Kirkens præsidenters lærdomme
Et personligt og vedvarende vidnesbyrd


Kapitel 7

Et personligt og vedvarende vidnesbyrd

Når vi efterlever Jesu Kristi evangelium, vokser vi i kundskaben om sandheden, og vores evne til at tjene Herren bliver større.

Fra Heber J. Grants liv

Heber J. Grants vidnesbyrd om det gengivne evangelium begyndte at vokse, da han var barn. Senere i livet udtrykte han taknemmelighed for de lærere og ledere, som havde næret hans vidnesbyrd under dets udvikling. Han var især taknemmelig for sin mor. »Jeg står i dag som præsident for Kirken«, sagde han engang, »fordi jeg har fulgt den vejledning og råd og det brændende vidnesbyrd om guddommeligheden af Guds værk, som kom til mig fra min mor.«1

Hans vidnesbyrd blev større, mens han voksede op. Han fortalte om det vidnesbyrd, som han modtog, mens han studerede Mormons Bog: »Da jeg var en dreng på ca. 15 år, læste jeg omhyggeligt og bønsomt Mormons Bog, og der kom i mit hjerte et vedvarende og stærkt vidnesbyrd om dens guddommelige virkelighed. Fra denne dag og lige til nu har dens vidunderlige lærdomme været en trøst, en velsignelse og en vejledning for mig.«2

Præsident Grant fortsatte med at nære sit vidnesbyrd gennem hele livet og bad oprigtigt om, at han måtte forblive trofast over for sandheden.3 Da han var 80 år gammel, erklærede han: »Jeg er helt og aldeles ude af stand til give udtryk for den taknemmelighed, som fylder mit hjerte over et vedvarende vidnesbyrd om guddommeligheden af dette værk. I årenes løb har jeg opdaget så mange beviser, så stærke, så magtfuld angående dette værks guddommelighed, at jeg ikke kan udtrykke min taknemmelighed; og jeg har ikke fundet noget, som har svækket min tro.«4

Heber J. Grants lærdomme

Vidnesbyrd kommer som personlig åbenbaring fra Gud gennem Helligånden.

Gud har givet mænd og kvinder over hele den vide verden, som har søgt efter hans Ånds lys, som svar på ydmyg bøn, et vidnesbyrd og en viden om, at dette evangelium er nøjagtig, hvad det giver sig ud for - at det er sandheden, at det vil vare evigt, og at de, som efterlever det, vil blive ophøjet for evigt i vor himmelske Faders og hans Søns, vor Forløsers, nærhed.5

Hundredvis, ja, tusindvis har følt et stik i hjertet og har ved Åndens inspiration og Guds åbenbaring til dem modtaget et vidnesbyrd om guddommeligheden af dette værk, som vi er engageret i. De har modtaget Helligåndens vidnesbyrd og fået deres sjæl tilfredsstillet, ja, fået tilfredsstillet hele deres væsen, hvilket har fået dem til at bryde ud i jubel over at vide, at Gud lever, at de ved, at Jesus er Kristus, at de ved, at Joseph Smith er den sande og levende Guds profet. Der findes ingen mand på jorden, som kan sige, at han ved, at det, som de siger, ikke er sandt. Han tror måske ikke på deres vidnesbyrd, men han kan ikke frarøve dem den viden, som de har. Jeg kan erklære, at jeg elsker min familie, og en mand kan sige: »Det tror jeg ikke på!«, men det ændrer ikke på den viden, som jeg har om, at jeg elsker dem. Når en person har modtaget Helligåndens vidnesbyrd, når en person har modtaget kundskab om, at dette evangelium er sandt, og at han ved det, og at han forkynder det, ja, så kan hele verden, som ikke tror, ikke ændre den viden, som han har.6

Jeg takker Gud for alle de hellige, som er berettiget til Helligåndens hvisken. Jeg takker Gud for at ingen af os er afhængige af andre for at opnå et vidnesbyrd om evangeliet. Jeg takker ham for, at alle kan opnå et vidnesbyrd for sig selv.7

