Tilgivelse

Ældste Samuel Koivisto fra Finland

Områdehalvfjerdser i Det Nordeuropæiske Område

Da Frelseren var på jorden, elskede han mennesker ved at tjene dem. Han delte visdom og kundskab ved at undervise dem om vor himmelske Faders plan for lykke. Han opfordrede alle til at komme til sig – idet han sagde: »Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.« Den samme opfordring gælder stadig, og den er givet til os alle, så vi kan lære at kende ham og blive lidt mere som ham.

Jesus Kristus er for os det fuldkomne eksempel på tilgivelse. Han underviste sine disciple om, hvor mange gange de skulle tilgive deres bror, hvis deres bror vedblev med at handle forkert: »Ikke op til syv gange, men op til syvoghalvfjerds gange.« Det betyder konstant tilgivelse. Kristus lærte os at bede til vor himmelske Fader: »Og forlad os vore synder, for også vi forlader selv enhver, som er skyldig over for os.« Det ultimative eksempel på Frelserens evne til at tilgive var hans bøn til Gud, da han blev korsfæstet og sagde: »Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.«

»At tilgive er en guddommelige egenskab. Det er at tilgive eller undskylde nogen for skyld for en overtrædelse eller ugerning. Skrifterne henviser til tilgivelse på to måder. Herren befaler os at omvende os fra synd og søge hans tilgivelse. Han befaler os også at tilgive dem, der fornærmer eller sårer os.« Kristus sagde: »Døm ikke, så skal I ikke fordømmes.« »Jeg, Herren, tilgiver, hvem jeg vil tilgive, men af jer kræves det, at I tilgiver alle mennesker.«

Vi blev født på jorden for at modtage et fysisk legeme, som gør os i stand til at lære, udvikle os og vokse. Vi oplever modsætninger, og vi har frihed til at vælge i overensstemmelse m vor himmelske Faders plan. Selv når vi gør vores bedste, begår vi alle fejltagelser, vi synder, begår fejl og træffer forkerte valg. Gennem Jesu Kristi forsoning kan vi modtage tilgivelse for vores synder gennem oprigtig og fuldstændig omvendelse, som omfatter et sønderknust hjerte, en angergiven ånd og en følelse af guddommelig sorg.

Tilgivelse kræver omvendelse fra vores synde, og samtidig at vi udvikler og styrker vores tro på Jesus Kristus. Når vi omvender os og kommer til ham, er vi på vejen mod tilgivelse.«

Ældste Neil L. Andersen har sagt: »Vi må dog huske, at vi aldrig kan gøre os fortjent til tilgivelsens guddommelige gave. Vi kan blot modtage den. Ja, buddene må adlydes, og ordinancerne overholdes for at vi kan modtage tilgivelse, men en personlig indsats, uanset hvor stor, blegner i sammenligning med omkostningerne ved forløsningen. Der er faktisk ingen sammenligning. Tilgivelse er en gave, og den Eneste, som kan give gaven, er verdens Forløser og Frelser, Jesus Kristus. Han tilbyder villigt sin uvurderlige gave til alle, der vender sig til ham for at modtage den.«

Familieproklamationen minder os om, at et af de vigtigste principper for et lykkeligt liv er tilgivelse, uanset hvor mange der er i vores familie: »Lykke i familielivet vil med størst sandsynlighed opnås, når det er baseret på Herren Jesu Kristi lærdomme. Vellykkede ægteskaber og familier opbygges og bevares ved tro, bøn, omvendelse, tilgivelse, respekt, kærlighed, barmhjertighed, arbejde og sunde fritidsbeskæftigelser.«

Præsident Nelson har fremsat en anmodning til os: »Min opfordring i dag, kære brødre og søstre, er at sætte en stopper for konflikter, der raser i jeres hjerte, jeres hjem og jeres liv … Jeg gentager min opfordring til at bringe konflikterne i jeres liv til ophør. Udøv den ydmyghed, det mod og den styrke, det kræver både at tilgive og søge tilgivelse. Frelseren lovede, at hvis vi »tilgiver … mennesker deres overtrædelser, vil [vor] himmelske fader også tilgive [os].« »Se, den, der har omvendt sig fra sine synder, ham er de tilgivet, og jeg, Herren, husker ikke mere på dem.«

Tilsvarende bør vi tilgive og glemme den uret, vi oplever. Tilgivelse er en af de største gaver, vor himmelske Fader har givet os. Gennem Jesu Kristi forsoning kan vi modtage glæden ved tilgivelsens mirakel – ved at opleve en mægtig forandring i hjertet, ved at blive »en hellig … som et barn, underdanig, sagtmodig, ydmyg, tålmodig, fuld af kærlighed, ved at føle fred og tryghed og ved at modtage trøst og styrke til med glæde at fortsætte på pagtsstien.

Det er derfor, at »vi taler om Kristus, vi fryder os i Kristus, vi prædiker om Kristus, vi profeterer om Kristus, og vi skriver i overensstemmelse med vore profetier, for at vore børn kan vide, til hvilken kilde de kan se hen for at få forladelse for deres synder.«