Kapitel 17

Vær loyale borgere

Vi har som sidste dages hellige pligt til at være lovlydige borgere og gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe vores regering med at virke i overensstemmelse med de moralske principper.

Fra Heber J. Grants liv

Præsident Heber J. Grant blev indsat som Kirkens præsident i 1918, det år første verdenskrig sluttede. Han tjente indtil sin død i 1945, det år anden verdenskrig sluttede. Han ledte Kirken gennem den økonomiske krise under den store depression, som hærgede familier og samfund i hele verden. Mens han opmuntrede og hjalp de hellige gennem den økonomiske krise, krig og krigens efterveer, ændrede regeringerne i hele verden karakter. Disse ændringer påvirkede regeringernes rolle i den enkeltes liv, og det påvirkede også folks indstilling til deres regering.

I disse svære tider rådede præsident Grant de hellige til at tage aktivt del i de anliggender, som vedrørte deres lokale, regionale og nationale ledelse og regering. Men han gjorde mere end at give råd, han levede selv op til dette ansvar. Trods sin travlhed som Kirkens præsident arbejdede han for eksempel ivrigt for at støtte op om Forbudet, en bevægelse i USA, som ønskede at forbyde fremstilling, salg og distribution af alkoholiske drikke.

Præsident Grant var tro mod sit lands love, og han belærte om, at USA’s forfatning var anordnet af Gud. »Fra min barndom af,« sagde han, »har jeg kunnet se, at vi tror fuldt ud på, at vores lands forfatning er et inspireret redskab, og at Gud har vejledt dem, der har skabt den, og dem, der har forsvaret dette lands uafhængighed.«¹

Da præsident Grant var apostel og senere Kirkens præsident, bestod Kirkens medlemsskare hovedsageligt af amerikanere. Derfor var meget af det, som han sagde om regeringsformer, henvendt på USA. Men hans lærdomme er kendsgerninger, der finder anvendelse i hele verden.

Heber J. Grants lærdomme

Sidste dages hellige bør støtte deres regeringsledere og adlyde deres lands love.

Det er min faste overbevisning, at det er enhver sidste dages helligs pligt at opretholde og adlyde lovene.²

Følgende er Kirkens erklæring fra afsnit 134 i Lære og Pagter om vores tro på regeringer og love i almindelighed, som blev enstemmigt vedtaget ved en generalkonference i Kirken for godt et århundrede siden:

»Vi tror, at regeringer er indstiftet af Gud til menneskets gavn, og at han holder menneskene ansvarlige for deres handlinger med hensyn til disse, både med henblik på lovgivningen og håndhævelsen til samfundets gavn og sikkerhed.

Vi tror, at ingen regering kan eksistere i fred, medmindre sådanne love affattes og holdes ukrænkede, som sikrer hvert menneske udøvelse af samvittighedsfrihed, ejendomsret samt beskyttelse af liv.

Vi tror, at alle regeringer må have embedsmænd og øvrighedspersoner til at håndhæve lovene, og at sådanne bør indsættes, som vil udøve loven upartisk og retfærdigt bør findes og vælges af folket, hvis det er en republik, eller ved regentens vilje.

Vi tror, at religionen er indstiftet af Gud, og at menneskene er ansvarlige over for Gud, og for ham alene, for udøvelsen deraf, medmindre deres religiøse anskuelser tilskynder dem til at gøre indgreb i andres rettigheder og frihed; men vi tror ikke, at nogen menneskelig lovgivning har ret til at foreskrive regler for gudsdyrkelsen og således binde menneskets samvittighed eller foreskrive nogen form for offentlig andagt eller andagt i hjemmet. Øvrigheden bør holde forbrydelsernes antal nede, men aldrig kontrollere samvittigheden; den bør afstraffe brøde, men aldrig undertrykke åndens frihed.

Vi tror, at alle mennesker er forpligtet til at understøtte og opretholde de respektive regeringer, som de lever under, så længe disse beskytter dem i deres iboende og uafhændelige retsgoder gennem deres love, og at opstand og oprør ikke passer sig for alle således beskyttede borgere og bør straffes efter fortjeneste; ligeså at alle regeringer har ret til at udstede sådanne love, som efter deres mening bedst kan fremme alles vel, medens de på samme tid holder samvittighedsfriheden hellig.