Det er denne personlige viden, og denne stille, sagte åbenbaringens røst, som kommer til hver eneste bønsomme sjæl, som svar på bøn, der giver denne kirke kraft. Uden dette individuelle vidnesbyrd, som kommer til mænd og kvinder over hele verden, når de hører dette evangelium og bønfalder Gud om at opnå hans ånd, ville vi ikke være det, som vi er i dag - et forenet folk, som er et i hjerte og sjæl, som er et med Gud og et med vor Frelser.8

Jeg vil her sige, at det er Guds kraft, at det er Guds Ånd, som overbeviser mennesket; det er ikke veltalenhed, det er ikke uddannelse, det er ikke fine ord, eller den overbevisende måde, som de udtales på, som finder plads i menneskenes hjerte, og som overbeviser dem om sandheden.9

Jeg har mødt mange mennesker, som har stillet spørgsmålstegn ved mit vidnesbyrd. De har sagt: »Hr. Grant, De kan ikke vide disse ting.« Men jeg er rede til og villig til at bære vidnesbyrd om, at jeg ved det, og jeg ved det lige så sikkert, som jeg kender lys fra mørke og varme fra kulde. Jeg ved, at jeg, efter at have bønfaldet Herren, har modtaget svar på mine bønner. Jeg har derfor et vidnesbyrd om disse ting, og jeg ved det ligeså sikkert, som jeg ved, at jeg elsker min familie og mine venner. Denne viden er kommet til mig på en sådan måde, at jeg er rede til og villig til at bære vidnesbyrd for hele verden, og jeg ved, at jeg er ansvarlig for det vidnesbyrd, som jeg bærer.10 Jeg ville ikke være sand mod mig selv, hvis jeg ikke, når muligheden tilbyder sig, bærer vidnesbyrd om det, som jeg ved.10

Vi har som sidste dages hellige god gund til at være taknemmelig for de mange manifestationer af godhed og barmhjertighed fra vor Gud.Lad os stræbe efter med al den evne, som vi besidder, at opnå tilstrækkelig viden, lys og kundskab fra vor himmelske Fader, for at sætte os i stand til at forblive på pligtens sti. Mange af os føler, at vi står fast i kundskaben om evangeliet, og man ikke behøver at frygte for, at livets prøvelser vil tvinge os bort fra sandheden. Vi bør på samme tid forstå, at vi ikke en eneste dag eller time i vores liv er i stand til at stå alene og bevare vidnesbyrdet om evangeliet uden Guds Ånds lys og inspiration.11

Vi modtager og styrker vores vidnesbyrd gennem bøn, studium og lydighed mod Herren

Det største vidnesbyrd, vi kan modtage, er åbenbaringens røst - Helligåndens inspiration. Ingen kan opnå dette uden at leve værdigt.12

Det, som man selv modtager, kan man ikke overføre til andre. Jeg kan lige så lidt give et menneske et vidnesbyrd om dette evangelium, som jeg kan spise for ham. Jeg kan fortælle ham, hvordan man får det. Jeg kan fortælle ham om Guds velsignelser til mig. Men ethvert menneske må efterleve evangeliet, hvis de forventer at opnå et personligt vidnesbyrd om guddommeligheden af dette værk.

Det er blevet afprøvet over hele verden af mænd og kvinder, som er blevet hadet, råbt af og forfulgt af deres eget kød og blod, fordi de har sluttet sig til denne kirke; men som svar på ydmyg bøn og ved at gøre det, som Gud har fortalt dem, at de skal gøre, har de modtaget lyset og kundskab og vidnesbyrd om guddommeligheden af dette værk.13

Mine brødre og søstre, hvis vi vil studere skrifterne, livets og frelsens plan og holde Herrens befalinger, så vil alle de løfter, som er blevet givet, blive opfyldt på vores hoved. Og vi vil vokse og øge vores lys, viden og intelligens.14

Jeg lover jer, som den levende Guds tjener, at hver eneste mand og kvinde, som adlyder Guds befalinger, skal have fremgang, og at ethvert løfte, som Gud har givet, vil blive opfyldt på deres hoveder, og at de vil vokse og øge deres visdom, lys, viden, intelligens og frem for alt deres vidnesbyrd om Herren Jesus Kristus.15

Vores vidnesbyrd vokser, når vi deler det med andre.

