Kapitel 3

Følg stien, som fører til evigt liv

Når vi alvorligt bestræber os på at efterleve evangeliet og koncentrere vores tilværelse om de ting, der hører Gud til, forbliver vi i sikkerhed på en sti, som fører til evigt liv.

Fra Heber J. Grants liv

I sine generalkonferencetaler opfordrede præsident Heber J. Grant gang på gang de hellige til at blive på den lige og snævre sti, som fører til evigt liv. Han advarede dem om faren ved at prioritere forkert og blive lokket væk fra de ting, som har størst værdi. »Vi kan tilsløre Herrens velsignelser ved at holde for fast ved verdslige ting«, sagde han. »Vi kan ofre evig rigdom - dollars for cents så at sige.«¹

For at illustrere hvor vigtigt det er at påskønne og søge ting, som har evig værdi, fortalte præsident Grant ofte om en trofast sidste dages hellig søster, som syntes, at han havde en »frygtelig grim« dokumentmappe. Hun ønskede, at nogen ville forære ham »en passende, ordentlig taske.« Hun vidste blot ikke, at præsident Grants mappe var temmelig kostbar, og at han havde fået den af sine forretningskolleger som tegn på deres agtelse. »Hun kendte ikke dens værdi«, forklarede præsident Grant. Derimod var den type mappe, som hun foretrak, af langt dårligere kvalitet. Præsident Grant sammenlignede denne gode søsters »fejlvurdering af tingene« med den måde, hvorpå verden ikke forstår det gengivne evangeliums sandheder. »De kender ikke sandheden«, sagde han. »De forstår ikke Jesu Kristi evangeliums værdi.«²

Præsident Grant belærte: »Hvad er evangeliet? Det er livets og frelsens plan. Det er det, som har større værdi end selve livet. Det er intet under, at vi er rede til at yde ofre for evangeliets skyld, når vi forstår, hvad det betyder, hvis vi efterlever det.«³ Dette var et fremherskende princip i hans liv. Trods hans mange evner og interesser lod han ikke mindre vigtige bekymringer sløre hans syn på de ting, som betyder mest. For eksempel bragte hans sagkundskab om forretningsverdenen ham i forgrunden i talrige foretagender. Han holdt af at deltage i sportskonkurrencer, især tennis og golf. Han var glad for teater og opera. Han elskede at læse, holdt af naturen og nød at deltage i selskabslivet. Han var aktiv inden for politik. Han rejste viden om i medfør af sine kirkelige og forretningsmæssige ansvar, og han og hans familie nød at besøge nye steder og at opleve noget nyt. Han modtog mange priser som resultat af sin iver og tjeneste. Men hans aktiviteter, fremstående position og succes afledte ham ikke fra den sti, som fører til evigt liv.

Hans råd om at vandre på den lige og snævre sti var direkte. Han belærte ganske enkelt de hellige om deres pligt - at holde budene. Han erklærede: »Jeg siger til alle sidste dages hellige: Hold Guds bud. Dette er mit grundprincip - blot disse få ord: Hold Guds bud!«⁴

Heber J. Grants lærdomme

Hvis vi elsker Herren, er det store mål i vores liv at tjene ham og holde hans bud

I 22. kapitel af Matthæusevangeliet finder vi følgende:

»Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes de,

og en af dem, en lovkyndig, spurgte ham for at sætte ham på prøve:

›Mester, hvad et det største bud i loven?‹

Han sagde til ham: ›Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.‹

Det er det største og det første bud.

Men der er et andet, som står lige med det: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹

På de to bud hviler hele loven og profeterne« (Matt 22:34-40).

