Grundlæggende om evangeliet
Tempeltjeneste
Templer er Herrens hus. Vi kan modtage ordinancer og indgå pagter med ham i templer. Vi kan også udføre ordinancer i templet for vores forfædre.
Herren har altid befalet sit folk at bygge templer. Templer er hellige steder, hvor vi kan føle Guds kærlighed, modtage ordinancer og aflægge løfter til ham. Kirken bygger templer rundt omkring i verden så flere og flere folk kan modtage disse velsignelser.
Begavelsen
Kirkens medlemmer, som lever retskaffent, kan tage til templet og modtage ordinancer og indgå pagter eller løfter med Gud. En ordinance, vi modtager i templet, er begavelsen. Ordet begavelse betyder at skænke eller udstyre med lys og sandhed. Tempelbegavelsen er en gave fra Gud. I denne ordinance lærer vi om vor himmelske Faders plan for vores frelse, og vi indgår pagter for at overholde Guds bud. Hvis vi er trofaste mod de pagter, vi indgår, vil Gud velsigne os.
Besegling af familier
Et ægteskab i templet kaldes også en besegling. Når et par besegles i templet og overholder deres pagter, vil de forblive gifte for evigt. Hvis de har børn, vil de børn også blive beseglet til dem. Forældre, som er blevet beseglet, efter de har fået børn, kan få deres børn beseglet til sig. Hvis de har levet retskaffent, vil de være en familie i al evighed.
Tempeltjeneste til alle Guds børn
Vi laver slægtsforskning for at lære om vores forfædre. Så udfører vi tempeltjeneste på deres vegne. Vi udfører alle de ordinancer for dem, som de levende har brug for: dåb, bekræftelse, modtagelse af præstedømmet (for mænd), begavelse og besegling. De kan så vælge, om de vil acceptere disse ordinancer. På den måde kan alle Guds børn nyde godt af evangeliets velsignelser.
Velsignelser ved tempeltjeneste
Hvis vi overholder de pagter, som vi indgår i templet, så vil vi blive velsignet, beskyttet og styrket. Vi vil have præstedømmets kraft med os. Vores familier vil være sammen for evigt.
Templet er også et sted med fred og åbenbaring. Når vi udfører tempeltjeneste, kan vi modtage åndelig vejledning og føle Guds kærlighed.