Der findes ikke noget menneske, som kan forkynde evangeliet med den levende Guds Ånds inspiration og kraft … uden at dette menneske føler, ved og forstår, at han eller hun er blevet velsignet af den almægtige Herre og er i stand til at vidne om Guds kraft, som kommer, når vi forkynder Herren Jesu Kristi evangelium.16

Jeg har mange gange hørt præsident [Brigham] Young og andre mænd sige, at unge langt oftere har modtaget et vidnesbyrd i deres sjæl om guddommeligheden af dette værk, mens de har stået op [for at bære vidnesbyrd], end de nogen sinde har modtaget, mens de knæler ned og beder om dette vidnesbyrd; at der ved inspiration fra Herrens Ånd er kommet en rig udgydelse af denne Ånd, hvorved deres sjæl er blevet oversvømmet med det lys og den viden, som kommer fra Gud gennem Helligånden. De har et vidnesbyrd, som er kommet til deres hjerte, hvorved de er i stand til at vidne om, at de med sikkerhed ved, at de er engageret i livets og frelsens plan; at de med sikkerhed ved, at Gud lever, at Jesus er Kristus, at Joseph Smith var og er den sande og levende Guds profet.17

Mens jeg præsiderede over den europæiske mission, havde jeg mange gange mulighed for at instruere de unge mænd, som var kommet der for at forkynde evangeliet - unge mænd, som ikke havde nogen uddannelse, som ingen erfaring havde, og hvor mange af dem for første gang i deres liv rejste sig op og bar deres vidnesbyrd i kontoret i Liverpool. Jeg sagde, at de skulle studere evangeliet og bede om inspiration fra Herrens Ånd; og lovede dem, at hvis de ville åbne deres mund og bære vidnesbyrd om, at Jesus Kristus var verdens Forløser, og at Joseph Smith var hans profet, ville Gud give dem noget at sige, selv om deres sind i begyndelsen var tomt. Ikke bare en snes, men mange snese af ældster har båret vidnesbyrd for mig om, at dette løfte blev opfyldt, og at Gud virkelig velsignede dem, når som helst de bar vidnesbyrd om Joseph Smiths guddommelige mission, der ved Guds vejledning atter grundlagde Kristi Kirke på jorden.18

Hundredvis, ja, tusindvis af vidnesbyrd har jeg i løbet af mit liv hørt fra de unge mænd og de unge kvinder, som er draget ud for at forkynde evangeliet, og som er vendt tilbage fra deres mission og har båret vidnesbyrd om, at de har fået en øget viden om guddommeligheden af dette værk, og at deres vidnesbyrd er blevet styrket.19

Der findes ikke sådan noget som stilstand i Guds kirke, vi kan ikke leve på det vidnesbyrd, som vi modtog for mange år siden. Vi har … hørt vidnesbyrd fra en mand, som er 79 år gammel, men hvis han holdt op med at bære dette vidnesbyrd, som han har modtaget, vil Guds Ånd forlade ham, for der findes ingen alder, hvor vi kan holde op med Guds værk og evangelium.20

Vidnesbyrd giver os evnen og modet til at udføre Herrens værk

De, som er lydige mod Herrens befalinger, de, som lever op til evangeliets krav, vokser fra dag til dag og fra år til år i vidnesbyrdet om og kundskaben om evangeliet og i beslutningen om at opmuntre andre til at undersøge livets og frelsens plan.21

Vi har som et folk demonstreret, at Frelserens udtalelse er sand, nemlig, at den, der vil gøre Faderens vilje, skal erkende læren [se Joh 7:17], og at vi [har] en fuldkommen og sikker viden; og det er årsagen til, hvorfor vi [er] villige til at ofre for sandhedens sag.22

Jeg er taknemmelig over, at de sidste dages hellige over hele verden har et personligt, individuelt og vedvarende vidnesbyrd om guddommeligheden af det værk, som vi er engageret i. Hvis de ikke havde det vidnesbyrd, ville mænd og kvinder ikke tænke på at yde de storslåede ofre, som de gør, både hjemme og i udlandet for at fremme Herrens værk …

Jeg er taknemmelig, når jeg tænker på de mænd, som har stået i ledelsen af denne kirke, og de ledende embedsmænd i samme kirke, som gav af deres tid og talenter og ofrede (hvad denne verdens ting angår), og som har en fuldkommen og vedvarende viden om, at Gud lever, at han hører og besvarer vores bønner, og som uden en skygge af tvivl ved, at Gud viste sig for Joseph Smith, og at han præsenterede sin søn for ham; og som har en fuldkommen viden om, at Det Aronske Præstedømme og Det Melkisedekske Præstedømme blev gengivet til jorden af mænd, som bar nøglerne i tidernes midte …

