»8: Lær«, Find styrke i Herren: Følelsesmæssig robusthed, 2020

»8: Lær«, Find styrke i Herren: Følelsesmæssig robusthed

Lær – Varighed: Højst 60 minutter

1. Venskaber er vigtige

Læs:

Når vi udvikler næstekærlige relationer med andre, styrkes vores fysiske, følelsesmæssige og åndelige sundhed. Vor himmelske Fader ønsker, at vi skal elske ham og vores medmennesker. Vores familie og venner elsker os og kan give os den støtte, opmuntring og ærlige feedback, som vi har brug for for at kunne klare livets udfordringer. Modstanderen ønsker at isolere os fra andre og ønsker, at vi skal føle os frarøvet de velsignelser, der er forbundet med menneskelige relationer.

»Profeten Joseph Smith belærte os om, at ›venskab er et af de store grundlæggende principper i mormonismen‹ [Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 458]. Den tanke bør inspirere og motivere os alle, for jeg føler, at venskab er et helt grundlæggende behov i vores verden. Jeg tror, at der i os alle ligger et dybt savn efter venskab, en dyb længsel efter den tilfredshed og tryghed, som nære og varige forhold giver« (Marlin K. Jensen, »Friendship: A Gospel Principle«, Ensign, maj 1999, s. 64).

Drøft:

Hvilke fordele har du oplevet ved nære og kærlige venskabsforhold?

2. Opbyg personlige relationer

Læs:

Når vi opbygger venskaber, må vi tage initiativ til at komme i kontakt med andre og være tolerante over for forskelle. Vi kan opbygge venskaber gennem »små og enkle« midler (Alma 37:6). Det er vigtigere at tage sig tid til at skabe venskaber af høj kvalitet end at skabe mange venskaber. Vi vil opdage, at vi opnår større glæde ved livet, når vi udvikler tætte venskaber med nogle få mennesker, som vi har tillid til, frem for at have mange overfladiske bekendtskaber. Der er ikke noget galt med at have mange venner, men vi bør ikke gå ud fra, at flere venner er ensbetydende med lykke.

Læs nedenstående liste over måder man kan skabe og opbygge venskaber med andre på.

Vær oprigtigt interesseret i andre mennesker. Find ud af, hvad andre mennesker kan lide eller holder af. Du behøver ikke nødvendigvis at have de samme interesser, men du kan lære at interessere dig for det, de er interesserede i.

Smil. Lykken afhænger ikke af, hvad der sker omkring dig, men snarere af, hvordan du reagerer på dine omgivelser. Det er gratis at smile, og det kan være en god måde at få andre til at føle sig bedre tilpas på.

Husk folks navne. En persons navn er det vigtigste for ham eller hende, uanset om personen er klar over det eller ej. Hvis du lærer nogens navn, kan det hjælpe personen til at føle sig værdsat og betydningsfuld.

Vær en god lytter. Anspor andre til at tale om sig selv. Folk føler sig værdsat, når nogen lytter til dem. Den nemmeste måde at få nogen til at tale med dig på er at blive en god lytter. For at være en god lytter må du være oprigtigt interesseret i, hvad andre har at sige.

Prøv oprigtigt at få andre til at føle sig værdsat. Den gyldne regel er at behandle andre mennesker, som man selv ønsker at blive behandlet. Mennesker vil gerne føle sig værdsat - de vil gerne føle, at det, de siger eller gør, betyder noget for andre. Du kan gøre dit til, at mennesker føler sig værdsat ved at følge nedenstående forslag.

Læs:

»Vi opbygger dette forhold med et menneske ad gangen – ved at være opmærksomme på andres behov, tjene dem og give af vores tid og talenter. Jeg blev dybt imponeret over en søster, som var bebyrdet med udfordringer i form af alder og sygdom, men som besluttede, at selv om hun ikke kunne udføre ret meget, så kunne hun lytte. Derfor kiggede hun hver uge efter mennesker, der så bekymrede eller mismodige ud, og så tilbragte hun tid sammen med dem ved at lytte. Hvor var hun dog en stor velsignelse for mange mennesker« (Dieter F. Uchtdorf, »Det, der betyder mest«, Liahona, nov. 2010, s. 22).

Overvej:

Tænk på en person, som du kan opbygge et stærkere venskab til. Overvej forslagene tidligere i dette afsnit og rådet i præsident Uchtdorfs ord, og nedskriv, hvordan du kan anvende det, du lærer, til at opbygge et sådant venskab.

3. Vær forstående og ufordømmende

Læs:

Alle foretager vurderinger af situationer og mennesker, herunder også familiemedlemmers handlinger. Præsident Uchtdorf har forklaret: »Når vi føler os sårede, vrede eller misundelige, er det ret let at dømme andre og tillægge deres handlinger dunkle motiver for at retfærdiggøre vore egne misbilligende følelser« (»De barmhjertige skal møde barmhjertighed«, Liahona, maj 2012, s. 70). Men i Mormons Bog står der: »Og se, mine brødre, eftersom I kender det lys, ved hvilket I kan dømme, hvilket lys er Kristi lys, se da til, at I ikke dømmer urigtigt; for med den selv samme dom, som I dømmer, skal I også blive dømt« (Moro 7:18).

Drøft:

Hvordan har det indflydelse på vores lykke at være forstående og mindre fordømmende?

Aktivitet (5 minutter)

Trin 1: Vi bør huske Frelserens eksempel på medfølelse med andre, når vi fristes til at dømme eller kritisere. »Når du møder nogen, så behandl dem, som om de var i store problemer … og du vil få ret mere end halvdelen af gangene« (Henry B. Eyring, »I Herrens styrke«, Liahona, maj 2018, s. 90).

