Kapitel 2

Profeten Joseph Smiths mission

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige hviler støt på de åbenbaringer fra Gud, som blev givet gennem profeten Joseph Smith.

Fra Heber J. Grants liv

Heber J. Grant begyndte i en tidlig alder at få et vidnesbyrd om profeten Joseph Smith, når hans mor og hendes veninde, Eliza R. Snow, fortalte ham om deres personlige oplevelser med profeten. Hans vidnesbyrd om profeten blev også påvirket af vidnesbyrd fra præsident Brigham Young, John Taylor, Wilford Woodruff, Lorenzo Snow og Joseph F. Smith - mænd som havde kendt Joseph Smith personligt. Præsident Grant sagde: »Ved min mors vidnesbyrd og hundredvis af vidnesbyrd fra andre, som kendte profeten Joseph, såvel som gennem åbenbaringer fra Guds Ånd til mig ved jeg, at Joseph Smith var Guds profet.«¹

Heber J. Grant holdt meget af gennem sit embede som apostel og Kirkens præsident at vidne om profeten Joseph Smith og evangeliets gengivelse. Han erklærede: »Ingen har haft større glæde ved at vidne om sin kundskab om, at Gud lever, at Jesus er Kristus, og at Joseph Smith er Guds profet, end jeg har haft. Det er en fryd for mig.«²

Da ældste Grant var medlem af De Tolv Apostles Kvorum, bidrog hans vidnesbyrd om profeten Joseph til omvendelsen af hans halvbror, Fred, »som havde været skødesløs, ligeglad og egensindig, og som ikke havde udvist nogen interesse for Jesu Kristi evangelium.«³ Ældste Grant var en dag i Tabernaklet i Salt Lake City og forberedte sig til at tale, da han så Fred træde ind i bygningen. Han fortalte:

»Da … jeg så Fred i Tabernaklet for første gang og jeg blev klar over, at han søgte til Gud for at finde lys og kundskab om hans værks guddommelighed, bøjede jeg mit hoved og bad til, at hvis jeg blev bedt om at tale til forsamlingen, at Herren da ved sin Ånds inspiration ville inspirere mig til at tale, så min bror ville være nødt til at indrømme over for mig, at jeg havde talt på en måde, som overgik mine naturlige evner, og at jeg var blevet inspireret af Herren. Jeg var klar over, at hvis han indrømmede dette, så ville jeg kunne fortælle ham, at Gud havde vidnet for ham om sit værks guddommelighed.«

Da det var ældste Grants tur til at tale, stillede han sig på talerstolen og åbnede en bog som vejledning til den tale, han skulle holde. Dernæst sagde han til forsamlingen: »Jeg kan ikke fortælle jer hvorfor, men jeg har aldrig før i mit liv ønsket at have Herrens inspiration hos mig så meget, som jeg ønsker det i dag.« Han »bad folk støtte [ham] med deres tro og bønner« og fortsatte sin egen stille bøn om at modtage inspiration. Efter at have talt i en halv time gik han tilbage til sin plads. Han mindedes senere:

»Da jeg satte mig ned efter min tale, så jeg, at min bog stadig lå åben på talerstolen. Præsident George Q. Cannon [førsterådgiver i Det Første Præsidentskab] sad lige bagved mig … og jeg hørte ham sige til sig selv: ›Tak, Gud, for dette vidnesbyrds kraft!‹ Da jeg hørte det, huskede jeg, at jeg havde glemt den tale, jeg ville have holdt, tårerne strømmede fra mine øjne som regn, og jeg hvilede albuerne på mine knæ og dækkede mit ansigt med hænderne, så folk, der sad i nærheden af mig, ikke kunne se, at jeg græd som et barn. Da jeg hørte disse ord fra George Q. Cannon, vidste jeg, at Gud havde hørt og besvaret min bøn. Jeg vidste, at min brors hjerte var blevet rørt.

