Kapitel 19

Indtrængende, retskaffen, oprigtig bøn

Vi høster mange velsignelser, når vi beder flittigt individuelt og sammen med familien.

Fra Heber J. Grants liv

Heber J. Grant kom som dreng meget i præsident Brigham Youngs hjem. Hvis Heber tilfældigvis var der, når de skulle bede, fik han lov til at knæle ned sammen med familien og være med til familiebønnen. Disse bønner gjorde varigt indtryk på Heber. Han mindedes senere: »På grund af Herrens inspiration til Brigham Young, mens han bad Gud om vejledning, har jeg ved mere end én lejlighed løftet hovedet og vendt mig og set hen, hvor Brigham Young bad, for at se, om Herren var der. Det forekom mig, som om han talte med Herren, ligesom et menneske taler med et andet.«¹

Der er mange hændelser i præsident Heber J. Grants liv, som viser hans tillid til hans himmelske Fader og hans tro på bønnens kraft. Et eksempel er, da hans første hustru lå for døden, og hans ældste datter var fortvivlet. Han bad inderligt til, at hun ville kunne acceptere sin mors død (se side 47-48 i denne bog). I andre tilfælde bad præsident Grant for at kunne hjælpe sin halvbror, som var kommet væk fra Kirken (se side 11 og 13), og han bad Herren indtrængende om at helbrede en ung pige, som var ramt af difteri (se side 101).

Præsident Grant fortalte ofte i sine taler til de hellige om sit hjertes bønner. Han talte om sit håb om, at Herren ville vejlede regeringsledere i deres ansvarsopgaver.² Han udtrykte sin »inderlige og oprigtige« bøn om, at Herren ville velsigne soldater og deres familier i krigstiden.³ Han sagde, at han konstant bad »for alle lederne i denne Kirke, både i præstedømmet og i hjælpeorganisationerne.«⁴ Han bad Gud om at hjælpe de hellige med at efterleve evangeliet og om at lede andre til kundskab om sandheden.⁵ Og han fortalte om sin ydmyge bøn for sit eget ve og vel: »Jeg beder konstant og inderligt til … at mit sind aldrig vil blive formørket, at jeg aldrig vil forlade retskaffenhedens og sandhedens sti, men at jeg ad åre vil opnå større forståelse, at lyset fra Guds Ånds inspiration må brænde i mit hjerte og oplyse min forstand og bevare mig som min himmelske Faders standhaftige og trofaste tjener.«⁶

Heber J. Grants lærdomme

Vi bør bede om alt, hvad vi foretager os.

Knæl ned, og bed Gud vejlede dig i alt, hvad du foretager dig.⁷

Det øjeblik et menneske ophører med at bede til Gud om at få del i hans Ånd og vejledning, begynder det med det samme at blive en fremmed over for Gud og hans værk. Når mennesker ophører med at bede om Guds Ånd, sætter de deres lid til deres egen ubehjælpsomme fornuft, og de mister gradvis Guds Ånd, på samme måde som nære og kære venner ved aldrig at skrive til eller besøge hinanden bliver fremmede. Vi bør bede til, at Gud aldrig vil lade os alene i ét eneste øjeblik uden hans Ånd til at hjælpe og bistå os i at modstå synd og fristelse.⁸

Lad de unge mennesker huske at bede deres stille bønner og bønfalde Gud, morgen og aften, om hans Helligånds vejledning.⁹

I de stille stunder, i kampens hede og under dagens strabadser, i fristelse, i sorg og i fred og velsignelser bør vi altid bede - både alene og med vores familie omkring os - i taknemmelighed for livets velsignelser for at kunne opnå forståelse af dets problemer og styrke til at holde ud indtil enden.

»Bed altid, så du må vinde sejr, ja, så du kan overvinde Satan og slippe ud af hænderne på Satans tjenere, der understøtter hans værk« (L&P 10:5).

»Bed altid, at I ikke må trættes, førend jeg kommer« (L&P 88:126).¹⁰

Lad mig atter bønfalde medlemmerne om at knæle ned og bede Gud vejlede dem i hver en gerning hver dag, og hvis de får Guds Ånd hos sig, vil de føle glæde og tilfredshed med det, de foretager sig. Gør ikke noget, som I ikke kan bede Gud om at hjælpe jer med. I skal udvikle jer i evangeliets lys og kundskab, så lover jeg jer som Guds tjener fred, glæde og lykke i vor Forløsers navn.¹¹

Bøn er nødvendig for åndelig vækst.