Det er intet mindre end denne fuldkomne og absolutte viden, som vi besidder som et folk, der vil sætte os i stand til udføre alt det, som vi gør.23

Jeg kender mit eget hjerte, og jeg mener, det er rettet mod fremgang for Kirken og Guds rige. Jeg ved, at der ikke findes noget på jorden, som jeg glæder mig så meget over, som den kendsgerning, at jeg omgås Guds tjenere og tjenerinder i Jesu Kristi Kirke, og jeg tror ikke, der går en dag, hvor jeg ikke takker Gud for genoprettelsen af livets og frelsens plan og over, at jeg har fået lov at være del af det samme. Jeg bønfalder ham oprigtigt om, at mit sind aldrig må blive formørket, og at jeg aldrig må vige fra sandheden; at jeg aldrig må glemme de pagter, som jeg har indgået, men at jeg, som årene går, øger min forståelse, og at jeg da må vokse i vidnesbyrdet om evangeliet og i ønsket - og ikke blot i ønsket, men også i gerning - om at arbejde for fortsat vækst i Guds rige på jorden.24

Forslag til studium og samtale

  • Hvorfor er det sandt, at intet menneske kan modtage et vidnesbyrd »uden at arbejde for det«?

  • Hvorfor må et vidnesbyrd konstant styrkes? Hvordan kan vi forblive trofaste og ikke løbe trætte i vores indsats for at øge vores vidnesbyrd?

  • Hvordan hjælper vores vidnesbyrd os på tidspunkter, hvor vi bliver prøvet eller forfulgt? Hvordan hjælper vidnesbyrdet os på tidspunkter, hvor tingene går godt, eller hvor vi har fremgang?

  • Hvorfor bliver vores vidnesbyrd styrket, når vi deler det? Når vi lytter til andres vidnesbyrd?

  • Hvor kan vi, udover ved vidnesbyrdsmøder, bære vores vidnesbyrd?

  • Hvordan kan forældre hjælpe deres børn med at udvikle et personligt vidnesbyrd om evangeliet?

Noter

  1. I Conference Report, apr. 1934, s. 15.

  2. »As I View the Book of Mormon«, Improvement Era, mar. 1934, s. 160.

  3. Se Gospel Standards, saml. G. Homer Durham (1941), s. 204, 371.

  4. »The Power of a Testimony«, Deseret News, 10. apr. 1937, Church section, s. 1.

  5. »Our Religion the Truth«, Juvenile Instructor, maj 1926, s. 243.

  6. I Conference Report, okt. 1911, s. 23.

  7. I Brian H. Stuy, red., Collected Discourses Delivered by President Wilford Woodruff, His Two Counselors, the Twelve Apostles, and Others, 5 bind, (1987-1992), 1:81.

  8. I Conference Report, apr. 1925, s. 151.

  9. »Spirit of the Lord Attends Elders of Church Who Strive to Obtain His Aid While Speaking in Public,« Deseret Evening News, 15. mar. 1919, sektion 4, s. VII.

  10. I Collected Discourses, 5:400.

  11. I Collected Discourses, 2:31.

  12. Gospel Standards, s. 41.

  13. »First Presidency Stresses Value of Personal Testimony in Tabernacle Talks: President Heber J. Grant,« Deseret News, 16. juni 1934, Church section, s. 6; afsnitsinddeling ændret.

  14. Gospel Standards, s. 43.

  15. Gospel Standards, s. 39.

  16. »The Message of the First Presidency to the Church«, Improvement Era, aug. 1921, s. 872.

  17. Improvement Era, aug. 1921, s. 869-870.

  18. I Conference Report, apr. 1917, s. 25.

  19. I Conference Report, okt. 1930, s. 6.

  20. I Collected Discourses, 2:21.

  21. Gospel Standards, s. 73.

  22. »The President Speaks to Youth,« Improvement Era, jul. 1936, s. 395.

  23. I Conference Report, apr. 1939, s. 14-15.

  24. Gospel Standards, s. 204.