Kapitel 20

Åbenbaringens stille, sagte stemme

Når vi efterlever evangeliet, modtager vi lys, inspiration og vejledning fra Helligånden.

Fra Heber J. Grants liv

Præsident Heber J. Grant sagde: »Alt andet er uden værdi sammenlignet med at have Guds Ånd som vejledning.«¹ Dette sagde han ved slutningen af et langt liv, hvor han havde været velsignet med at have Helligånden hos sig. »Jeg ved, så sikkert som jeg lever,« sagde han engang, »at [Gud] har ledt mig, lige fra jeg var dreng, at han har hørt og besvaret mine bønner, og at jeg har fået åbenbaringer … fra Herren og har bestræbt mig på at følge dem.«²

Ud over at modtage åbenbaringer i sit privatliv modtog præsident Grant åbenbaringer som Kirkens præsident for at vejlede Kirken som helhed. En sådan åbenbaring kom lige efter, at han blev indsat som Kirkens præsident, da han søgte at lære Herrens vilje at kende vedrørende udvælgelse af et nyt medlem til De Tolv Apostles Kvorum. Mens han overvejede dette, vendte hans tanker gentagne gange tilbage til hans ven gennem hele livet, Richard W. Young, en trofast sidste dages hellig og en dygtig leder. Præsident Grant drøftede denne mulighed med sine rådgivere, som støttede hans beslutning. Da han endelig følte sig sikker på denne løsning, skrev han sin vens navn på et stykke papir og tog det med sig til det ugentlige møde i templet sammen med Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum. Men da han skulle til at forelægge navnet til godkendelse, kunne han ikke. I stedet for at forelægge navnet Richard W. Young, forelagde han navnet Melvin J. Ballard, hvem han knap nok kendte.³ Præsident Grant fortalte senere om den indvirkning, som denne oplevelse havde på ham:

»Jeg har følt den levende Guds inspiration vejlede mig i mit arbejde. Fra den dag, hvor jeg valgte en næsten fremmed som apostel og ikke min kæreste ven gennem hele livet, har jeg vidst, lige så sikkert som jeg ved, at jeg lever, at jeg har ret til Guds lys, inspiration og vejledning for at lede hans værk her på denne jord.«⁴

Heber J. Grants lærdomme

Når vi holder budene og tjener Herren, vil Helligånden være vores konstante ledsager og vejleder.

Herren skænker mange af os åbenbaringens stille, sagte stemme. Den kommer lige så levende og stærk, som var det en kraftig lyd. Den kommer til enhver i overensstemmelse med hans behov og trofasthed og giver vejledning vedrørende hans eget liv.

For Kirken som helhed kommer den til dem, der er ordineret til at tale på hele Kirkens vegne. Den sikre vished, som jeg har om, at vi kan mærke Herrens vejledning i alle livets henseender i overensstemmelse med vore behov og vores trofasthed, er en af de største velsignelser, som Gud skænker menneskene.⁵

Jeg fryder mig over … at hver eneste sidste dages hellig, hver eneste af Guds ydmyge sønner og døtre, der har antaget evangeliet, og som er blevet medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, har modtaget et vidnesbyrd af Helligånden om, at tungemålsgaven, profetiens gave, helbredelsens gave, samt alle de andre gaver og velsignelser findes i Kirken og ikke blot er begrænset til at kunne benyttes af de mænd, der beklæder ansvarsfulde stillinger i Kirken. Jeg har hørt nogle af de mest levende, talentfulde og fineste taler i mit liv fra mænd, som ikke havde nogen stilling …

Det er ikke vores stilling, det er ikke vores uddannelse, som giver os Guds Ånd, men det er det at holde den Almægtige Guds bud og være sagtmodig af hjertet og ønske at opfylde Guds bud i vores hverdag.⁶

Mine venner, søskende og alle: Jeg beder jer indstændigt om at leve således, at Guds Helligånd kan være jeres konstante ledsager, oplyse jeres sind, fremme jeres forståelse og give jer et ønske om at arbejde af al kraft med alle de evner, som Gud har skænket jer, for at udføre hans formål.⁷

Søg Herren, så vil han være med jer. Hvis vi ikke søger Herren, findes der ingen sikkerhed for nogen af os. Ingen mand eller kvinde, som søger Guds Ånd og følger dens tilskyndelser, kan gå fejl.⁸

