Kapitel 21

Overholdelse af visdomsordet

Herren har givet os visdomsordet til vores timelige og åndelige frelse.

Fra Heber J. Grants liv

I præsident Heber J. Grants tid som apostel og præsident for Kirken blev han og andre generalautoriteter ofte inspireret til at tale til de hellige om visdomsordet, en åbenbaring som findes i Lære og Pagter afsnit 89. I denne åbenbaring forbyder Herren indtagelse af alkohol, tobak og hede drikke, som sidste dages hellige profeter har defineret som værende te og kaffe (se L&P 89:5-9). Herren siger endvidere, at sunde urter, korn og frugt er »bestemt … til menneskets brug« sammen med kød, som »skal … nydes … sparsomt« (se L&P 89:10-17). Ud over at formane de hellige til at følge dette råd har præsident Grant og andre af Kirkens præsidenter udtalt sig åbent mod anvendelse af skadelige og vanedannende stoffer såsom narkotika. Præsident Grant sagde: »Herren ønsker ikke, at vi skal bruge nogen form for narkotisk middel, som gør os afhængige.«¹

En stor del af præsident Grants bevæggrund for at forkynde om visdomsordet var, at han havde en ven, hvis liv var blevet ødelagt på grund af cigaretter og alkohol. Denne unge mand holdt op med at ryge, så han kunne komme på mission, men han begyndte at ryge igen, så snart han blev afløst som fuldtidsmissionær. Rygningen førte til indtagelse af alkohol, og indtagelse af alkohol førte til, at han mistede sin dyd og blev udelukket af Kirken. Han døde ung, og Heber J. Grant besøgte hans grav. »Da jeg stod ved hans grav,« mindedes præsident Grant, »så jeg op mod himlen og lovede min Gud, at jeg indtil min dødsdag ville være en fjende af alkohol og tobak og ville kæmpe mod det af al den kraft, som Gud ville give mig.«²

På præsident Grants tid beklagede nogle medlemmer af Kirken sig over de talrige taler om visdomsordet. Præsident Grant kommenterede: »Der er sjældent en konference, hvor der ikke er nogen, som siger til os: ›Vil I ikke nok lade være med at tale om visdomsordet. Vi hører så meget om det, og vi er godt trætte af det.‹« Præsident Grant svarede således: »Intet menneske på jorden, som er sidste dages hellig og holder visdomsordet, bliver nogen sinde træt af at høre om det. Når en mand går fra et møde og siger … ›Kan de ikke finde på andet at tale om end visdomsordet? Jeg er led og ked af at høre om det‹ - så har han det selvfølgelig sådan, fordi han er fyldt med ting, som visdomsordet fortæller ham, han bør undgå.«³

Præsident Grant vidste af erfaring, at de, der holder visdomsordet, ikke vil være immune over for al sygdom. Han erkendte, at det »at blive velsignet ikke betyder, at vi altid vil være forskånet for alle skuffelser og problemer i livet.«⁴ Men han vidnede gentagne gange om, at når de sidste dages hellige holder visdomsordet, modtager de velsignelser i form af godt helbred, fremgang og åndelig styrke, som de ikke ville kunne få, hvis de ikke adlød denne lov.

Ved generalkonferencen i april 1933 sagde præsident Grant, at Herren havde ladet ham leve for at udføre sin mission på jorden, fordi han havde holdt visdomsordet. »Jeg bevidner for jer,« sagde han, »at jeg lige så fuldt og fast tror, ligesom jeg tror alt andet i denne verden, at jeg ikke ville stå her i dag og tale til jer, hvis jeg ikke havde holdt visdomsordet. Da jeg fik fjernet min blindtarm, var den sprunget, og jeg havde fået blodforgiftning i tredje og sidste stadie. Der var ni læger, og otte af dem sagde, at jeg ville dø. Overkirurgen … vendte sig mod præsident Joseph F. Smith og sagde: ›Hr. Smith, De må ikke tro, at det er muligt eller sandsynligt, at denne mand vil overleve. Hvis han overlever, er det et mirakel, og miraklernes tid er forbi.‹

Det var, hvad Joseph F. Smith selv fortalte mig, sidste gang han var syg; han sagde: ›Vores ven, doktoren, der sagde, at det ville være et mirakel, er død. Jeg synes aldrig, du har set mere sund og rask ud, end du gør i dag, Heber.‹

Jeg sagde til den sygeplejerske, som fortalte mig om de ni læger, at jeg ikke ville se nogen af dem, på nær den, som sagde og troede, at jeg ville klare den. Hun sagde: ›Det er huslægen, nu skal jeg kalde på ham.‹