»Jeg [havde] brugt min halve time næsten udelukkende til at bære vidnesbyrd om min viden om, at Gud lever, at Jesus er Kristus, om profeten Joseph Smiths vidunderlige og fantastiske gerninger, og til at vidne om min kundskab om, at Gud havde ladet mig vide, at Joseph Smith virkelig var den sande og levende Guds profet.

Næste morgen kom min bror ind på mit kontor og sagde: ›Heber, jeg overværede et møde i går og hørte dig tale.‹

Jeg sagde: ›Så er det måske første gang, du nogen sinde har hørt din bror tale?‹

›Næ, nej,‹ sagde han, ›jeg har hørt dig mange gange. Jeg kommer gerne sent og går op på balkonen. Jeg går tit, inden mødet er forbi. Men du har aldrig talt, som du gjorde i går. Din tale overgik dine naturlige evner. Du blev inspireret af Herren.‹ Det var præcis de ord, jeg havde udtalt dagen før i min bøn til Herren!

Jeg spurgte ham: ›Beder du stadig om at få et vidnesbyrd om evangeliet?‹

Han sagde: ›Ja, og jeg er ved at gå fra forstanden.‹

Jeg spurgte: ›Hvad talte jeg om i går?‹

Han svarede: ›Du ved godt, hvad du talte om.‹

Jeg sagde: ›Nå, sig det så.‹

›Du talte om profeten Joseph Smiths guddommelige mission. ‹

Jeg svarede: ›Og jeg blev inspireret ud over mine naturlige evner; du har aldrig nogensinde hørt mig tale, som jeg talte i går. Venter du, at Herren skal tage en kølle og slå dig ned? Hvilket større vidnesbyrd vil du have om Jesu Kristi evangelium end en mand, som taler ud over sine naturlige evner og under Guds inspiration, når han vidner om profeten Joseph Smiths guddommelige mission?‹

Næste sabbat bad han mig om at blive døbt.«⁴

Heber J. Grants lærdomme

Gud har gengivet evangeliets fylde gennem profeten Joseph Smith

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges budskab til verden er, at Gud lever, at Jesus Kristus er hans Søn, og at de viste sig for drengen Joseph Smith og lovede ham, at han skulle være et redskab i Herrens hænder til at gengive det sande evangelium i verden.⁵

Efter [Jesu] korsfæstelse og da de apostle, som han havde udvalgt, var døde og var blevet dræbt som martyrer af dem, der modarbejdede de sandheder, de belærte om, så det ud, som om hans mission og tjeneste var mislykkedes. Men med tiden fik man større forståelse for kristendommens lærdomme, tankefulde mænd vendte sig til ham som deres kilde til lys og styrke og bevarede således troen på hans mission og tjeneste, med det resultat at kristendommen blev den dominerende faktor for verdens civilisation og udvikling.

Med tiden opstod der uenighed i den oprindelige kirke. De love, der styrede den Kirke, som Forløseren havde stiftet, blev overtrådt, ordinancerne blev ændret, og den evige pagt blev brudt (se Es 24:5). Menneskene begyndte at undervise i deres egne bud som værende den sande lære (se Matt 15:9). Der var etableret en form for gudsdyrkelse kaldet kristendom, men den var uden Guds kraft, som karakteriserede den oprindelige Kirke. Et åndeligt mørke dækkede jorden, og mulmet dækkede folks sind (se Es 60:2).

Dernæst fulgte en anden epoke i verdenshistorien. Tiden var inde og var forudbestemt af Herren og forudsagt af hans profeter til, at en ny evangelisk uddeling skulle indledes, hvor rigets evangelium skulle gengives og forkyndes for alverden som et vidnesbyrd for alle mennesker, inden enden skal komme.

Der var atter glæde i himlen, himmelske væsener viderebragte atter Faderens vilje til hans børn, som er her på jorden, og menneskene oplevede glæde, da tidernes fyldes uddeling blev indledt.

