Selvhjulpenhed
Kom godt i gang


»1: Kom godt i gang«, Find styrke i Herren: Følelsesmæssig robusthed, 2020

»1: Kom godt i gang«, Find styrke i Herren: Følelsesmæssig robusthed

Kom godt i gang - varighed: højst 20 minutter

Indled med bøn.

Præsenter jer selv. Hver af jer har et minut til at sige jeres navn og fortælle noget om jer selv.

Velkommen til vores selvhjulpenhedsgruppe!

Læs:

Eftersom jeres himmelske Fader elsker jer, sendte han sin søn Jesus Kristus for at styrke jer i enhver situation, som I står over for i livet.

Denne gruppe vil hjælpe jer med at lære åndelige og praktiske færdigheder, der kan hjælpe hver enkelt af os med at passe bedre på vores krop, sind, følelser og venskaber. Mens I deltager i dette kursus, må I samarbejde med vor himmelske Fader og Jesus Kristus for at finde ud af, hvordan I kan anvende det, I lærer, i jeres liv og i de menneskers liv, I elsker. Disse møder vil være et trygt sted for ærlig udveksling, da denne gruppe følger princippet om fortrolighed og bruger et sprog og en opførsel, der indbyder til Åndens tilstedeværelse. I opfordres til at dele personlige erfaringer; i stedet for at fokusere på problemer bør I hellere dele de løsninger, I har fundet, eller som I gerne vil afprøve.

Læs:

Denne gruppe er udelukkende samlet for, at vi lærer noget. Det er ikke gruppeterapi eller professionel behandling af mentale sundhedsproblemer. Hvis du mener, at du har kroniske problemer med depression, stress og angst, vrede, afhængighed eller andre psykiske problemer, bør du søge professionel hjælp.

Hvordan fungerer gruppen?

Læs:

Selvhjulpenhedsgrupper fungerer som et råd. Der er ingen lærer eller ekspert. I stedet følger man materialet som beskrevet. Hvert gruppemøde varer mellem 90 og 120 minutter. Jeres evne til at skabe kontakt med hinanden vil hjælpe jer til at føle Ånden og blive mere følelsesmæssigt robuste. Under Åndens vejledning vil I hjælpe hinanden:

  • Bidrage ligeligt til samtaler og aktiviteter. Ingen, særligt formidleren, bør dominere samtalen.

  • Overholde den tid, der er afsat til udveksling.

  • Elske og støtte hinanden. Vise interesse, stille spørgsmål og være opmærksomme over for andres følelser.

  • Dele positive og relevante kommentarer, men undgå at dele beskrivende detaljer.

  • Indgå og overholde forpligtelser.

Se:

»My Self-Reliance Group« (Min selvhjulpenhedsgruppe), som findes på srs.ChurchofJesusChrist.org/videos [4:01]. (Ingen video? Læs da det følgende afsnit: »Hvordan kan vi vide, hvad vi skal gøre uden en lærer?«)

Drøft:

Hvordan opnåede gruppen i videoen et vellykket resultat? Hvad vil vi gøre som gruppe for at øge muligheden for at få en livsændrende oplevelse?

Hvordan ved vi, hvad vi skal gøre uden en lærer?

Læs:

Det er let. Følg blot materialet. Hvert kapitel i arbejdshæftet består af fem dele:

Rapportér: Drøft den fremgang med jeres forpligtelser, I har opnået i løbet af ugen

Mit fundament: Gennemgå et evangelisk princip, som vil føre til større åndelig selvtillid.

Lær: Lær praktiske færdigheder, der fører til større timelig selvhjulpenhed.

Overvej: Lyt efter inspiration fra Helligånden til, hvordan du kan bruge det, du har lært.

Forpligt jer: Lov at udføre forpligtelser i løbet af ugen, der hjælper jer til at gå fremad. Du har også mulighed for at dele det, du lærer på gruppemøderne, med familie eller venner.

Sådan bruges dette arbejdshæfte

Når du ser disse beskeder, skal du følge denne vejledning

Læs

Se

Drøft

Overvej

Aktivitet

Læs

En person læser højt for hele gruppen.

Se

Hele gruppen ser videoen.

Drøft

Gruppens medlemmer udveksler tanker i to til fire minutter.

Overvej

Den enkelte overvejer, mediterer og skriver stiltiende i to til tre minutter.

Aktivitet

Gruppens medlemmer arbejder individuelt eller sammen med andre i et bestemt angivet tidsrum.

Læs:

Selvom denne håndbog ofte bruges i selvhjulpenhedsgrupper, der er organiseret af en stav eller en menighed, kan den også bruges når som helst af familier, venner eller naboer, der vil gennemgå den sammen.

Læs:

Husk, at det, der drøftes under gruppemøderne, er fortroligt. De synspunkter, der kommer til udtryk i vores gruppe, er enkeltpersonernes egne og repræsenterer ikke Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges synspunkter eller læresætninger.

Udskriv