Vi vidner om, at Gud er en levende Gud … at han lever og elsker sine børn, at han hører og besvarer bønner, at han ikke vil lade sine børn vandre i mørke og synd uden lys, at alle har ret til dette lys som vejledning gennem livet, at hans børn i en foranderlig verden stadig kan henvende sig til ham, og at han vil tale til dem ved højlys dag eller i de stille nattetimer på en måde, som de kan forstå, hvis de blot vil leve i harmoni med hans Ånd.¹²

Hvor end Kristi evangelium er kommet frem, har hundredvis og tusindvis af mænd og kvinder taget det til sig og har hver især kunnet bevidne, at de efter at have bedt Gud indtrængende om et vidnesbyrd har fået vidnesbyrd om, at dette er et guddommeligt værk, vi som sidste dages hellige er en del af. Dette vidnesbyrd har de ikke opnået ved eget studium eller med den naturlige intelligens, som Gud har skænket dem, men som svar på inderlig, oprigtig bøn i vor Forløser Jesu Kristi navn om at få lys og kundskab om dette værks guddommelighed.¹³

Det er menneskets natur at blive stolt og forfængeligt, at blive [egoistisk] og glemme Gud. Men evangeliet kræver, at vi beder hver dag i vores liv, ikke kun sammen med vores familie, men alene. Dette krav hindrer os i at blive [egoistiske], for vi bliver som små børn, når vi bøjer os og beder Gud om hans Helligånds lys og inspiration.¹⁴

Jeg tror fuldt og fast på, at ingen, som ærligt bøjer sig hver dag i sit liv og oprigtigt beder Gud om hans Helligånds lys som vejledning, nogen sinde vil blive stolt eller hovmodig. Hans hjerte vil tværtimod fyldes med sagtmodighed, ydmyghed og et barns troskyldighed.¹⁵

Jeg har kun liden eller slet ingen frygt for den dreng eller pige, den unge mand eller unge kvinde, som ærligt og samvittighedsfuldt henvender sig til Gud to gange om dagen for at få hans vejledning. Jeg er sikker på, at når fristelserne kommer, vil de have styrke til at overvinde dem ved hjælp af den inspiration, der så vil blive givet dem. At anvende Herrens vejledning gennem Helligånden omgiver os med sikkerhed, og hvis vi oprigtigt og ærligt søger Herrens Ånds vejledning, kan jeg forsikre jer om, at vi vil modtage den.¹⁶

Det, som jeg frem for alt ønsker at indprente i de unges hjerte og sjæl, er, at de skal bede til Herren. Få tro. Har I ikke kundskab, så hav tro. Opelsk troen, så kommer kundskaben før eller siden.¹⁷

En af de ting, som kræves af de sidste dages hellige, er, at de trofast skal bede deres bønner, både alene og i familien. Det formål, som vor himmelske Fader har med dette krav, er, at vi skal have forbindelse med ham, og at vi kan have en kanal mellem os og Himlen, hvorved vi kan bringe velsignelser ned over os selv fra oven. Ingen, som er ydmyg og beder til Gud og hver dag beder ham om hans Helligånds lys og inspiration, vil nogen sinde blive stolt eller forfængelig eller føle, at den intelligens og visdom, han er i besiddelse af, er tilstrækkelig for ham. Den mand, som beder og er ydmyg, vil altid forstå og føle, at han er afhængig af Gud for enhver velsignelse, som han får, og når han beder til Gud, vil han ikke blot bede om hans Helligånds lys og inspiration som vejledning, men han vil være Gud taknemmelig for de velsignelser, han får og indse, at hans liv, helbred, styrke og al den intelligens, som han er i besiddelse af, kommer fra Gud, som er årsag til hans eksistens.

Holder vi ikke denne kommunikationskanal åben mellem os og vor himmelske Fader, da berøves vi hans Ånds lys og inspiration og den taknemmelighed, som fylder vores hjerte, samt ønsket om at prise Gud for hans godhed og nåde over for os.

