Jeg har en ny artikel
Bemærkning fra redaktionen
Sådan lød en mail, Liahona modtog midt i februar eller rettere: Hi, this is Gavin Nelson, I have a new article for August (Hej, dette er Gavin Nelson, jeg har en ny artikel til august).
Nu bliver det altså juli, og hvis nogen undrer sig over, at vi bringer en artikel fra Saint George, forstår jeg det godt. Men … det er den eneste, vi har fået til juli, og der er flere ting i artiklen, som gør den spændende.
Gavins forfædre var danske, han har arbejdet bl.a. med danske navne, og han fortæller med begejstring om sin »tjenestemission«.
Gavin har i Saint Gorge mødt mange danskere. Han spiller orgel til institut, studerer kirkehistorie og arbejder på sin mors danske slægt. Han er 21 år og føler sig knyttet til Danmark bl.a. gennem sin bedstefar på fædrene side, Christian Søren Sørensen, der var en nær ven af præsident David O. McKay.
Så her er, hvad Gavin skrev:
Dette er Gavin Nelson
Mit navn er Gavin Nelson. Jeg er for nylig kommet hjem fra min tjenestemission. Jeg tjente i Saint George i Utah. De steder, hvor jeg tjente, var: Templet, Slægtshistorisk Center, ROC (kirkens center for arbejde med optegnelser) og tempelgrunden.
ROC
Mens jeg tjente i ROC, arbejdede jeg med indeksering af optegnelser fra Liberia og med trykte optegnelser fra Stockholm i Sverige. Disse optegnelser var trykt i Sverige fra 1500-tallet til 1800-tallet, og de indeholdt mange vigtige oplysninger, som f.eks. hvor og hvornår en person blev født. De fortalte også om deres arbejde og om begivenheder i deres liv, som hvis en person flyttede ind eller ud af Stockholm eller døde.
Mens jeg arbejde med det, lærte jeg, at selv dengang var der mennesker, som var evangelisk-lutherske præster og indbyggere fra forskellige svenske amter eller fra forskellige lande som England og Tyskland.
Jeg er taknemmelig for min tid i ROC, der skaffede mig hjælpsomme oplysninger, der hjalp mig, mens jeg arbejdede på Slægtshistorisk Center. Det formede min forståelse for tilflytnings- og rejserestriktioner, som visse lande senere indførte.
Tempelgrunden
Jeg tjente også ved templet i Saint George med arbejde på grunden. Vi slog græs på parkeringspladsen ved templet. Vi beskar træer og opmalede streger for brandvæsenet. Selvom jeg nød at male, var det beskidt arbejde. Vi rensede også fortove, samlede blade og rensede tagrender. Der manglede aldrig arbejde på tempelgrunden i Saint George.
Slægtshistorisk Center
Det sidste sted på min mission var også mit favoritsted: Slægtshistorisk Center. Da jeg tjente der, arbejdede jeg med optegnelser fra England, som af og til viste en ti års periode, hvor en person var født, og nogle gange viste de slet ikke, at personen var født.
Andre gange ville optegnelsen vise, hvilken landsdel og amt mennesker var født i. Det kunne for dem, der var født i England være problematisk, fordi de somme tider viste tilfældige steder i England og ikke nødvendigvis der, hvor de virkelig var født. Det kan gøre arbejdet lidt langsomt og forvirrende. Senere viste optegnelserne, hvilken dag, måned og år en person var født. Mens jeg arbejdede med det fandt jeg ud af, at nogle gange viste optegnelserne en helt anden dag eller måned eller sågar år end det, personen virkelig var født i. Jeg fandt også ud af, at tyske evangelisk-lutherske præster førte vielsesoptegnelser for Sverige.
Danmark og andre nordiske lande
Ironisk nok, så fik Tyskland Danmark til at føre deres optegnelser. Mens jeg arbejdede på slægtshistorie, opdagede jeg, at lande som Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island hver især lod deres præster holde rede på alle deres optegnelser. Disse lande ville jævnligt have optegnelser, som viste, hvem der flyttede ind i områder, og hvor de kom fra. Andre lande registrerede desværre kun sådanne optegnelser hvert 10. år.
Jeg lærte også, at mange i Skandinavien ikke havde faste efternavne førend 1910. Mens jeg arbejdede med svenske optegnelser fandt jeg ud af, at deres præster udspurgte mennesker om deres kendskab til Det Gamle Testamente og De Apokryfiske Bøger.
TAK
Tak til Gavin for at dele sine oplevelser med os. Og skulle der være nogen, der overvejer om en tjenestemission kunne være sagen, så synes jeg, at Gavins oplevelser klart må give svaret.