Selvhjulpenhed
Mit fundament: Brug tiden klogt


»4: Mit fundament: Brug tiden klogt«, Find styrke i Herren: Følelsesmæssig robusthed, 2020

»4: Mit fundament: Brug tiden klogt«, Find styrke i Herren: Følelsesmæssig robusthed

Mit fundament: Brug tiden klogt – Varighed: Højst: 20 minutter

Overvej:

Hvorfor er tid en af Guds største gaver?

Se:

»The Gift of Time« (Tiden er en gave), på srs.ChurchofJesusChrist.org/videos. [2:27]. (Ingen video? Læs da teksten til »The Gift of Time«).

2:32

Tiden er en gave

Hvis du ikke har mulighed for at se videoen, så vælg roller og oplæs manuskriptet.

ung kvinde smiler

Kofi: Hej søster Benkosi. Hvordan går det?

Søster Benkosi: Har du det godt, Kofi?

Kofi: Åh, søster Benkosi. Jeg har så travlt. Jeg skal arbejde, tjene og hjælpe min familie … og så har jeg også fodbold. Jeg har ikke tid nok!

Søster B.: Kofi, du har al den tid, du skal bruge.

Kofi: Hvad?

Søster B.: Min dreng, Gud har givet os en stor gave – vores tid. Vi må bruge den på det, der betyder mest.

Kofi: Men hvordan, søster Benkosi? Du har altid gjort så meget. Du har haft succes med din familie, med din forretning. Du har tjent og velsignet mange, blandt andet mig. Jeg ved ikke, hvordan du klarer det.

Søster B.: Vil du virkelig gerne vide det? Hvis du sætter dig ned og lytter, så fortæller jeg dig min hemmelighed.

Hver morgen står jeg op før daggry. Jeg klæder mig på og vasker mit ansigt og mine hænder.

Jeg læser i skriften. Så laver jeg en liste over, hvad jeg skal lave den dag.

Jeg tænker på, hvem jeg kan tjene. Jeg beder for at kende Guds vilje. Og jeg lytter.

Nogle gange kommer navnene eller ansigterne på forskellige personer til mig i mit sind. Jeg føjer dem til min liste.

Kofi: Er det derfor, at du altid ved, hvem der har brug for hjælp?

Søster B.: Ja, Kofi. Og jeg beder om styrke og visdom. Jeg beder om, at Gud vil »hellige [min] gerning«. Det står der i 2 Nefi 32.

Jeg takker ham. Jeg lover, at jeg vil gøre mit bedste. Jeg beder ham om at gøre det, som jeg ikke kan.

Så kigger jeg på min liste. Jeg skriver »1« ud for den vigtigste ting og derefter »2«.

Kofi: Hvordan ved du, hvordan du skal prioritere?

Søster B.: Jeg lytter, når jeg beder! Og så går jeg i gang. Jeg kigger på nummer 1 og prøver at udføre den opgave først og derefter nummer 2.

Nogle gange ændrer tingene sig. Helligånden siger til mig, at jeg skal gøre noget andet. Det er godt.

Jeg arbejder meget hårdt, men jeg føler fred. Jeg ved, at Gud vil hjælpe mig.

Så med min liste og med Ånden udfører jeg det, der betyder noget, Kofi.

Kofi: Dette lyder så let og alligevel svært.

Søster B.: Du har ret! Når jeg endelig er parat til at gå i seng, så beder jeg. Jeg rapporterer til vor himmelske Fader. Jeg fortæller ham, hvordan dagen er gået. Jeg stiller spørgsmål. Jeg spørger, hvad jeg kan gøre bedre. Jeg lytter. Jeg mærker ofte hans kærlighed. Jeg ved, at han styrker det, jeg forsøger at gøre. Så føler jeg fred, Kofi, og så sover jeg.

Kofi: Det er godt, mamma Benkosi. Jeg vil gerne føle denne fred. Jeg vil gerne bruge min tid. Jeg vil gerne arbejde og tjene bedre.

Drøft:

Hvad lærte du af søster Benkosi i videoen?

Læs:

Følgende skriftsteder og udtalelser fra kirkeledere:

»For se, dette liv er tiden for menneskene at berede sig til at møde Gud; ja, se dette livs dag er dagen for menneskene at udføre deres arbejde« (Alma 34:32).

»Tid er det vigtigste råmateriale, der findes på jorden … Hvis den bruges rigtigt, giver den dig det, der vil øge din trivsel, bekvemmelighed og tilfredshed. Lad os overveje dette og ikke længere sidde med hænderne i skødet og spilde tiden« (Brigham Young, i Discourses of Brigham Young, red. John A. Widtsoe, 1954, s. 214).

»Vi kan let blive overvældet af livets rutiner og dagligdags ting. At sove, spise, klæde sig på, arbejde, spille, øve og mange andre almindelige aktiviteter er nødvendige og vigtige. Men hvad vi i sidste ende bliver, er et resultat af vores kundskab om og villighed til at lære af Faderen, Sønnen og Helligånden; det er ikke blot den totale sum af vores daglige gøremål i løbet af livet« (David A. Bednar, »Store og dyrebare løfter«, Liahona, nov. 2017, s. 93).

Forpligt dig:

Jeg vil benytte disse trin hver dag for at anvende min tid mere klogt, og jeg vil hver aften rapportere til min himmelske Fader i bøn.