Der findes ingen mere guddommelig følelse end følelsen af intens taknemmelighed over for Gud, som vi oplever, når vi forstår og føler, at Gud har velsignet os. Alle, som har været væk hjemmefra for at forkynde evangeliet, og som har kunnet tilvejebringe deres medmennesker en overbevisning i hjertet om, at deres mission var guddommelig, har vidnet om, at den glæde og taknemmelighed, der fylder deres hjerte, når de virker som redskaber i Guds hænder for at bringe mennesker til kundskab om livets og frelsens plan, er større, end de magtede at udtrykke. Vi bør opelske denne ånd og dette ønske, så at vi livet igennem altid vil føle taknemmelighed i vores hjerte og ønske at prise Gud for hans godhed mod os. Vi vil ikke kunne have denne følelse, hvis vi forsømmer og tager let på vores pligt til at bede til vor himmelske Fader.¹⁸

Lev et rent liv, hold Herrens bud, bed til ham konstant for at forblive i sandheden og være retskafne, lev som I beder, og hvad end der vil ske jer, vil Herren være med jer, og der vil ikke ske jer noget, som ikke vil være til Guds ære og herlighed og til jeres frelse og ophøjelse. Ved at leve det rene liv, som I beder om, vil I opleve en glæde i hjertet, som I ikke vil kunne beskrive eller fatte. Herren vil altid være jer nær. Han vil trøste jer, og I vil føle hans nærhed i jeres største prøvelser. Han vil våge over jer og beskytte jer i det omfang, der stemmer overens med hans vise formål.¹⁹

Jeg vidner for jer om, at jeg virkelig ved, at Gud lever, og at han hører og besvarer bønner.²⁰

Indtrængende, retskaffen, oprigtig bøn til Gud er mere værd end det, I kan udtale eller nedskrive.²¹

Familiebøn hjælper forældre og børn med at være i harmoni med Herrens Ånd.

Jeg er overbevist om, at en af de mest fantastiske ting og en af de bedste ting i verden, som kan gøre, at en mand forbliver sandfærdig og trofast mod Herren Jesu Kristi evangelium, er i enrum i Jesu Kristi navn at bede Gud om hans Helligånds vejledning. Jeg er overbevist om, at en af de bedste ting, som kan gøre, at drengene og pigerne i hjemmet vokser op i kærlighed til Gud og i kærlighed til Jesu Kristi evangelium, er at bede sammen med familien. Det er ikke kun familiefaderen, som skal bede, men også moderen og børnene, så de kan få del i bønnens ånd og være i harmoni, så at sige være stillet ind og være i kommunikation med Herrens Ånd. Jeg tror, at meget få kommer på afveje, og at meget få mister troen, hvis de én gang har fået kundskab om evangeliet, og hvis de aldrig forsømmer deres bønner sammen med familien og deres personlige bønner til Gud.²²

Herren har bedt os om at bede sammen med vores familie såvel som alene, så vi ikke glemmer Gud. Forsømmer vi dette, mister vi inspirationen og kraften fra Himlen, vi bliver ligegyldige, mister vores vidnesbyrd og falder ned i mørke.²³

Børn lægger mærke til deres forældres, venners og læreres eksempel. Engang … da [hjemmelærerne] besøgte en brors hjem og bad, sagde et lille barn: ›Far, vi beder aldrig, hvis vi ikke har gæster, gør vi?‹²⁴

Måden hvorpå vi lærer vore børn at bede er at bede selv - alene og i familien. Mange sidste dages hellige forsømmer deres kommunikation med Gud. Hver dag i mit liv føler jeg glæde og lykke ved at kommunikere med min Skaber i min Forløser, Herren Jesu Kristi navn. Og de, som ikke har denne kommunikation med vor himmelske Fader og vor Forløser, mister den inspiration, som kommer fra Herren.²⁵

Forslag til studium og samtale

Hvordan kan vi gøre vore personlige bønner mere meningsfyldte? Hvordan kan taknemmelighed for Guds velsignelser gøre vore bønner mere meningsfyldte?
Hvad kan vi gøre for, at vore familiebønner bliver en åndelig oplevelse for alle familiemedlemmerne? Hvilke velsignelser har jeres familie fået ved at bede sammen?
Hvilke udfordringer har jeres familie haft med at få tid til at bede sammen? Hvordan har I klaret disse udfordringer?
Hvordan hjælper daglig bøn os med at være »sandfærdige og trofaste mod Herren Jesu Kristi evangelium«? Hvordan kan bøn hjælpe os med at »fyldes med sagtmodighed, ydmyghed og et barns troskyldighed«?
Hvad vil det sige at »bønfalde Gud«?
Hvorfor er det vigtigt, at vi hver dag bønfalder Gud om Helligåndens vejledning?