Joseph Smith var den mellemmand, hvorved Herren fandt det formålstjenligt at indlede det store værk i de sidste dage. Faderen og Sønnen viste sig for ham i et syn, det evige præstedømmes nøgler blev overdraget ham med myndighed til at overdrage det til andre og med løfte om, at præstedømmet aldrig vil blive taget fra jorden igen, før Faderens hensigter er opfyldt.⁶

Jeg har mange steder mødt mennesker, som har studeret vores tro. Nogle af dem har sagt: »Jeg kunne godt godtage alt, hvad I belærer om, hvis det ikke var for denne mand, Joseph Smith. Hvis bare I ville borteliminere ham!«

Den dag kan aldrig komme, hvor vi vil gøre det. Vi kunne lige så godt udelade Jesus Kristus, den levende Gud Søn. Enten så Joseph Smith Gud og talte med ham, og Gud selv præsenterede Jesus Kristus for drengen Joseph Smith, og Jesus Kristus fortalte Joseph Smith, at han ville være et redskab i Guds hænder til at gengive Jesu Kristi evangelium til jorden - eller mormonismen er en myte. Og mormonismen er ikke en myte! Den er Guds kraft til frelse. Det er Jesu Kristi Kirke, som er oprettet under hans vejledning, og alverdens tvivl kan ikke ændre de fundamentale kendsgerninger, som er forbundet med Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.

Enhver sidste dages hellig tror på, at Gud har vist sig for drengen Joseph Smith, og enhver sidste dages hellig tror på, at Gud selv præsenterede Jesus Kristus for drengen Joseph Smith som »Min elskede Søn. Hør ham!« (JSH 1:17).⁷

Hele denne Kirkes grundvold hviler støt på den levende Guds inspiration ved profeten Joseph Smith.⁸

Joseph Smiths første åbenbaring markerede begyndelsen på »et stort og forunderligt værk«

Det største, som nogensinde er sket i verdenshistorien, efter Frelseren selv levede på jorden, er, at Gud selv fandt det formålstjenligt at besøge jorden sammen med sin elskede, Enbårne Søn, vor Forløser og Frelser, og at vise sig for drengen Joseph.⁹

Guds herlighed overskyggede Joseph Smith, og Gud åbenbarede sig sammen med sin Enbårne Søn, Jahve, i et syn og udvalgte med sin egen stemme Joseph Smith til at være det redskab, hvorved den største evangeliske uddeling gennem alle tider skulle indledes.

Der var ingen stillen an, pomp og pragt eller dramatisk udfoldelse. Det var en ukunstlet, højtidelig begivenhed, overordentlig herlig og ubeskriveligt betagende.

Herrens røst, som havde været tavs i lange tider, hørtes igen. Dette guddommelige budskab, som så ofte nævnes, blev givet: »Denne er min elskede Søn. Hør ham!« Faderen og hans Enbårne Søn blev atter åbenbaret, så at menneskene kan vide, at de er til.¹⁰

Den begivenhed, som kendetegner indledningen til »et stort og forunderligt værk«, som profeten Esajas forudsagde (se Es 29:13-14), blev bekræftet af Daniel (se Dan 2:29-44) og endvidere forudsagt af Johannes Åbenbarer (se Åb 14:6-7). Faderens og Sønnens personlige besøg, hvor de udvalgte Joseph til at være leder af tidernes fyldes uddeling, markerede begyndelsen på dette værk, og dette blev suppleret af englebesøg og besøg af andre hellige budbringere, som overdrog Joseph det hellige præstedømmes magt, myndighed til at handle i Guds navn - til at præsentere Jesu Kristi evangelium ved guddommelig myndighed for menneskene, og til at oprette Kristi sande Kirke i de sidste dage ved guddommelig vejledning.¹¹

I ydmyghed og med fuld bevidsthed om det medfølgende ansvar bærer vi vidnesbyrd for verdens folk om, at den største evangeliske uddeling gennem alle tider blev indledt, da Faderen og Sønnen viste sig for profeten Joseph Smith i det tidlige forår 1820, en uddeling, der er præget af lys, som udstråler fra Guds nærhed og oplyser menneskenes sind og øger deres intelligens og kundskab, hvilket er Guds herlighed.¹²

Præstedømmets nøgler blev gengivet gennem profeten Joseph Smith

»Vi tror, at en mand må kaldes af Gud ved profeti og håndspålæggelse af sådanne, som har myndighed dertil, for at prædike evangeliet og tjene i dets forordninger« (5. trosartikel).