Trin 2: Nedenfor er der nogle tanker, der kan hjælpe os med at være mere forstående, når vi fristes til at dømme. Læs som gruppe på skift følgende udsagn og drøft eventuelle tanker, I måtte have.

»De er også Guds børn«.
»De gør nok deres bedste«.
»Jeg kender ikke deres situation«.
»De gennemlever måske en større prøvelse«.
»Der er mere der samler end skiller os«.
»Jeg ved jo ikke alt«.
»Alle har styrker og svagheder«.
»Frelseren elsker dem lige så meget, som han elsker mig«.

Trin 3: Drøft som gruppe andre tanker, der kan hjælpe dig, når du er fristet til at dømme andre.

Læs:

Forestil dig, at du ser en forælder med fire små børn. Børnene larmer og generer dig og alle omkring dem. Forælderen synes at være uopmærksom og distraheret, uvidende om, hvor meget børnenes adfærd påvirker dem omkring dem. Efter nogen tid taler forælderen strengt til børnene og beordrer dem til at være stille.

Drøft:

Drøft som gruppe, hvad en fordømmende reaktion ville være. Udtænk nogle medfølende forklaringer på, hvorfor forælderen opfører sig på denne måde. Hvad kan du gøre for at være mere forstående og mindre fordømmende?

4. Kommuniker i »jeg«-sætninger

Læs:

Uenighed og uoverensstemmelser med andre er en naturlig del af ethvert forhold. Dette skyldes forskelle i værdier, meninger, opfattelser, motivationer, ønsker og idéer. At lære at håndtere disse forskelle på en sund måde kan styrke dine forhold til andre og hjælpe dig til at udvikle empati og tålmodighed. Fornuftig konfliktløsning kan finde sted, når personer føler sig trygge og værdsat. Selv om forskelle er normale, behøver de ikke at føre til uenighed. Det er stridigheder under en konflikt, der skaber problemer.

Når der opstår personlige uoverensstemmelser, kan du have svært ved at kommunikere din holdning klart og tydeligt uden at optrappe konflikten. Ved at bruge »jeg«-sætninger kan du give udtryk for dine bekymringer, følelser og behov på en måde, som er lettere for lytteren at opfatte og forstå. En »jeg«-sætning fokuserer på dine følelser og oplevelser snarere end på dit perspektiv på, hvad den anden person har gjort eller undladt at gøre.

Den første del af et »jeg«-sætning beskriver og udtrykker dine egne følelser, hvilket er afgørende, når du skal tackle konflikter eller uenigheder. Det bidrager til at mindske defensive følelser og gør det lettere at lytte til hinanden. Læs nedenstående eksempler på, hvordan du kan oversætte en »du«-bemærkning til et »jeg«-sætning.

Eksempler på »du«-bemærkninger	Eksempler på »jeg« sætninger
Eksempler på »du«-bemærkninger »Du lytter aldrig til nogen, og du lytter heller ikke rigtig til mig nu«.	Eksempler på »jeg« sætninger »Jeg føler mig modløs, når jeg ikke tror, at jeg bliver forstået. Hvis du ser på mig, når du taler, føler jeg, at du er opmærksom på mig«.
Eksempler på »du«-bemærkninger »Du er så ligeglad og ubetænksom, at du glemmer middagen og undlader at ringe«.	Eksempler på »jeg« sætninger »Jeg føler mig svigtet, når du glemmer middagen og ikke ringer. Jeg er også bekymret for, at der kan være sket dig noget«.

Drøft:

Hvad er forskellen mellem »du«- og »jeg«-sætninger?

Aktivitet (5 minutter)

»Du«-sætninger	»Jeg« sætninger

Trin 1: Tænk selv over nogle af de negative »du«-bemærkninger, som du måske kommer med, når du er vred på en anden person. Skriv nogle af dem i den første kolonne i skemaet.

Trin 2: I den anden kolonne skriver du »jeg«-sætninger for at omformulere de negative »du«-bemærkninger og for at gøre dem mere positive.

Trin 3: Sæt dig sammen med en anden person, og hvis du føler dig tryg ved at gøre det, kan du fortælle, hvad du har skrevet. Drøft, hvorfor en »jeg«-sætning er mere effektiv.

Læs:

Når du tager dig tid til at fortælle en anden person, hvad du føler, går du måske ud fra, at det er den anden persons ansvar at opfylde dine ønsker. Men selv når du meddeler dine følelser for andre, er dine følelser og ønsker stadig dit eget ansvar. Når din »jeg«-sætning ikke giver det ønskede resultat, må du handle kærligt for at skabe det resultat, du ønsker, i stedet for at blive vred.

5. Vær næstekærlig

Læs:

»Ligegyldigt hvilke problemer jeres familie oplever, ligegyldigt hvad I må gøre for at løse dem, begynder og slutter løsningen med næstekærlighed, Kristi rene kærlighed. Uden denne kærlighed har selv tilsyneladende perfekte familier problemer. Med den klarer selv familier med store udfordringer det godt« (Dieter F. Uchtdorf, »Til ære for dem, der værner«, Liahona, maj 2016, s. 80).

Overvej:

Hvem kender du, der kunne have gavn af din næstekærlighed? Hvorfor?

Læs:

Herren har givet os råd om, hvordan vi udvikler et parforhold gennem det inspirerede dokument »Familien: En proklamation til verden«. Den lærer os, at vellykkede forhold »… opbygges og bevares ved tro, bøn, omvendelse, tilgivelse, respekt, kærlighed, barmhjertighed, arbejde og sunde fritidsbeskæftigelser« (»Familien: En proklamation til verden«, ChurchofJesusChrist.org).