Jeg spurgte ham, hvorfor han ikke var enig med de andre, og han smilede … og sagde: ›Hr. Grant, jeg gættede bare. Jeg har mærket flere tusinde patienters puls som læge på mange hospitaler, men jeg har aldrig mærket en puls som Deres, hr. Ser De, under alle de prøver, jeg foretog i den time og tre kvarter, De var under kniven, sprang Deres hjerte aldrig ét eneste slag over, og jeg var klar over, at det hjerte ville gøre, at De klarede den.‹

Hvilket slags hjerte havde jeg? Jeg havde et hjerte med rent blod, som ikke var forurenet af te, kaffe eller alkohol. Derfor blev giften i mit system overvundet.«⁵

»Må Gud hjælpe jer og mig og enhver sidste dages hellig med at holde visdomsordet,« bad præsident Grant engang, »så vi kan få sundhed og skjulte skatte af kundskab, og så Gud vil lade os leve her på jorden, indtil vi har opfyldt formålet med vores skabelse.«⁶

Heber J. Grants lærdomme

Visdomsordet er de sidste dages helliges lov for et godt liv og helbred.

Jeg har fundet et meget kort skriftsted i Lære og Pagter, som lyder:

»Jeg, Herren, er forpligtet, når I gør, hvad jeg siger, men når I ikke gør, hvad jeg siger, har I intet løfte« (L&P 82:10).

Jeg ville ønske, at alle sidste dages hellige ville erindre sig disse få ord. Hvor jeg ønsker, at de var indprentet i vores hukommelse og i vores hjerte, og at vi ville beslutte os for, at Gud skal være bundet til at opfylde sine løfter til os, fordi vi vil holde hans bud. Der er en lov i Himlen, fortæller profeten Joseph Smith os, som blev uigenkaldeligt fastsat, før verden blev grundlagt, hvorpå alle velsignelser er forjættede, og når vi modtager en velsignelse, er det på grund af lydighed mod den lov, ifølge hvilket den er forjættet (se L&P 130:20-21). Hvis I og jeg ønsker at blive velsignet med et godt liv, godt helbred og kræfter fysisk såvel som åndeligt, og hvis vi ønsker, at dødens engel skal gå os forbi, som han gjorde på Israels børns tid, skal vi holde visdomsordet. Da er Gud forpligtet, og da vil vi få velsignelser.⁷

Efter at have fortalt os hvad der er sundt for os (se L&P 89:10-17), giver Herren et løfte, som er et af de mest forunderlige og et af de mest opløftende og inspirerende løfter, som jordiske mennesker på nogen måde kan få. Han siger:

»Alle hellige, der erindrer sig disse ord, følger dem og vandrer i lydighed mod disse bud, skal få sundhed i navlen og marv i benene.

De skal få visdom og store skatte af kundskab, ja, endog skjulte skatte.

De skal løbe og ikke blive trætte; de skal gå og ikke blive matte.

Og jeg, Herren, giver dem den forjættelse, at dødens engel skal gå forbi dem, ligesom Israels børn, og ikke slå dem ihjel« (L&P 89:18-21) …

Herren har gennem profeten Joseph Smith fortalt os:

»Og om et menneske i dette liv ved flid og lydighed vinder mere kundskab og intelligens end en anden, så vil fordelen i samme forhold være på hans side i det tilkommende liv« (L&P 130:19).

Ingen, som bryder visdomsordet, kan få den samme kundskab og intelligens i denne verden, som den, der adlyder denne lov. Jeg er ligeglad, hvem det er, eller hvor han kommer fra; hans forstand vil ikke være lige så klar, og han kan ikke få lige så stor og hurtig udvikling og bibeholde sin kraft, som hvis han holdt visdomsordet.⁸

En anden grund til, at jeg er så ivrig efter, at de sidste dages hellige skal holde visdomsordet, er, at Herren siger, at det er givet os til vores timelige frelse (se L&P 89:2). Jeg ønsker, at folk skal vide, at hvis vi som et folk aldrig indtog den mindste smule te, kaffe, tobak eller alkohol, ville vi blive et af de mest velhavende folk i verden. Hvorfor? Fordi vi ville få større fysisk styrke og større åndelig styrke; vi ville udvikle os åndeligt; vi ville have mere direkte kommunikation med Gud, vor himmelske Fader, og vi ville kunne udrette mere …

