Forståelse for og inklusion af vores brødre og søstre, der er LGBT -personer

Ryan J Wessel

Forfatteren bor i Utah i USA.

Vi kan alle hjælpe med at skabe fællesskab i vores menigheder og nabolag.

I løbet af de første måneder efter at være blevet kaldet som biskop blev jeg overrasket, da tre forældrepar i min menighed hver især henvendte sig til mig privat for at lade mig vide, at de havde et barn, som anså sig selv for at være homoseksuel eller transkønnet. I alle tilfældene udtrykte forældrene oprigtig kærlighed for deres barn samtidig med forskellige grader af bekymring for, at barnet ikke ville passe ind i menighedsfællesskabet.

Med tiden delte andre familier også lignende informationer med mig. Så jeg indså, at selv om jeg ikke var særligt bekendt med den slags oplevelser, så havde jeg som biskop privilegiet af at kunne hjælpe alle i min menighed med at opbygge et mere sammentømret fællesskab, uanset hvad de måtte opleve.

Jeg indså hurtigt, at jeg for at være en mere effektiv biskop var nødt til at prøve at forstå, hvordan medlemmer, der identificerer sig som LGBT, og deres familier, oplever verden. Gennem hjertelige og åbne samtaler, ved at prøve mig frem, studere en masse og sætte min lid til Herren om forståelse lærte jeg så en masse om, hvordan jeg bedre kunne støtte medlemmer under de omstændigheder, mens de bestræbte sig på at nærme sig Kristus.

Jeg fik øjnene op for behovet for sammenhold og forståelse, og jeg fik indsigt, der som biskop hjalp mig til at skabe en mere inkluderende tone med hensyn til alle vores brødre og søstre, der er LGBT-personer. Jeg håber, at ledere og andre kan finde nyttige idéer i de situationer de står med, når de læser, hvad jeg har lært.

1. indsigt: Følg de levende apostle

Jeg opdagede hurtigt værdien af at blive bekendt med de nyeste apostolske lærdomme om emnet.

En smuk sandhed om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er, at vi ledes af levende apostle og profeter (se L&P 1:30). Og for mig betyder levende, at vi i vor tid får vejledning om, hvordan evangeliet skal forstås i forhold til vor tids behov. Derfor går vi muligvis glip af smuk og vigtig vejledning, som Herren giver gennem vores nuværende profeter, hvis vi udelukkende holder os til fortidens sprog.

En ressource, der har hjulpet mig med at gennemgå nye apostolske lærdomme, var Life Help-sektionen på Kirkens hjemmeside, særligt siderne med overskrifterne »Same-Sex Attraction« og »Transgender«. Nogle af de udtalelser, som sprang mig særligt i øjnene, var blandt andre:

Ældste D. Todd Christoffersen fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Den forskellighed, som vi i dag ser i Kirken, kan blot være begyndelsen. Ærlig talt tror jeg, at vi kommer til at se større og større mangfoldighed … Den omstændighed, at folk kan bidrage med forskellige evner og perspektiver og det brede spektrum af baggrunde og udfordringer, som de står overfor, vil vise os, hvad der virkelig er væsentligt i Kristi evangelium. Og meget af resten, der har været krævet over tid af mere kulturel end doktrinær art, kan glide ud, og vi kan lære virkelig at være disciple.«¹
Ældste Quentin L. Cook fra De Tolv Apostles Kvorum fremsatte opfordringen til »at være på forkant i forhold til at udtrykke kærlighed, omsorg og håndsrækninger. Lad os ikke have familier, der udelukker eller er respektløse over for dem, der vælger en anderledes livsførelse som følge af deres følelser for andre af samme køn.«²

For at opmuntre min menighed til at studere de nyeste apostolske lærdomme om emnet tilegnede vi fælleslektionen den femte søndag til at drøfte, hvordan vi bedre kunne følge retningslinjerne. Den indsigt viste sig at være en utroligt nyttig, virkningsfuld og berigende oplevelse.

2. indsigt: Vælg tro frem for frygt

Det fremmede kan være skræmmende. Som ny biskop var det overvældende at tage kontakt til et medlem af min menighed, der identificerede sig som homoseksuel og havde brug for åndelig hjælp. Det var udfordrende at føre samtaler om dette emne og rådgive forældre til unge, som kæmpede med deres identitet.

Så kunne jeg blive ramt af en strøm af bange tanker:

»Hvad hvis jeg siger det forkerte?«

»Hvad hvis jeg lyder for konservativ eller for ekstrem?«

»Ved jeg overhovedet nok til at være en hjælp?«

En dag, hvor jeg tænkte over de ting, jeg var bange for, vendte mine tanker sig mod skriftsteder, som nævner frygt. Jeg følte fred, da jeg læste: »fuldkommen kærlighed driver al frygt ud« (Moro 8:16), og »frygt findes ikke i kærligheden, men den fuldendte kærlighed fordriver frygten« (1 Joh 4:18).

