Tempelmedarbejderes velsignelser

Robert Parry

Forfatteren bor i Utah i USA.

Det gjorde ordinancerne og velsignelserne endnu mere særlige for mig, at jeg tjente i templet.

Da jeg først kom til templet, blev jeg fyldt af ærefrygt for, hvor storslået Herrens hus var. Jeg følte en klarhed, omkring hvem jeg var, hvorfor jeg var på jorden, og hvor min sti kunne føre mig hen, hvis jeg fokuserede på Kristus.

Jeg var lige blevet kaldet til at tjene som missionær i England, og jeg var spændt på at gå igennem templet, før jeg tog afsted. Jeg forberedte mig ved at lære om tempelordinancer og gøre mig klar til at indgå pagter med Herren.

Bagefter vidste jeg, at jeg ønskede at tage derhen regelmæssigt gennem hele livet. Og den beslutning påvirkede også mit ønske om at tjene som tempeltjener.

Ofre for at tjene

Som ældste Ronald A. Rasband fra De Tolv Apostles Kvorum har lært os: »At komme i templet øger vores forståelse af Guddommen og det evige evangelium, vores forpligtelse til at efterleve og forkynde sandheden og vores villighed til at følge vor Herre og Frelsers, Jesu Kristi, eksempel.«¹

Jeg ønskede at få de velsignelser ind i mit liv, så da jeg kom hjem fra min mission, talte jeg med min biskop om at blive tempelmedarbejder. Jeg blev efter noget tid kaldet til at tjene nogle måneder i templet i Washington D.C., mens jeg arbejdede for at spare penge op til skole.

Jeg tjente i templet fra kl. 18 hver fredag aften. Det var et skema, som krævede, at jeg forlod mit arbejde tidligt for at rejse i to timer. Det var en stor og nogle gange svær forpligtelse at overholde hver uge.

På det tidspunkt arbejdede jeg meget med masser af fysisk arbejde, så jeg var som regel ret træt, efter min vagt i templet. Jeg var også mentalt udmattet det meste af tiden og forberedte mig på at vende tilbage til universitetet og at finde ud af, hvad jeg ville gøre resten af mit liv.

Men når jeg var på vagt, var jeg altid spændt på at lære mere om ordinancerne. Og på trods af min konstante træthed og endeløse huskeliste fandt jeg på en eller anden måde fred i templet. Jeg har altid følt mig taknemlig, fordi jeg fik chancen for at tjene Herren der. Her følte jeg mig åndeligt fornyet, hver gang jeg afsluttede en vagt og fokuserede på Frelseren. Den fred, jeg følte, hjalp mig med at finde retning og svar i mit liv.

At finde tiden

Min tempeltjeneste sluttede, da jeg flyttede væk for at gå på universitetet. Og jeg fik så travlt og blev så overvældet af mine studier, at jeg ikke kom lige så ofte i templet. Jeg begyndte at bemærke en nagende følelse af, at jeg havde brug for at tjene der igen. Så jeg mødtes med min biskop for at spørge om det.

Jeg modtog et kald til at tjene i templet lørdag eftermiddage.

Ja, jeg havde meget travlt, men jeg var begejstret for at finde tiden til at tjene i Herrens hus hver uge. Hver gang jeg havde været på vagt, kom jeg tættere på Frelseren og vor himmelske Fader, og jeg var i stand til at nyde den fred, som er unik for hans hus.

Glæde over templets velsignelser

Min tempeltjeneste har været relativt kort, men jeg kan vidne om, at min tid i tjeneste har ændret mit liv i positiv retning.

På grund af de ofre, jeg har ydet for at tjene, og Herrens godhed føler jeg virkelig, at jeg har modtaget templets velsignelser, som præsident Russell M. Nelson engang beskrev: »Jeg lover jer, at Herren vil frembringe de mirakler, han ved, I har brug for, når I yder ofre for at tjene og tilbede i hans templer«.²

Jeg har oplevet de mirakler. Og nu ved jeg, at I også kan gøre det ved at gøre tempeltjeneste til en central del af jeres liv.

Vi vil ikke alle få mulighed for at tjene som tempelarbejder. Men ved at deltage i tempeltjeneste og slægtsforskning, ved at holde og ære vores pagter og ved at tage i templet, når vi er i stand til det, kan vi alle komme tættere på vor himmelske Fader og Jesus Kristus og byde deres vejledning og godhed velkommen i vores liv. Og når vi fokuserer på dem, kan vi altid få fred i vores hjerte, ligegyldigt hvilke udfordringer vi står overfor.