Kun digitalt: Trosskildringer
Jeg havde tro på, at Gud ville vejlede sin profet
Det gik op for mig, at fordi vi havde sagt »mormoner« og »LDS«, kendte folk ikke det korrekte navn på Kirken.
Foto brugt med tilladelse af forfatteren
Mens min kammerat og jeg besøgte et nydøbt medlem, kom en af hendes venner, der var præst, forbi. »Åh, LDS-missionærer!« sagde han. Vi var glade for, at han kendte os, og vi kunne se, at han var interesseret. Da vi bød ham velkommen, følte jeg behov for at præsentere os ordentligt.
»Vi er missionærer fra Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige«, sagde vi til ham.
»Ja«, svarede han. »Mormoner eller LDS«.
Det lød ikke godt i mine ører. Jeg fortalte ham, at folk kalder os mormoner på grund af Mormons Bog.
»Nej«, sagde han. »Selv jeres egne medlemmer kalder sig ved det navn.«
Vi gjorde vores bedste for at hjælpe ham med at forstå Kirkens sande navn, og vi bar vidnesbyrd om Kirkens sandhed. Vi inviterede også vores nye medlem til at bære sit vidnesbyrd.
Denne hændelse mindede mig om vigtigheden af at bruge Kirkens sande navn. Jeg havde uvidende udeladt Frelserens navn, når jeg forkortede hans kirkes navn. Nu var jeg begyndt at forstå nogle skriftsteder bedre, som jeg havde læst mange gange. Vers i 3 Nefi hjalp mig med at forstå den stærke nødvendighed af ikke at ændre navnet på Herrens kirke, hvis jeg virkelig ønsker at påtage mig hans navn:
»Har de ikke læst skrifterne, som siger, at I må påtage jer Kristi navn, som er mit navn? For ved dette navn skal I blive kaldt på den yderste dag …
Derfor, hvad end I vil gøre, det skal I gøre i mit navn; derfor skal I kalde kirken ved mit navn; og I skal påkalde Faderen i mit navn om, at han vil velsigne kirken på grund af mig« (3 Ne 27:5, 7).
Da jeg senere forsøgte at få en transportmulighed til kirkebygningen, brugte jeg Kirkens fulde navn til at lede chaufføren til vores bestemmelsessted. Jeg var omhyggelig med ikke at udelade »Jesus Kristus«.
Jeg blev overrasket, da chaufføren fortalte os, at han ikke kendte stedet. Da min kammerat spurgte manden, om han havde hørt om »LDS-kirken«, svarede han: »Ja«.
Fordi vi havde sagt »mormoner« og »LDS«, genkendte folk ikke Kirkens fulde navn. Jeg besluttede at bede for, at vi medlemmer af Kirken ville indse vores fejl. Mens jeg tænkte over det, huskede jeg på profeten. Jeg forstod, at kun profeten kan tale til hele verden for Herren, så hvis en ændring skulle ske, måtte den komme fra ham.
Men jeg tænkte for mig selv: »Hvordan er det overhovedet muligt? Selv Kirkens hjemmeside er forkortet »LDS.org«. Hvordan skulle det kunne blive ændret?«
I vores bønner bønfaldt vi inderligt vor himmelske Fader om at inspirere sin tjener, profeten, til at vejlede os i denne vigtige sag. Jeg havde tro på, at Gud virkelig åbenbarer sin vilje til sin profet.
Det var meningen, at jeg skulle afløses fra min mission i Nigeria Benin City i september 2018. Men min afløsningsdato blev ændret til oktober – den samme oktober som præsident Russell M. Nelson gav et vigtigt budskab til den verdensomspændende kirke:
»For en stor del af verden er Herrens Kirke på nuværende tidspunkt forklædt som ›mormonkirken‹. Men vi som medlemmer af Herrens Kirke ved, hvem der er dens overhoved: Jesus Kristus …
Resten af verden følger os måske eller måske ikke i vores eksempel med at kalde os ved det rette navn. Men det er urimeligt, at vi bliver frustreret, hvis det meste af verden kalder Kirken og dens medlemmer ved forkerte navne, hvis vi selv gør det samme.«1
I kan ikke forestille jer, hvor overrasket og glad jeg blev! Præsident Nelsons budskab var så klart, og jeg følte, at vores bønner var blevet besvaret. Jeg var mere end taknemlig.
Den oplevelse føjede sig til mit vidnesbyrd om, at bønner bliver besvaret, og at vor himmelske Fader faktisk inspirerer sine profeter. At dette er Herrens Kirke, og at han ved, hvad han skal gøre i sin kirke. Selv Kirkens hjemmeside, som jeg troede ikke var mulig at ændre, blev opdateret til ChurchofJesusChrist.org.
Jeg ved, at præsident Nelson er kaldet af Gud. Jeg ved også, at profeten Joseph Smith ikke navngav den kirke, der blev genoprettet gennem ham. Det gjorde Mormon heller ikke. Det var Frelseren selv, der sagde: »For således skal min kirke kaldes i de sidste dage, nemlig Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige« (L&P 115:4).