Disse sandheder hjalp mig med at huske på, at jeg kunne have tillid til at få vejledning og hjælp fra Herren, hvis jeg handlede med udgangspunkt i oprigtig kærlighed.

Jeg kan vidne om, at jeg var villig og ydmyg nok til at følge Helligåndens tilskyndelser. Selv da jeg følte mig utilstrækkelig i ukendte situationer oplevede jeg løftet om, at Gud vil »gøre det svage stærkt« (Eter 12:27).

3. indsigt: Gør brug af enkle fremgangsmåder – til ledere

Ved at søge råd fra pålidelige kilder om emnet opdagede jeg nogle enkle praktiske tip, som positivt påvirkede min evne som biskop til at opbygge et inkluderende fællesskab. Når I sætter jeres lid til Ånden, kan det være en god ide at tilpasse nogle af følgende forslag til omstændighederne i jeres menighed:

Tag kontakt til personer, som har kendskab til LGBT-emner, så de kan hjælpe jer med at lære og forstå jeres perspektiver. Det kan være jeres stavspræsident, jeres menighedsråd, andre biskopper i området, gode venner og medlemmer af jeres menighed, der identificerer sig som LGBT samt deres familier. Kirkens hjemmeside »Same-Sex Attraction« (ChurchofJesusChrist.org/topics/gay) kan også give vejledning. Der findes utroligt meget hjælp rundt omkring os, og ingen af os er alene om et opfylde vores kaldelser.
Del ydmygt jeres vidnesbyrd, og vær heller ikke bange for at spørge om ting, som I ikke helt forstår. Vi tilbyder støtte, blot ved at være villige til at lytte og forstå.
Vær ikke bange for at undskylde, hvis I har sagt eller gjort noget sårende, også selv om det ikke var med vilje. Gensidig åbenhed skaber tillid.
Hvis en ven eller et medlem af menigheden kommer med negative eller sårende udtalelser om LGBT-personer, så overvej, hvad den bedste måde at svare på vil være. For det meste har disse udtalelser rod i manglende erfaring og hensigten er ikke at være respektløs. Det kan være en hjælp at give personlig vejledning.
Sørg for, at det sprog, I bruger om alle Guds børn harmonerer med jeres pagter og kaldelser, ligegyldigt hvem I taler med.
Når medlemmer af en menighed fortæller om deres oplevelser, er det meget personligt. Sørg for ikke at formidle det, de fortæller, videre uden deres tilladelse.
Husk på, at det som nogen føler, og hvordan de vælger at reagere på de følelser, ikke er den samme ting. En artikel i Gospel Topics forklarer: »Kirken skelner mellem tiltrækning mod en af samme køn og homoseksuel adfærd. Personer, der føler sig tiltrukket af folk af samme køn, eller som betegner sig som bøsse, lesbisk eller biseksuel, kan indgå og holde pagter med Gud og fuldt ud og værdigt deltage i Kirken. At betegne sig som bøsse, lesbisk eller biseksuel eller at opleve at føle sig tiltrukket af folk af samme køn er ikke en synd og forhindrer ikke en i at deltage i Kirken, have kaldelser eller komme i templet.«³
Vær forsigtig med ikke at begrænse medlemmers muligheder for at bidrage, hvis de identificerer sig selv som homoseksuelle eller transkønnede. Jeres medlemmer af menigheden har alle unikke erfaringer og indgangsvinkler, som menigheden kan drage nytte af. Ældste Christofferson har sagt: »For dem, der følger pagterne, standarderne og læren i Kristi evangelium – selvom de måske kæmper med tiltrækning af samme køn – er der virkelig ikke nogen grund til, at de ikke fuldt ud kan tage del i [eller] være fuldgyldige medlemmer af Kirken og få kaldelser og tale og komme i templet og tjene der. Og alle andre muligheder og velsignelser, der kan følge af medlemskab af Kirken, vil være til deres rådighed.«⁴

Bliv ved at lære og elske

young men and young women interact during a youth activity

I tiden efter jeg blev kaldet som biskop, har jeg fået en stærk tro på, at hver eneste af vores brødre og søstre har noget smukt og unikt at bidrage med i Jesu Kristi evangelium, til vores fællesskaber og til vores enkle liv. Og ligegyldigt hvad vores rolle i menigheden er, så er det et velsignet ansvar og privilegium at opbygge et mere harmonisk fællesskab ved at forsøge at elske, forstå og støtte alle vores åndelige brødre og søstre bedre.

Som præsident Jean B. Bingham, Hjælpeforeningens hovedpræsident, har vidnet om: »Hvis I bevarer at åbent sind og et åbent hjerte, så opdager I mange vidunderlige ting om folk, som I måske ikke havde forventet. Når I har oplevet, når I har set, når I har åbnet jeres hjerte for andre mennesker, vil I indse, at vi alle hører til.«⁵