Vagtskifte i Den Danske Mission
Tilbagevendende begivenhed
Juni/juli måned hvert 3. år er det tid til at tage afsked med et missionspræsidentpar og goddag og velkommen til et nyt. Således også i 2024.
Vi siger farvel til præsident og søster Mattsson og tak for 3 gode år i Den Danske Mission. Præsident og søster Mattsson rejser tilbage til Göteborg. Tak for jeres tjeneste og god vind fremover.
Nyt blod i missionshjemmet
Vi byder velkommen til præsident og søster Davidson. Præsident Davidson har på opfordring sendt en lille »goddag igen«-hilsen til Liahona:
»Min hustru Judy og jeg tjente som missionærer i Danmark i 1989-1990-1991. Vi bor i Lehi i Utah og har 5 børn og 2 børnebørn. Jeg er oprindelig fra Montreal i Canada og min hustru fra Fullerton i Californien.
Jeg har arbejdet i den lokale administration som CEO/City Manager for adskillige byer i Utah.
Når vi ikke arbejder, er vi meget glade for at rejse og tilbringe tid med familien.
Vi ser begge frem til at vende tilbage til Danmark og mødes med venner, gamle såvel som nye.«
Liahona byder præsident og søster Davidson velkommen til Den Danske Mission og ønsker dem en fantastisk tid her i vores herlige land.