Vi tror, at alle bør æres i sin stilling: Regenter og øvrighedspersoner som sådanne, der er indsat for at beskytte de uskyldige og straffe de skyldige, og at alle mennesker bør vise respekt og ærbødighed for lovene, da fred og fordragelighed ellers ville blive fortrængt af anarki og terror. Menneskelige love er blevet indstiftet i den udtrykkelige hensigt at varetage vore interesser som enkeltindivider og som nationer, mand og mand imellem, og guddommelige love, givet fra himlen, foreskriver regler i åndelige anliggender, for tro og gudsdyrkelse, for hvilke mennesket skylder sin Skaber regnskab.

Vi tror, at regenter, stater og regeringer har ret og pligt til at udstede love til beskyttelse af alle borgere i fri udøvelse af deres religiøse tro; men vi tror ikke, at de har ret til at berøve borgerne denne frihed eller indskrænke deres meningsfrihed, så længe de viser respekt og ærbødighed for loven, og sådanne religiøse anskuelser retfærdiggør ikke oprør og sammensværgelser.

Vi tror, at forbrydelser bør straffes efter forbrydelsens natur. Mord, forræderi, røveri, tyveri og forstyrrelse af freden skal i alle henseender straffes i forhold til forbrydelsens art og det onde, den afstedkommer blandt menneskene efter den regerings love, indenfor hvis område overtrædelsen blev begået; og for at opretholde fred og ro skal alle mennesker træde frem og af al evne medvirke til at få overtræderne af gode love straffet.

Vi tror ikke, det er rigtigt at sammenblande religiøs indflydelse med borgerlig regering, hvorved et religiøst samfund begunstiges, og et andet berøves sine åndelige rettigheder, og medlemmerne fratages deres personlige rettigheder som borgere« (L&P 134:1-9).

Bemærk, at dette blev udgivet helt tilbage i 1835 som værende Kirkens standpunkt, og det har aldrig ændret sig.³

Nu hvor de hellige mødes til generalkonference [i oktober 1940], er verden stadig plaget af krig [anden verdenskrig]. Millioner af Herrens børn lider og sørger. Al denne sorg og elendighed, som krigen medfører, tager på dem …

Vore søskende findes på begge sider af denne frygtelige kamp. På hver side er de bundet til deres land af blodets bånd, venskabsbånd og fædrelandskærlighed …

De hellige har på ingen af siderne noget andet valg end at støtte den regering, som de skylder troskab. Men deres bønner bør stige op dag og nat om, at Gud vil vende deres lederes hjerte hen mod fred, så krigens forbandelse vil ophøre.⁴

Når vi respekterer myndighederne i det land, som vi er en del af, og støtter regeringen, da er vi også borgere, og da vil vores regering respektere os.⁵

Når en lov vedtages og bliver en konstitutionel lov, kan ingen, som bruger penge på at hjælpe andre med at bryde denne lov, med rette sige, at han er en loyal borger.⁶

Jeg ville ønske, at jeg kunne indprente denne anskuelse [fra Abraham Lincoln, USA’s 16. præsident], som jeg nu vil læse, i hjertet på hver sidste dages hellig, som hører dette:

»Lad hver en moder i Amerika belære det lille barn, der pludrer på hendes skød, om ærbødighed over for lovene. Lad der blive belært om det i skolerne, studiesalene og læreanstalterne. Lad det blive skrevet i begynderbøgerne, abc-bøgerne og almanakkerne. Lad det prædikes fra prædikestolen, forkyndes i lovgivernes sale og håndhæves af domstolene« (se »The Perpetuation of Our Political Institutions,« citeret i The Speeches of Abraham Lincoln, 1908, s. 6).⁷

Vi bør bidrage til at vælge gode ledere og håndhæve gavnlige love.

Jeg beder for vores land og beder Herren om at velsigne dem, der leder vores land, stater, byer og amter. Jeg beder Gud om at inspirere menneskene, så de vil adlyde hans bud og vælge gode mænd ind i regeringen, og at de vil begrave deres politiske uenigheder og søge at finde gode mænd til at regere, og ikke mænd som står i hemmelig forbindelse med folk, som bryder vores lands love. I en af vore trosartikler står der, at vi skal adlyde og ære landets love (se 12. trosartikel). Må Gud hjælpe os til at gøre dette.⁸

Det er ofte blevet hvisket i krogene, og jeg hører stadig rygter om, at præsidentskabet for Jesu Kristi Kirke står bag og har præstedømmet og ønsker, at denne eller hin skal vælges.