Og vi kundgør for alverden … at vi har denne myndighed. Vi kundgør, at den selv samme mand, kendt som Johannes Døber, der døbte verdens Frelser, kom til denne jord, lagde sine hænder på Joseph Smiths og Oliver Cowderys hoved og gav dem Det Aronske Præstedømme, eller det mindre præstedømme, som giver myndighed til at døbe. Efter at have ordineret dem dertil befalede han dem at døbe hinanden, og han lovede dem, at Peter, Jakob og Johannes, Herren Jesu Kristi apostle, som ledte Kirken efter korsfæstelsen, ville besøge dem senere og overdrage dem apostelembedet, Det Melkisedekske Præstedømme, eller det højere præstedømme.

Vi kundgør for alverden, at de vitterlig kom, og at vi har modtaget denne myndighed, og alverdens tvivl kan ikke ændre det faktum, at disse to besøg har fundet sted - disse to ordinationer. Hvis disse ting er kendsgerninger, kan tvivl ikke ændre dem. Og vi kundgør, at disse ting er kendsgerninger.¹³

Genoprettelsens frugt vidner om Joseph Smiths mission

De største beviser på den første åbenbarings guddommelighed, såvel som engles og andre budbringeres besøg hos profeten Joseph, som fulgte den første åbenbaring, er de praktiske resultater af de budskaber, der blev overbragt, og den myndighed, der blev overdraget. Evangeliet er i dets renhed blevet gengivet til jorden. Optegnelserne fra fordums folk på dette kontinent, Mormons Bog, blev bragt ud af deres skjul i Cumorahhøjen; de indeholder en del af evangeliets fylde, som Herren og Frelseren, Jesus Kristus, belærte om på det amerikanske kontinent. Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige blev organiseret den 6. april 1830 i byen Fayette i Seneca Amt i New York og har nydt fremgang … til trods for den forfølgelse og de forhindringer den konstant har mødt.¹⁴

Når vi standser op og tænker over det forunderlige værk, som profeten Joseph udførte, spekulerer jeg nogle gange over, hvordan noget intelligent menneske kan se på denne mands liv, kan kende til hans fængsling, fordrivelserne og forfølgelserne, og at han blev rullet i tjære og fjer, og dødsdommen over ham, og så kan læse de vidunderlige ting, som vi har i Lære og Pagter, uden at erkende Herrens inspiration i de ting han udrettede.

Jeg kan ikke forstå, hvordan noget intelligent menneske kan tro, at nogen uden Herrens hjælp kunne have frembragt Mormons Bog, som nu har været hos os i over 100 år og i al den tid har stået sin prøve, til trods for den latterliggørelse, som den af den ene eller anden grund har været genstand for. Denne bog, som Joseph Smith som et redskab for Herren oversatte, træder i dag i allerhøjeste grad frem. I dag er det den største missionær, som vi har til at forkynde evangeliet; der er intet, som kan sammenlignes dermed.¹⁵

Denne kirke er … et stort og forunderligt værk. Dens lige findes ikke i hele verden, fordi Jesus Kristus, Guds Søn, har oprettet den og er dens overhoved, fordi Jesus Kristus viste sig for profeten, Oliver Cowdery og andre, og fordi Gud som svar på en bøn har givet folk i hele den vide verden, hvor evangeliet er nået frem, personlig kundskab og viden om det værks guddommelighed, som vi er en del af.¹⁶

Herrens tempelbjerg står urokkeligt højt over bjergene, og folk fra alle folkeslag er strømmet dertil (Es 2:2). Med Herrens velsignelse af deres arbejde er ørkenen blevet undertvunget og er kommet til at blomstre som rosen. Afsides egne glæder sig på grund af dem (se Es 35:1). Der er grundlagt byer, kildevæld er sprunget frem, som har givet den tørstige jord liv, musik og børnestemmer høres på gaderne, hvor forladthed og stilhed har hersket i lange tider.