Alt for mange har tendens til at gøre alle de ting, som tilfredsstiller lyster og lidenskaber, men evangeliets krav tillader os ikke at tilfredsstille vore lyster, men kræver, at vi er selvopofrende og overvinder og undertrykker disse lyster. Når vi ser nærmere på disse krav, som for eksempel visdomsordet, ser vi, at vi ved at adlyde disse krav får større åndelig og fysisk styrke, og da bliver vore tabernakler passende boliger for Guds Helligånd. Vi udvikler os og bliver mere guddommelige, når vi undertrykker og træder de lidenskaber og lyster under fode, som strider imod vor himmelske Faders vilje.⁹

Hvis en person ikke har Guds Ånd hos sig, så lad ham arbejde og slide for Guds riges fremgang, og så vil han få Guds Ånd.¹⁰

I det omfang I og jeg arbejder for at holde Guds bud, vil vi blive velsignet med lys og inspiration fra den Almægtige Guds Ånd.¹¹

Jeg er blevet klar over, at når folk tjener ham og holder hans bud, får de kundskab om sandheden, og de får større styrke af hans Helligånds rige udgydelser.¹²

Forsømmer vi vore pligter, trækker Helligånden sig tilbage fra os, uanset hvordan vi hidtil er blevet velsignet.

Lige så sikkert som vores fysiske legeme vil svinde ind og dø, hvis vi ikke spiser, vil det bringe os død, hvis vi forsømmer at nære vores åndelige side.¹³

Når mennesker bliver skødesløse og ligegyldige, når de bryder visdomsordet og forsømmer deres møder, når de ikke underviser deres børn i Herren Jesu Kristi evangelium ved forskrift og eksempel, men vender sig bort fra troen, trækker Guds Ånd sig væk fra dem, og de efterlades i mørke.¹⁴

Når vi som sidste dages hellige har modtaget et vidnesbyrd om evangeliet, påhviler det os at udvikle dette vidnesbyrd ved at holde Guds bud, og jeg siger jer, at den mand, som udvikler sig hver dag i sit liv, er den mand, som udfører sine simple hverdagspligter. Det er ikke de vidnesbyrd, som vi har fået, og det er ikke de mange åbenbaringer vi har fået, som er afgørende. Ser I, at de mænd, som frem for alle andre blev velsignet i overflod ved at se engle og ved at se vor Herre og Frelser Jesus Kristus, som Sidney Rigdon og Oliver Cowdery gjorde - disse mænd forblev ikke standhaftige i Kirken, selv om de havde modtaget disse store velsignelser og tilkendegivelser. Men de mænd, som har holdt Guds bud, de mænd, som har været trofaste til at bede, de mænd, som har støttet og holdt fast ved Guds præstedømme til enhver tid under alle forhold, de mænd som har holdt visdomsordet, og de mænd, som har betalt tiende, har altid været trofaste og har aldrig mistet Guds Ånd. Men de, som har bragt sig selv i knibe, som har fundet fejl hos andre, som har drukket og »moret sig« og omgåedes med hinanden og holdt hemmelige møder, og som mener, at de ikke bliver behandlet korrekt og ikke respekteres nok - denne slags mænd mister Guds Ånd.¹⁵

Der findes ingen ældster, der har talt offentligt i Kirken, som jeg har lyttet til med så stor interesse, og ingen, som har varmet mit hjerte så meget, som en hjemvendt missionær. De kommer hjem og er fyldt med ånden fra deres mission, opfyldt med Guds Ånd og kærlighed til deres næste … Men i alt for mange tilfælde synes det, som om de efter meget kort tid efter deres hjemkomst mister interessen, finder sig til rette i hverdagen og begrænser deres indsat til deres egne, umiddelbare behov.