Jo længere jeg lever, desto mere studerer jeg evangeliet, jo mere jeg kommer i kontakt med mennesker, desto mere bliver jeg yderst imponeret over sandheden i de ting, som vor Frelser sagde med de ord, som jeg lige har læst for jer. Hvis vi virkelig elskede Herren vor Gud af hele vores hjerte, af hele vores sind og af hele vores styrke, ville der ikke være behov for af og til at lægge folket alvorligt på sinde, hvor nødvendigt det er at holde Herrens befalinger. Det ville være en fryd for dem, som tjener Gud, at holde hans befalinger. Vi får at vide, at hvor et menneskes skat er, dér vil hans hjerte også være (se Matt 6:21), og hvis vi elskede Herren af hele vores sjæl, sind og styrke, ville vores livs største mål være at tjene ham, og den skat, som vi ville arbejde for at opnå, ville være hans kærlighed. Hvis vi fulgte det andet bud om at elske vores næste som os selv … ville vore genvordigheder ordnes på venskabelig vis … Det ville være næsten [unødigt] at opfordre folk til at yde bidrag, at anmode dem om at være rundhåndede og gavmilde og tilstræbe deres medmenneskers ve og vel.⁵

Når vi holder budene, velsigner Herren os og hjælper os i vores arbejde

Vi får at vide, at tro uden gerninger er død, og at ligesom legemet uden ånden er dødt, er vores tro det også uden gerninger (se Jak 2:17, 26), og jeg er ked af at måtte sige, at der er mange, som hævder at være sidste dages hellige, som er åndeligt døde.

Vi stiller ofte os selv spørgsmålet: Hvorfor har denne mand fremgang i livets og frelsens plan, når hans næste, som er lige så intelligent og dygtig og tilsyneladende har samme vidnesbyrd og myndighed og måske større myndighed, står stille? Det skal jeg sige jer. Den ene holder vor himmelske Faders bud, og den anden holder dem ikke. Frelseren siger, at den, som holder hans bud, elsker ham, og at den, der holder Guds bud, vil være elsket af Faderen, og Sønnen siger, at han vil elske ham, og han vil give sig til kende for ham (se Joh 14:21).

Herren fortæller os også, at de, som hører hans ord og handler derefter, skal ligne den kloge mand, som byggede sit hus på klippen, og da regnen kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte huset, faldt det ikke, for dets grund var lagt på klippen. Men de, som til gengæld havde hørt hans ord og ikke handlede derefter, sammenlignede Frelseren med en tåbe, som byggede sit hus på sand. Og da skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og slog imod huset, faldt det, og dets fald var stort (se Matt 7:24-27). Der er mange sidste dages hellige, som bygger deres hus på sand. De holder ikke de bud fra vor himmelske Fader, som vi får fra tid til anden gennem hans inspirerede tjenere.

Hvis nu vi har evangeliet (og det ved vi, at vi har), så siger jeg til hver enkelt sidste dages hellig, som ønsker at vokse og udvikle sig i evangeliet, at han må holde Guds bud. Når vi holder Guds bud og lever på en måde, som er Gud velbehagelig, bliver vi fyldt med barmhjertighed, langmodighed og kærlighed til vore medmennesker, og vi vokser og udvikler os i alle de ting, som er med til at forædle os, og til at vi finder behag hos Gud. Vi får også kærlighed og tillid fra vores omgangskreds. Det er ved udførelsen af vores almindelige og enkle hverdagspligter, at vi udvikler os i Guds Ånd.⁶

Jeg glæder mig overordentligt over Jesu Kristi evangelium, som er blevet åbenbaret i denne tid, og jeg ønsker inderligt, sammen med resten af de sidste dages hellige, at kunne sætte mit liv i orden, så mit sind aldrig vil blive formørket, og så jeg aldrig vil afvige fra sandheden eller bryde nogen af de pagter, som jeg har indgået med Herren. Jeg ønsker inderligt at kende min himmelske Faders vilje og at have evne til og karakterstyrke til at udføre denne i mit liv. Jeg nærer det samme ønske for de sidste dages hellige. Jeg er fuldt ud klar over, at han vil velsigne os og hjælpe os i vores arbejde i forhold til vores flid, trofasthed og ydmyghed i at holde Guds bud, og det er enhvers pligt at søge Herren inderligt og lære hans veje at kende.⁷

I Herrens kærlige forsyn vil ethvert menneske, som efterlever Jesu Kristi evangelium, før eller siden modtage den kostbare ting, som kaldes et vidnesbyrd om hans evige beskaffenhed, et vidnesbyrd om det værks guddommelighed, som vi er en del af.