Der er rejst templer, hvor forløsningens værk er blevet udført for utallige levende og døde …

Kan man benægte, at der er udført et stort og forunderligt værk, at Herrens løfter er blevet opfyldt, og at hans magt til at udføre det, som han har påbegyndt, er blevet bevist, når man ser tilbage på Kirkens oprettelse, som fandt sted under de mest ydmyge og, i verdens øjne, dystre omstændigheder, og når man følger dens historie, som er præget af forfølgelse, fattigdom og lidelser?

Herligheden og æren være Gud Faderens gennem Jesus Kristus, hans Søn, for evigt, for han er ophavsmand til det hele.¹⁷

Dette Jesu Kristi evangelium, som jeg har favnet, og som I har favnet, er virkelig livets og frelsens plan, som atter er blevet åbenbaret til verden. Det er det samme evangelium, som blev forkyndt af vor Herre og Mester, Jesus Kristus …

Jeg ved, at Gud lever. Jeg ved, at Jesus er Kristus. Jeg ved, at Joseph Smith var Guds profet. Jeg har rakt hånden frem. Jeg har plukket evangeliets frugt. Jeg har spist af den, og den er sød, ja, sødere end noget andet. Jeg ved, at Gud udvalgte sin profet, Joseph Smith, og gav ham instruktioner og myndighed til at oprette dette værk, og at Joseph Smiths magt og indflydelse nu kan mærkes, som englen [Moroni] lovede. Hans navn er kendt på godt og ondt verden over (se JSH 1:33), men kun for ondt blandt dem, som bagtaler ham. De, som kender ham, de, som kender hans lærdomme, ved, at han førte et rent liv, og at hans lærdomme virkelig var Guds lov …

Jeg gentager: Dette er det samme evangelium, som vor Herre og Mester, Jesus Kristus, forkyndte, hvilket han gav sit liv for som vidnesbyrd, og vores egen profets og patriarks [Joseph og Hyrum Smith] liv blev ofret som vidne om det værks guddommelighed, som vi er en del af. Den såkaldte mormonisme er virkelig Herren Jesu Kristi evangelium. Gud har vidnet for mig om disse ting.¹⁸

Forslag til studium og samtale

Hvorfor er et vidnesbyrd om profeten Joseph Smith en vigtig del af et vidnesbyrd om evangeliet?
Hvordan får vi et vidnesbyrd om Joseph Smiths missions guddommelighed? Hvad har styrket jeres vidnesbyrd om profeten Joseph Smith?
Hvilken forskel gør det i vores hverdag at have et vidnesbyrd om profeten Joseph Smith?
Hvilke kendsgerninger lærer I blandt andet om vor himmelske Fader og Jesus Kristus, når I tænker over beretningen om den første åbenbaring? (Se JSH 1:11-20). Hvordan hjælper det jer at vide, at »Gud selv fandt det formålstjenligt at besøge jorden sammen med sin elskede, Enbårne Søn«?
I hvilke henseender er de sidste dage »en uddeling, der er præget af lys«? Hvilke beviser på lys ser I i verden i dag?
Hvorfor var det nødvendigt, at præstedømmet blev gengivet? Hvilke velsignelser kan vi få i dag takket være præstedømmets gengivelse?
Hvorledes giver budskabet om genoprettelsen os håb i den fortumlede verden, vi lever i?