Mangen en mand, som påstår at være sidste dages hellig, har i svære tider mistet det hjem, som har givet husly til hans hustru og børn, som han havde kunnet redde, hvis han havde holdt visdomsordet. Brud på visdomsordet har udgjort forskellen på fiasko og succes. Ved at overholde visdomsordet havde der været tilstrækkeligt med penge til at betale renter på lånet, og der havde endog været råd til at tage sig af sin familie og gård.⁹

Jeg ønsker ikke at blande mig i nogens rettigheder eller privilegier. Jeg ønsker ikke at diktere nogen. Men når Herren giver en åbenbaring og fortæller mig, hvad der vil gavne mig og dette folk økonomisk - på grund af »onde hensigter, som er og vil være i rænkefulde menneskers hjerter i de sidste dage« (L&P 89:4) - så mener jeg virkelig, at de sidste dages hellige i det mindste bør lytte til, hvad Herren har sagt.¹⁰

Ingen mand eller kvinde, der holder visdomsordet, finder nogen fejl ved det. Hvorfor? Fordi de kender deres gode helbred, de kender den fred, den glæde, den tryghed og den tilfredshed, som de føler i hjertet, når de gør det, som Herren ønsker, de skal gøre.¹¹

Der er absolut ingen mennesker, som får gavn af at bryde visdomsordet, men det gavner på enhver måde moralsk, intellektuelt, fysisk og åndeligt at overholde det.¹²

Den lov, som de sidste dages hellige skal holde for at få et godt liv og et godt helbred, er visdomsordet.¹³

De, som ikke holder visdomsordet, svækkes fysisk og åndeligt.

Skænker vi det nogen sinde en tanke, at himlens og jordens Skaber, Skaberen af alle de ting, vi ser i dette store univers, vores ånds Fader, vor Herre Jesu Kristi Fader i ånden og i kødet, har kommunikeret med os, og at han har givet os råd og vejledning, som vil føre os tilbage til hans nærhed og give os kraft fysisk såvel som åndeligt?

Og dog er der hundredvis, ja, der er tusindvis blandt de sidste dages hellige, som Herren den Almægtige Gud har givet vidnesbyrd og kundskab om, at han lever, kundskab om, at Jesus er Kristus, kundskab om, at Joseph Smith var den sande, levende Guds profet, som kan bevidne derom ude som hjemme, og som, når Herren den Almægtige Gud, himlens og jordens Skaber, fortæller dem, hvad der er gavnligt for dem både fysisk og åndeligt og skriver et brev til dem, undlader at tage notits deraf. Jeg er ked af at måtte sige, at der i dag findes mange af de sidste dages helliges sønner og døtre - hvoraf nogle er sønner og døtre af ledende mænd og kvinder i denne kirke - som holder selskaber, og som mener, at de udviser fordomsfrihed og åbenhed ved at drikke vin, te og kaffe og spille kort og gøre de ting, som vi har lært ikke er gavnlige for os. Jeg vil læse et brev op for jer fra Herren til de sidste dages hellige. [Efter denne udtalelse læste præsident Grant Lære og Pagter, afsnit 89].¹⁴

Det himmelråbende onde i denne tid er manglende dyd. Der findes kun én moralsk standard i Kristi Kirke. Tusindvis af os, som er opdraget i denne kirke fra barnsben af, har lært, at næst efter mord er det den største synd at miste sin dyd. Og jeg ønsker at sige følgende til fædrene og til mødrene og til sønnerne og døtrene i Primary og Unge Mænds og Unge Pigers organisationer, og i seminar og institut, i søndagsskolen, i Hjælpeforeningen og i alle vore præstedømmekvorummer: Jeg ønsker, at man forstår, at anvendelse af alkohol og tobak er et af de største onder i modstanderens hænder, hvorved han kan føre drenge og piger bort fra dydens sti.

Næsten alle, som mister deres dyd, indtager først disse ting, som vækker lidenskaberne i dem eller mindsker deres modstandskraft og slører deres sind … Vore dages unge mænd og kvinder, som tror, at de er smarte, når de drikker lidt vin og lidt alkohol derhjemme, og derved gør det, som Herren beder dem om ikke at gøre, lægger grundvolden til det, der efterhånden vil føre til deres undergang. De kan ikke blive ved med at bryde Herrens bud uden at møde strømhvirvler. Og hvad er strømhvirvler? Strømhvirvlen ved moderat indtagelse af alkohol, fører [ofte] til umådeholden indtagelse af alkohol, og umådeholden indtagelse af alkohol fører til nedbrydelse af legeme, sind og tro.¹⁵

Når sygdomme rammer et menneske, hvis legeme er fyldt med tobak og alkohol, eller som på et tidspunkt i livet umådeholdent har indtaget disse ting, så har han intet krav på disse løfter (i L&P 89:18-21).¹⁶

Enhver sidste dages hellig kan holde visdomsordet med Herrens hjælp.