Der findes ingen mennesker, der yder de ofre, som vi gør; for os er det blot ikke et offer, men et privilegium - privilegiet at udvise lydighed, privilegiet at indgå i et aktivt fællesskab med vor Fader i himlen og gøre os fortjent til de udsøgte velsignelser, som loves dem, der elsker ham og holder hans bud.⁸

Ingen forhindringer er uovervindelige, når Gud befaler, og vi adlyder … Nephi [sagde]: »Thi jeg ved, at Herren ikke giver menneskene nogen befaling, uden at han åbner en udvej for dem, så at de kan udføre det, som han befaler dem« (1 Nephi 3:7). Lad os forstå dette, og at overholdelse af Guds bud vil give os hans Ånds lys og inspiration. Så vil vores hjertes ønske være at kende Herrens vilje, og vi vil bede om styrke og evne til at udføre den og derved følge i vor Herre og Mesters Jesu Kristi fodspor.⁹

Når vi gør vores pligt og får større tro og vidnesbyrd, kan modstanderen ikke føre os på afveje

Djævelen er rede til at forblænde os med verdslige ting, og han vil hellere end gerne frarøve os det evige liv, den største af alle gaver. Men det kan djævelen ikke, og der er ikke givet ham nogen magt til at omstyrte nogen sidste dages hellig, som holder Guds bud. Modstanderen har ingen magt til at ødelægge menneskenes sjæle, hvis vi gør vores pligt. Hvis vi ikke er helt ærlige over for Gud, svækker vi os selv, så har vi ødelagt en del af det værn, som beskytter os, og så kan djævelen komme ind. Men intet menneske har nogensinde mistet sit vidnesbyrd om evangeliet, intet menneske har nogensinde vendt sig mod højre eller mod venstre, som har haft kundskab om sandheden, som har passet sine pligter, som har holdt visdomsordet, som har betalt sin tiende, og som har udført sine kaldelser og pligter i sin stilling og kaldelse i Kirken.

Der er dem, som altid beder om at få at vide, hvad Herren ønsker af dem, og som synes at være tøvende i den henseende. Jeg er fuldstændig overbevist om, at det eneste, som Herren ønsker af jer og mig og af enhver anden mand eller kvinde i Kirken, er, at vi yder vores bedste og holder Guds bud.¹⁰

Vis mig en mand, som deltager i alle sine kvorumsmøder, og som udfører alle sine pligter i det ward, han bor i, og som betaler en ærlig tiende, så vil jeg vise jer en mand, som er fuld af Guds Ånd, og som vokser og udvikler sig i sit vidnesbyrd om evangeliet. Find mig så til gengæld en mand, som har set engle, som har fået vidunderlige tilkendegivelser, som har set djævle blive uddrevet, som er rejst til verdens ende for at forkynde evangeliet, og som dog ikke holder Guds bud, så vil jeg vise jer en mand, der kritiserer Herrens salvede og finder fejl ved det, som præsidenten gør, og ved hvor han færdes, hvad han beskæftiger sig med, og hvordan han styrer Kirkens anliggender …

I vil se, at de, som ikke gør deres pligt, altid beklager sig over nogen, som gør deres pligt, og kommer med undskyldninger for sig selv. Jeg har aldrig mødt en mand, som holdt Guds bud, der havde noget at kritisere ved nogen form for ledelse af Kirkens anliggender. Forsømmelse af vore pligter og undladelse af at holde Guds bud formørker menneskets sind, og Herrens Ånd bliver trukket tilbage. Det kan vi læse i Lære og Pagter: »Thi selv om et menneske har haft mange åbenbaringer og haft magt til at gøre mange kraftige gerninger, må han dog falde og pådrage sig en retfærdig Guds vrede, dersom han roser sig af sin egen styrke, ringeagter Guds råd og følger sin egen viljes og sine syndige lysters drift« (L&P 3:4).¹¹

Jeg er så praktisk sammensat, at når en sidste dages hellig fortæller mig, at han ved, at han tager del i Guds værk, at han ved, at dette er Herrens værk, at han ved, at Joseph Smith var en inspireret profet, at han ved, at de mænd, som leder Kirken i dag, er Guds inspirerede tjenere, og sådan en mand slet ikke tager notits af de indlysende, simple pligter, som han belæres om dag efter dag, måned efter måned og år efter år - så har jeg ikke den store tiltro til sådan en mand.¹²

Der er ingen fare for, at nogen mand eller kvinde mister sin tro på denne Kirke, hvis han eller hun er ydmyg, beder og er pligttro. Jeg ved ikke af nogen sådan person, som har mistet sin tro. Ved at gøre vores pligt vokser troen, indtil den bliver til fuldkommen kundskab.¹³

Jeg har set mænd og kvinder falde fra Kirken, og jeg har næsten uden undtagelse set frafaldet komme gradvist over dem.