Hvis vi forventer at høste belønning for tro tjeneste, er det indlysende, at både I og jeg må arbejde flittigt ude som hjemme for at forkynde evangeliets principper. Intet menneske kan gøre sig håb om at forblive fysisk aktiv og stærk, medmindre man får den fornødne træning. Det samme gælder vores åndelige organisme. Den mand, som tager på universitetet og studerer jura, må ikke blot arbejde flittigt, mens han er der, for at bestå den eksamen, han har valgt som profession, men han må hele tiden arbejde flittigt efter sin eksamen, ellers vil han ikke blive meget eller noget som helst værd som jurist. Det samme er tilfældet med den mand, som går ud for at forkynde evangeliet og bliver en succesrig missionær: Hvis han ikke bliver ved med at beskæftige sig med det og interessere sig for sine medmenneskers åndelige ve og vel, vil han før eller siden miste den ånd, som han havde med sig i missionsmarken.¹⁶

Når jeg tænker på, hvor mange af dem, der er faldet fra, som Herren har velsignet i rigt mål, fylder det mig med ydmyghed. Det fylder mig med en sagtmodig ånd og med et inderligt ønske om, at jeg altid vil ønske at kende Guds vilje og holde hans bud frem for at følge mine egne ønsker.¹⁷

Når vi lærer Guds vilje at kende gennem Helligåndens inspiration, har vi pligt til at handle derefter.

Holder vi Guds bud, vil det give os hans Ånds lys og inspiration. Vi vil få et ønsket i hjertet om at kende Herrens vilje, og vi vil bede om styrke og evne til at handle derefter og derved følge i vor Herre og Mester Jesu Kristi fodspor.¹⁸

Jeg ved, at vi alle har vore svagheder, og at vi gør og siger mange ting, som vor himmelske Fader ikke finder tiltalende, men hvis vi mere end noget andet i denne verden ønsker at kende Guds vilje, og hvis vi ønsker viljestyrke, når vi har lært vor himmelske Faders vilje at kende, til at handle derefter, så ved jeg med sikkerhed, at Gud vil hjælpe os, og at vi også vil få større kraft og evne til at udføre hans vilje, efterhånden som vi bliver ældre og opnår større kundskab og forståelse.¹⁹

Uden Guds Ånds lys og vejledning kunne Guds værk på jorden ikke slå igennem; det ville hensmuldre og falde fra hinanden. Men i medlemmernes hjerte findes den varige kundskab, som forener og knytter dem sammen. Når de hører den sande hyrdes stemme, genkender de den, og de er rede og villige til at følge den.²⁰

Intet vil give den samme glæde som at gøre de ting, der påhviler os, og som Gud finder behag i. Vi kommer til denne jord for at gøre Herrens vilje, og det påhviler hver og en af os at leve, så vi vil have ret til hans Ånds åbenbaringer, og så vi vil have mod og vilje til at følge dem, når vi modtager dem.²¹

Det påhviler enhver sidste dages hellig at søge Guds Ånds lys og inspiration og dernæst af al magt arbejde for Guds værks videre fremgang. Vær aldrig blandt dem, der prøver at se, hvor lidt de kan gøre, men vær altid blandt dem, der prøver at se, hvor meget de kan gøre. Stræb højt.²²

Må Guds lys og inspiration vejlede og ledsage os konstant. Må vi i højere grad få Guds Ånd hos os og få et større vidnesbyrd om evangeliet samt kraft og evne til at udføre vor himmelske Faders formål her på jorden; og må vi få et større ønske herom. Dette er min bøn og mit ønske.²³

Forslag til studium og samtale

Hvorfor er det vigtigt at forstå, at vi modtager åbenbaring alt efter vore behov? Hvordan kan åbenbaring vejlede forældre, lærere og ledere i Kirken inden for deres ansvarsområder? Hvad kan det resultere i, når folk hævder at modtage åbenbaring, som går uden for deres ansvarsområde?
Hvorfor kræves det, at vi er lydige mod budene, for at vi kan have Helligånden som konstant ledsager? Hvorfor modtager vi inspiration fra Ånden, når vi arbejder »for Guds riges fremgang«?
Hvordan kan vi kende »åbenbaringens stille, sagte stemme« og skelne den fra andre påvirkninger? (Se L&P 6:15, 22-23; 8:2-3; 11:13-14).
Hvilke oplevelser kan I fortælle om, hvor I har fulgt Åndens tilskyndelser? Hvordan har det bragt jer fred og vejledning i jeres personlige tilværelse, i familielivet, i jeres kaldelser i Kirken og i jeres arbejde, når I har fulgt Helligåndens tilskyndelser?