Budskab fra områdets ledelse

Hvorfor pagter

Ældste Jack N. Gerard, USA

Det centraleuropæiske områdepræsidentskab, andenrådgiver

I den førjordiske verden kom vor Fader i himlen med en plan, hvor vi gennem Jesu Kristi forsoning er i stand til at vende tilbage til hans nærværelse. Stien, der fører os hjem, omtales ofte som pagtsstien, fordi den tydeliggør betingelserne for vores tilbagevenden. En pagt er en hellig aftale mellem Gud og en person eller gruppe af personer. Gud fastsætter specifikke betingelser, og han lover at velsigne os, når vi adlyder disse betingelser.¹ Præsident Nelson har sagt: »Jeres forpligtelse til at følge Frelseren ved at indgå pagter med ham og derefter holde disse pagter vil åbne døren til enhver åndelig velsignelse og privilegium, der er tilgængelig for mænd, kvinder og børn overalt.«²

Herren åbenbarede til profeten Joseph Smith: »Der er en lov, uigenkaldeligt fastsat i himlen før denne verdens grundlæggelse, på hvilken alle velsignelser er baseret – og når vi opnår en hvilken som helst velsignelse fra Gud, er det ved lydighed mod den lov, på hvilken den er baseret.«³ Ældste D. Todd Christofferson har mindet os om: »De pagter, som Gud tilbyder sine børn, gør mere end at vejlede os. De binder os til ham, og knyttet til ham kan vi overvinde alt.«⁴ Herren har lovet os, at han er bundet, når vi gør, hvad han siger, »men når I ikke gør, hvad jeg siger, har I intet løfte«.⁵

Gud har gennem alle tider indgået pagter med sit folk. Vi ved, at Herren indgik pagt med Adam og Eva, med profeterne efter dem og med mange andre. I vore dage taler vi ofte om den pagt, som Gud indgik med Abraham, nemlig Abrahams pagt. Gud lovede at velsigne Abraham og hans efterkommere »med evangeliets velsignelser, som er frelsens velsignelser, nemlig evigt liv«.⁶

Som arvinger til Abrahams pagt har vi et ansvar for at bringe evangeliet til alle mennesker på jorden, til at indbyde andre til at komme til Kristus og til at blive bundet til ham. Når vi indbyder andre til at komme til Kristus, er det en indbydelse til at træde ind på pagtsstien, til gennem dåbspagten at åbne døren til alle velsignelser og i sidste ende modtage evigt liv, den største af alle Guds gaver.⁷

De velsignelser, Gud lovede Abraham og hans efterkommere om den store indsamling i de sidste dage, bliver opfyldt i vore dage. Præsident Nelson har erklæret: »Den indsamling er det vigtigste, der sker på jorden i dag. Intet andet kan måle sig i storhed, intet andet kan sammenlignes i vigtighed, intet andet kan sammenlignes i storslåethed.« »Hver gang I gør noget, der hjælper nogen – på begge sider af sløret – til at tage et skridt mod at indgå pagter med Gud og modtage deres nødvendige dåbs- og tempelpagter, bidrager I til Israels indsamling. Så enkelt er det.«⁸

Hver uge får vi mulighed for at overveje de pagter, vi har indgået med Gud. Når vi værdigt modtager nadveren, forpligter vi os på ny og stræber efter altid at erindre Jesus Kristus og påtage os hans navn. Når vi holder hans befalinger, vil vi altid have hans Ånd hos os.⁹ Det er gennem vores pagtsforhold med Gud, at vi lærer ham at kende og forbereder os til at vende hjem for at modtage den største af alle Guds gaver. »Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus.«¹⁰