Når man følger pligtens vej, er det som at stå foran en række pæle, og hver pæl står lige i rækken. Men træd så ét skridt til siden, og så ser alle pælene ud, som om de ikke står lige. Jo længere man kommer væk fra den lige linie, desto mere skævt vil pælene se ud til at stå. Det er pligtens lige og snævre sti, som vil føre jer og mig tilbage til Guds nærhed.¹⁴

Budene hjælper os med at forberede os til at bo hos vor himmelske Fader

Herren, som ved, hvad der er bedst for jer og for mig og for hver enkelt, har givet os love, som vil gøre os mere ligesom Gud, hvis vi adlyder dem, og de vil gøre os mere egnede og kvalificere og forberede os til at komme tilbage til vor himmelske Faders nærhed og modtage denne ros: »Godt, du gode og tro tjener« (Matt 25:21).

Det er det, som vi arbejder hen mod.

Vi befinder os i en skole, hvor vi tilpasser os, kvalificerer os og forbereder os, så vi kan være værdige til at kunne komme tilbage og bo i vor himmelske Faders nærhed, og den mand, som hævder at vide, at han ved, evangeliet er sandt og så ikke efterlever det, holder ikke Guds bud. Sådan en mand vil aldrig opnå den styrke, kraft, værdighed og de egenskaber i Guds Kirke og rige, som han ville opnå, hvis han holdt Guds bud.¹⁵

Den bedste kurs, vi kan følge, er at udføre de daglige pligter, vi får. Således belønnes et menneske på sin vej, når det vandrer ad den sti, som fører til frelse.¹⁶

Succes i vor Skabers øjne er ofte, ja, faktisk næsten altid, det stik modsatte af menneskers mål for succes. Det sker ofte, at en mand, der har tjent penge, fremhæves som succesrig, men man skænker det ikke en tanke, hvordan han er kommet til sin formue, eller hvad han bruger den til i sin vilde kamp for denne verdens ting, som ikke har nogen varig værdi, han har måske ødelagt alle sine medfødte finere følelser og berøvet sig selv for privilegiet at kunne bo hos sin Skaber i det næste liv …

Lad os alle gøre vor himmelske Faders vilje i dag, og da vil vi blive rede til morgendagens pligter og også til de kommende evigheder. Glem aldrig, at det er den kostelige perle - evigt liv - som vi arbejder på at opnå. Kun den, hvis gerninger i livet kan sikre dette, vil blive succesrig.¹⁷

Hvis vi ser nærmere på livets og frelsens plan, og hvis vi ser nærmere på de bud, vi har fået som medlem af Guds Kirke, vil vi forstå, at hvert enkelt af disse bud er givet alene med det formål at gavne os, så vi kan blive lærde, så vi kan kvalificere os og forberede os til at komme tilbage og bo i vor himmelske Faders nærhed. Disse forpligtelser er til for at gøre os guddommelige af natur. De er til for at gøre os til guder og for at tilpasse og kvalificere os, så vi, som det loves, kan blive vor Herre og Frelser Jesu Kristi medarvinger og bo sammen med ham i Gud den Evige Faders nærhed i alle de utallige evigheder.