Herren har ikke givet mig nogen gave, nogen kraft, nogen evne eller noget talent, som han ikke vil kræve mig til regnskab for; og han har givet hver en mand og kvinde og hvert et barn blandt de sidste dages hellige kraft og evne til at holde visdomsordet.¹⁷

»Et visdomsord givet til nytte for højpræsternes råd, forsamlet i Kirtland, og til kirken, samt de hellige i Zion,

sendt med hilsen, ikke som befaling eller tvang …«

Nogle siger: »Nå, sådan kan jeg slippe uden om det. Det er ikke givet som befaling eller tvang.« Hvad er det så? Jeg skal fortælle jer, hvad det er:

»… men som åbenbaring og visdomsord, der påviser Guds vilje og orden« (L&P 89:1-2).

Når Herren tilkendegiver sin orden og sin vilje, så prøv ikke at pakke jeres samvittighed ind, I, som bryder visdomsordet.¹⁸

En søndag var jeg til et faste- og vidnesbyrdmøde om formiddagen og et om eftermiddagen. En af dem, som talte ved mødet om eftermiddagen, var søster Anna Snow …

Hun kom fra Skandinavien og havde lige fra sin barndom været afhængig af kaffe og mente næsten ikke, at hun kunne leve uden. Men da hun var blevet 82 år gammel, gik det endelig op for hende, at hun ikke havde gjort sin pligt i denne henseende, og på sin 83 års fødselsdag besluttede hun, at hun ville blive mere fuldkommen i at holde visdomsordet og holde op med at drikke kaffe. Det tog næsten livet af hende, men hun fik langt om længe fralagt sig denne vane. Og hun rejste sig ydmygt i forsamlingen og indrømmede, at hun ikke fuldt ud havde holdt visdomsordet, og hun gav udtryk for sin taknemmelighed for, at Herren havde ladet hende overvinde denne skavank, endda i så høj en alder. Og hun bevidnede, hvordan det allerede havde gavnet hendes helbred at adlyde denne lov fra Gud.

Jeg blev yderst imponeret over hendes bemærkelsesværdige vidnesbyrd. Hvor ville jeg ønske, at hver og en af vore gode søstre, og også vore brødre, som år efter år har brudt dette enkle bud fra Herren, havde været der og hørt hendes vidnesbyrd.

Jeg kender mange, som har hørt prædikener om visdomsordet i mange år, hvilket aldrig har gjort indtryk på dem. Jeg forstår ikke, hvordan i al verden vi skal gøre indtryk på visse mennesker. Jeg kender mange, der er arbejdet flittigt med, både personligt og ved offentlig belæring og formaning. Men disse bestræbelser har ingen virkning på dem. Jeg føler i mit hjerte, at jeg har pligt til at prøve at finde mine svage punkter og dernæst bede Herren om at hjælpe mig med at overvinde dem. Når jeg læser visdomsordet, ser jeg, at det er tilpasset de svageste, som er eller kan kaldes hellige (se L&P 89:3). Og jeg mener, at det ville være en forunderlig hjælp for Guds riges fremgang, hvis alle de hellige ville holde dette simple bud fra Herren. Da jeg hørte denne ældre søster vidne om, at hun på sine ældre dage havde sejret, ønskede jeg, at hele Israel kunne have hørt dette vidnesbyrd og have ladet sig påvirke deraf.¹⁹

Der findes ingen mand eller kvinde blandt de sidste dages hellige, som ikke kan holde visdomsordet, hvis de vil knæle ned … og bede Gud om hjælp.²⁰

Forslag til studium og samtale

På hvilke måder påvirker overholdelse af visdomsordet eller mangel på samme vores stræben efter kundskab, vores evne til at modtage personlig åbenbaring, vores værdighed til at komme i templet og vores fysiske helbred?
På hvilke måder øger overholdelse af visdomsordet vores fremgang, åndeligt såvel som timeligt? Hvorfor er det umuligt for den enkelte virkelig at opleve fremgang, hvis han eller hun ignorerer de sandheder, som visdomsordet indeholder?
Hvordan kan det føre til, at man mister sin dyd, hvis man ikke holder visdomsordet?
Hvad kan de mennesker, som i øjeblikket har svært ved at holde visdomsordet, gøre for at få styrke til at holde dette bud?