Kirkens præsidentskab tillader alle mænd, kvinder og børn, som er gamle nok, at vælge efter deres egen overbevisning. Men vi erkender alle mænds og kvinders ansvar og appellerer til alle om at søge Gud vor himmelske Fader om vejledning til at lede dem politisk såvel som religiøst og at stå for, hvad der er ret.⁹

Skønt jeg eftertrykkeligt benægter, at der forekommer nogen som helst sammenblanding, som verden ser det, hvad angår kirke og stat blandt de sidste dages hellige, så vil jeg ikke et øjeblik benægte, at hvis jeg som medlem af denne kirke har nogen magt eller indflydelse, som jeg kan udøve, for at den bedste mand kan tjene folket, så vil jeg udøve den, så længe jeg lever.¹⁰

Politik minder mig meget om mæslinger. Mæslinger gør ikke så ondt, hvis man tager lidt safrante [urtete] eller noget andet for at begrænse dem til overfladen. Men hvis de går indad, gør de huden gul og kan gøre en skeløjet. Så lad ikke politik sætte sig for dybt i jer. Jeg tror på, at de absolut bedste mænd skal vælges som præsident. Jeg tror på, at der skal vælges ærlige, redelige, gode mænd til diverse embeder.¹¹

Enhver sidste dages hellig bør hver dag bede til, at Herren vil hjælpe ham med at tænke ret og følge en lige sti uden at have personlig vinding, partipolitiske interesser eller politisk overbevisning for øje.¹²

Regeringer bør grundlægges på og ledes af moralske principper.

George Washington [USA’s første præsident] sagde i sin afskedstale til det amerikanske folk:

»Blandt alle de beslutninger og vaner, som fører til politisk fremgang, er religion og moral uundværlige støttepiller. Den mand, der hævder at være patriot og samtidig arbejder på at undergrave disse store støttepiller for menneskelig lykke, fører tom tale - idet disse er de største garantier for menneskers og samfundets pligtfølelse.

Og hvilke indrømmelser man end måtte gøre over for den moderne udvikling og uddannelse og den indflydelse, den har over menneskehedens sind, så forbyder vor fornuft og erfaring os at antage, at landets moral kan bestå uden religiøse principper.

Og lad os advare mod at tro, at man kan bevare moral uden religion« (se »George Washington: Farewell Address,« i William Benton, udg. i The Annals of America, 21 bind, 1968-1987, 3:612).¹³

Vi … erklærer, at krig bedrøver Gud, og at han i overensstemmelse med sin vilje vil tildele dem, der fører uretfærdig krig, evig straf.

Vi erklærer, at alle internationale stridigheder kan bilægges med [fredelige] midler, hvis landene blot vil handle uselvisk og retfærdigt over for hinanden. Vi appellerer til, at lederne i alle lande og selve befolkningerne løser og ordner deres uoverensstemmelser, så at Guds vredes bæger ikke vil blive udøst over jorden, for han har sagt, at han vil hjemsøge de ugudelige uden mål.¹⁴

Gud billiger hverken krig eller den ondskab, som altid indvarsler krig … Vi siger til alle lande: Løs jeres uoverensstemmelser med fredelige midler. Dette er Herrens måde.¹⁵

Ingen kan gøre noget uærligt eller overtræde sit lands love og være en ægte sidste dages hellig. Intet land og ingen regeringsledere kan øve uret eller forsømme deres pligter uden at være under lige så stor fordømmelse for Gud og mennesker som ethvert andet menneske, der øver uret. Sandheden vil sejre. »Hold på, hvad der er ret, skønt kampen gør dig træt,« bør være enhver sidste dages helligs motto.¹⁶

Forslag til studium og samtale

Hvordan kan Kirkens medlemmer fremme en god regerings sag?
Hvorfor er det vigtigt, at vi udøver vores ret til at stemme, når vi har mulighed for det? Hvad kan vi gøre for at forberede os til at gøre vores pligt og stemme, når vi har mulighed for det?
Hvordan kan vi hjælpe vore regeringsledere med at følge moralske principper?
Hvordan kan den enkelte og familierne hjælpe med at gøre deres samfund bedre?
Hvad kan vi gøre i vores hjem for at få familiemedlemmerne til at holde lovene?