Formålet med, at vi er sat her på jorden, er, at vi skal arbejde hen mod at opnå ophøjelse, så vi kan forberede os til at komme tilbage og bo hos vor himmelske Fader; og vor Fader, som kender menneskenes fejl og mangler, har givet os visse bud, som vi skal adlyde, og hvis vi vil sætte os ind i disse krav og de ting, som påhviler os, vil vi indse, at de alle er til for vores gavn og udviklings skyld. Livets skole, som vi befinder os i, og de ting, som vor himmelske Fader lærer os, vil gøre os til netop det, som han ønsker, så vi kan være rede til at bo hos ham.¹⁸

Her, sidste dages hellige, er det bærende princip: Lad os erkende, at Gud er mægtigere end hele verden. Lad os erkende, at hvis vi trofast holder Guds bud, vil hans løfter blive opfyldt helt til punkt og prikke. For han har sagt, at ikke det mindste bogstav eller den mindste tøddel skal falde uopfyldt til jorden (se Matt 5:18). Problemet er, at menneskesjælenes modstander forblænder deres sind. Han kaster så at sige støv i øjnene på dem, og de forblændes af verdslige ting. Folk samler sig ikke skatte i himlen, hvor møl og rust ikke fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler (se Matt 6:19-20), men de tragter efter verdslige ting, og modstanderen får magt over dem.

Jeg siger til jer, sidste dages hellige, at den kostelige perle er evigt liv. Gud har fortalt os, at den største gave af alle, som han kan skænke menneskene, er evigt liv (se L&P 14:7). Vi arbejder for at opnå denne store gave, og vi vil få den, hvis vi holder Guds bud. Men det vil ikke gavne os blot at hævde og forkynde i alle verdenshjørnerne, at dette er evangeliet, men det vil gavne os, hvis vi gør Guds vilje.¹⁹

Den allervigtigste ting er, at I og jeg finder ud af, om vi vandrer på den lige og snævre sti, som fører til evigt liv, og gør vi ikke det, hvori har vi da ladet modstanderen forblænde vores sind og få os til at vige bort fra denne sti, som fører tilbage til Guds nærhed? Vi bør hver især ransage vores hjerte for at se, hvor vi har fejlet, og dernæst bør vi flittigt bede vor himmelske Fader om hans Helligånds hjælp, så vi kan komme tilbage ind på den lige sti.²⁰

Det siges … at vi ikke gør alt, hvad vi kan. Jeg tror ikke, at noget menneske lever op til sine idealer, men hvis vi stræber efter det, hvis vi arbejder på, hvis vi forsøger efter bedste evne at blive bedre hver dag, så går vi i den rigtige retning. Hvis vi forsøger at råde bod på vore mangler, hvis vi lever på en sådan måde, at vi kan bede Gud om lys, kundskab og intelligens og frem for alt om hans Ånd, så vi kan overvinde vore svagheder, og så kan jeg fortælle jer, at vi er på den lige og snævre sti, som fører til evigt liv; da har vi intet at frygte.²¹

Der findes kun én sikker vej for de sidste dages hellige, og det er pligtens vej. Det er ikke kun et vidnesbyrd, det er ikke forunderlige tilkendegivelser, det er ikke kundskab om, at Jesu Kristi evangelium er sandt, og at det er frelsens plan - det er faktisk ikke kundskab om, at Frelseren er Forløseren, og at Joseph Smith er hans profet, som vil frelse jer og mig, men det er overholdelse af Guds bud og det at leve som sidste dages hellig.²²

Forslag til studium og samtale

I hvilke henseender er lydighed »ikke et offer, men et privilegium«? Hvordan bliver overholdelse af hans bud til en glæde, når hjertet er fyldt med Guds kærlighed?
Hvilke erfaringer har I, som bekræfter den kendsgerning, at Gud er bundet til at opfylde sine løfter, når vi gør, som han befaler? (Se også L&P 82:10).
Hvordan kan misforståelse af, hvad succes er, føre bort fra den sti, der fører til evigt liv?
Hvilke aspekter i vores tilværelse kan aflede os fra at fokusere på de ting, der hører Gud til? Hvordan kan vi hindre, at disse ting afleder os?
Hvorfor begynder vi ofte at forsømme vore pligter gradvist? Hvad kan vi gøre, som vil hjælpe os med at fortsat af udføre vore pligter med flid og tapperhed?
Hvilke pligter påhviler alle medlemmer af Kirken i hverdagen? Hvilke andre pligter har I personligt?
Hvorfor findes der »kun én sikker vej for de sidste dages hellige«, nemlig pligtens vej?