fejl og mangler. Vi behøver ikke løse andres problemer – faktisk kan vi ofte ikke gøre det. Men vi kan lytte med omsorg og nysgerrighed. Vi kan gentage det, vi hører, så vi er sikre på at have forstået det. Og vi kan spørge om, hvad de ellers tænker på. Det er redskaber til at skabe relationer, som vi selv kan bruge og være et forbillede på.
Bed for dem. Vi kan føle en tilskyndelse til at bede for dem. Vi kan også føle os tilskyndet til at spørge, om vi kan bede med dem, eller at spørge om, hvad vi kan bede om for dem.
Øverst: Foto fra Getty Images

Inviter, introducer og inkluder. Inviter dem til menighedsaktiviteter, tjenesteprojekter, sociale begivenheder eller uformelle gruppeaktiviteter. Tag dem med jer, hvis det er muligt. Introducer dem for andre. Og inkluder dem i samtaler ved at stille dem spørgsmål, som de bliver inddraget af. Hjælp nytilflyttede med at finde ud af, hvilke andre nytilflyttede, der er, da de kan være på udkig efter venner.
Stik en finger i jorden. Spørg dem direkte, hvordan de føler sig knyttet til menigheden. Hvem er deres venner? Hvem kan det være? Spørg til deres interesser, hobbyer, børn og bekymringer, så I kan være opmærksomme på muligheder for at forbinde dem med andre, de har ting til fælles med, eller som måske har brug for deres evner.
Gør opmærksom på styrker. Vi føler, at vi hører til, når vi ved, at vi har noget at give. Påpeg ting, som I har lagt mærke til, at de gør godt. Spørg dem om, hvad en person, som kender dem godt, ville sige, at deres styrker er. Opmuntr dem til at spørge, hvis de ikke ved det. Prøv at finde ud af, hvordan deres styrker kunne styrke andre.
Rådfør jer med ledere. Hvis det er passende, kan I fortælle menighedslederne, hvilke styrker og behov disse andre har. På den måde får lederne de informationer, de behøver, når de søger inspiration til meningsfulde opgaver og kald.
Styrk dem. Hjælp dem til at værdsætte de evner, de har, ved at stille spørgsmål om dem: Hvordan fik du nye venner tidligere? Hvis du ønskede at styrke et venskab, hvad gjorde du så? Hvad har du gjort hidtil, som forsøg på at skabe relationer til andre? Hvad kan du ellers prøve?