Selvhjulpenhed
For formidlere


»For formidlere«, Find styrke i Herren: Følelsesmæssig robusthed, 2020

»For formidlere«, Find styrke i Herren: Følelsesmæssig robusthed

For formidlere

Tak for din villighed til at tjene som formidler. I denne rolle vil du være en del af noget fantastisk. Din indsats vil hjælpe en lille gruppe af personer med at blive mere følelsesmæssigt robuste, alt imens de lever efter evangeliets principper og lærer praktiske færdigheder. Du behøver ikke at være ekspert, og du er ikke ansvarlig for, hvad andre kommer ind på; du skal blot følge materialet og stole på inspiration fra både Ånden og gruppen.

Det er anderledes end andre kurser i selvhjulpenhed at være leder af denne gruppe. Selv om dette kursus kan fungere med grupper af forskellig størrelse, har erfaringen vist, at den ideelle gruppestørrelse for dette kursus er 8-10 deltagere. Emnerne i dette hæfte er følsomme, så nogle deltagere kan blive meget følelsesladede. Hvis dette sker, bedes du være så forstående som muligt. De fleste gruppedeltagere vil også være hurtige til at yde støtte til andre.

Hvis disse materialer bruges i ungdomsgrupper, anbefales det, at deltagerne er mindst 16 år gamle, og at der er to voksne til stede. Hvis du er bekymret for et ungt menneskes sikkerhed på grund af noget, som han eller hun fortæller ved et møde, skal du underrette forældrene eller værgen om det.

Nedenfor beskrives nogle situationer, du kan komme ud for, og nogle mulige reaktioner.

Situation

Mulig reaktion

Situation

Udvekslingen af oplevelser overskrider den fastsatte tid.

Mulig reaktion

Vælg et medlem af gruppen til at være tidtager.

»Jeg forstår, hvor vigtigt det er for dig, men vi er nødt til at komme videre for at holde os inden for tidsplanen«.

Situation

En deltager taler for meget eller dominerer gruppediskussionen.

Mulig reaktion

»Tak, fordi du vil fortælle os om det. Vi er nødt til at give andre mulighed for at deltage«.

Situation

En deltager bruger meget grafiske detaljer til at beskrive en situation eller en udfordring.

Mulig reaktion

»Det lyder som en svær situation. Jeg vil gerne minde dig og os alle sammen om, at vi ikke rigtig har tid eller uddannelse til at håndtere dette problem«.

Reaktioner på problematiske situationer

Hvis følelserne fortsætter med at eskalere under et møde, kan du overveje at foreslå en kort pause. Tag deltageren til side. Du kan spørge den pågældende: »Har du det godt? Du virker meget oprevet. Er der noget, jeg kan gøre for at hjælpe?« Formidleren bør kontrollere, at alle deltagere er ved godt mod, inden de forlader mødet. Hvis deltageren bliver truende eller gør nogen fortræd, skal du bede personen om at gå, ringe til politiet og straks underrette præstedømmets ledere. Bliv bekendt med retningslinjerne for mødelokalernes sikkerhedsregler, som kan fås ved at kontakte din biskop.

Læs:

Denne gruppe er udelukkende samlet for, at vi lærer noget. Det er ikke gruppeterapi eller professionel behandling af mentale sundhedsproblemer. Hvis du er bekymret for en af gruppens deltagere, skal du forsøge at kontakte vedkommende for at sikre hans eller hendes sikkerhed. Hvis du ikke er i stand til det, skal du måske kontakte de lokale myndigheder for at sikre dig, at gruppemedlemmet er i sikkerhed.

Hvad man bør gøre

Hvad man bør gøre

FØR HVERT MØDE

  • Download videoer (Se »Manuals and Videos« på srs.ChurchofJesusChrist.org).

  • Sørg for, at videoudstyret virker.

  • Gennemgå kort kapitlet.

  • Forbered dig åndeligt.

UNDER HVERT MØDE

  • Begynd og slut til tiden.

  • Indled og afslut hvert møde med bøn.

  • Tilskynd alle til at udveksle erfaringer, hvis de ønsker det.

  • Vælg en til at holde øje med tiden.

  • Tilskynd alle til at deltage.

  • Vær et gruppemedlem. Sæt, hold og fortæl om dine forpligtelser.

  • Hav det sjovt og fejr succes.

  • Hav tillid til arbejdshæftet og følg det.

EFTER HVERT MØDE

  • Evaluer dig selv ved hjælp af »Selvevaluering af formidleren« (efter dette afsnit).

  • Tag kontakt til medlemmerne og støt dem i løbet af ugen.

  • Hold stavens specialist i selvhjulpenhed orienteret om gruppens fremskridt.

Hvad man ikke bør gøre

Hvad man ikke bør gøre

FØR HVERT MØDE

  • Forberede en lektion.

UNDER HVERT MØDE

  • Undervise og handle som om man er eksperten.

  • Tale mere end de andre.

  • Besvare alle spørgsmål.

  • Være i centrum.

  • Sidde for bordenden.

  • Stå oppe som formidler.

  • Springe afsnittet »Overvej« over.

  • Give din mening efter hver kommentar.

  • Ændre eller forbedre aktiviteterne.

Selvevaluering af formidleren

Gennemgå efter hvert gruppemøde udtalelserne nedenfor. Hvor godt klarer du det?

Hvordan klarer jeg mig som formidler?

Aldrig

Sommetider

Ofte

Altid

Hvordan klarer jeg mig som formidler?

1. Alle deltager på lige fod.

Hvordan klarer jeg mig som formidler?

2. Jeg lader gruppemedlemmerne besvare spørgsmål i stedet for at besvare dem selv. Jeg taler mindre end andre medlemmer af gruppen.

Hvordan klarer jeg mig som formidler?

3. Jeg følger arbejdshæftet som foreskrevet og gennemfører alle afsnit og aktiviteter.

Hvordan klarer jeg mig som formidler?

4. Jeg kontakter gruppemedlemmerne i løbet af ugen.

Hvordan klarer jeg mig som formidler?

5. Jeg deler min begejstring for og min kærlighed til hvert enkelt gruppemedlem.

Hvordan klarer jeg mig som formidler?

6. Jeg holder mig inden for den anbefalede tid for hver sektion og aktivitet.

Hvordan klarer jeg mig som formidler?

7. Jeg afsætter tid til »Overvej«-afsnittet, så Helligånden kan vejlede gruppens medlemmer.

Hvordan klarer jeg mig som formidler?

8. Jeg hjælper med at sikre, at alle gruppemedlemmer, der ønsker det, kan rapportere om deres opgaver.

Hvordan klarer min gruppe sig?

Aldrig

Sommetider

Ofte

Altid

Hvordan klarer min gruppe sig?

1. Gruppemedlemmerne opmuntrer og støtter hinanden.

Hvordan klarer min gruppe sig?

2. Gruppens medlemmer overholder deres afgivne løfter.

Hvordan klarer min gruppe sig?

3. Gruppens medlemmer opnår både timelige og åndelige resultater.

Hvordan klarer min gruppe sig?

4. Handlingspartnere kontakter og opmuntrer hinanden regelmæssigt i løbet af ugen.

Udskriv