Et mønster for alle
Jesu Kristi genoprettede evangelium er et mønster for alle … Det er godt nyt – Herren Jesu Kristi tidløse lærdom og forsonende magt.
For nylig ytrede en deltager i en radioudsendelse tvivl om Kirkens internationale appel, i betragtning af, at Kirken opstod i New York, har hovedkontor i Utah, og at Mormons Bog omhandler historien om USA’s fordums folkeslag. Mens jeg tænkte på venner i Asien, Afrika, Europa og andre dele af verden, blev det tydeligt, at debattøren ikke forstod det gengivne evangeliums universelle natur eller den altomfattende kraft i dets ordinancer, pagter og velsignelser. Den verdensomspændende betydning af profeten Joseph Smiths første syn og Mormons Bog kan ikke måles på beliggenheden, men på budskabet om menneskets forhold til Gud, Faderens kærlighed til sine børn og det guddommelige potentiale, der ligger i hvert levende menneske.
Det profetiske kald har gennem alle tider lydt: »Kom til Kristus og bliv fuldkommen i ham« (Moroni 10:32, se også Matt 5:48; Joh 10:10, 14:6), at frelse er gennem Faderens Enbårne Søn (se Joh 1:14, 18; L&P 29:42). Kaldet er universelt og henvender sig til alle Guds børn, hvad enten de er afrikanere, asiater, europæere eller af anden nationalitet. Som apostlen Paulus sagde til athenerne: »Når vi nu er af Guds slægt« (ApG 17:29).
Faderens plan for vores tilværelse, med det centrale fokus på Kristi forsoning, var forberedt før verden blev grundlagt (se Abraham 3:22-28, Alma 13:3). Det blev tilkendegivet for Adam og Eva, og de blev befalet at undervise deres børn (se Moses 5:6-12). Med tiden forkastede Adams efterkommere evangeliet, men det blev gengivet gennem Noa og senere igen gennem Abraham (se 2 Mos 6:2-4, Gal 3:6-9). Evangeliet blev tilbudt israelitterne på Moses’ tid. Men en hårdere læremester var påkrævet for at bringe dem til Kristus trods århundredes frafald (se 2 Mos 19:5-6, L&P 84: 19-24). Evangeliets fylde blev endeligt gengivet til Israel i tidernes midte af Frelseren selv.
Et af de mest beskrivende steder i skriften om denne rækkefølge med frafald og genoprettelse er Jesu lignelse om de onde vinbønder (se Mark 12:1-10). I denne lignelse minder Jesus folket om, at mange profeter er blevet sendt gennem årene for at oprejse retfærdige nationer. Derpå siger han, at budbringerne blev afvist gang på gang. Nogen blev slået og sendt tomhændede bort. Andre blev dræbt. Og profeterende om sin egen tjenestegerning, sagde Jesus til sine tilhørere, at Faderen besluttede at sende en – »sin elskede søn« (JST, Mark 12:17), og sagde: »De vil undse sig for min søn« (Matt 21:37).
Jesus, som kendte sin egen skæbne, sagde videre:
»Men disse vinbønder sagde … Det er arvingen. Kom, lad os slå ham ihjel, og arven er vores.
Og de greb ham og slog ham ihjel, og de smed ham ud af vingården« (Mark 12:7-8).
Efter Frelserens og hans apostles død blev læresætninger og ordinancer ændret, og frafald satte igen ind. Denne åndeligt mørke tid varede i århundreder før stråler af lys igen trængte igennem til jorden. Apostlen Peter kendte til dette frafald og profeterede efter Frelserens himmelfart, at Herren ikke ville vende tilbage i sit andet komme før »alle tings genoprettelse« (se ApG 3:19-21). Apostlen Paulus profeterede også om en tid, hvor medlemmerne ikke ville »finde sig i den sunde lære« (2 Tim 4:3-4) og at »frafald« (2 Thes 2:2-3) ville gå forud for Kristi andet komme. Han henviste også til »alle tings genoprettelse« og sagde, at Frelseren i tidernes fyldes uddeling ville »sammenfatte alt i Kristus« (Ef 1:10).
Herren ledte genoprettelsen af evangeliet gennem profeten Joseph Smith. »Alle tings genoprettelse« begyndte i den hellige lund, da Faderen og Sønnen viste sig for Joseph Smith. Ved syn lærte Joseph om Guds natur – at Faderen og Sønnen er adskilte, ophøjede væsener med legemer af kød og ben.
Ved begyndelsen af de fleste uddelinger gives en bog til den nyligt kaldede profet. Moses modtog tavler (se 2 Mos 31:18). Lehi fik en bog, så han kunne læse om Jerusalems ødelæggelse (se 1 Nephi 1:11-14). Ezekiel fik en »bogrulle« (Ez 2:9-10), som indeholdt Herrens budskab til Judas hus i hans dage. Johannes Åbenbareren blev på øen Patmos vist en bog med syv segl (se Åb 5, L&P 77:6). Er det så noget under, at Herren ville frembringe en bog, som indeholder evangeliets fylde, som en del af »alle tings genoprettelse«? Mormons Bog har kraft til at drage alle mænd og kvinder til Kristus. Dens henvisninger til Frelserens forsoning er de klareste, der findes, hvad angår dets formål og kraft.
Helligånden har hvisket i min sjæl, at Joseph så Faderen og Sønnen i den hellige lund, og at Mormons Bog er sand. Jeg er taknemmelig for den yderligere viden vedrørende Frelserens forsoning, som Mormons Bog indeholder. Én af Frelserens titler er Faderens enbårne Søn. I Johannesevangeliet siger apostlen Johannes fx, at han så Herrens majestæt og herlighed på Forklarelsens bjerg, og at hans herlighed var den, »som den Enbårne har den fra Faderen« (Joh 1:14; se også vers 18). Mormons Bog anvender ligeledes denne titel mange gange.
I modsætning til andre dødelige, som arver dødelighed fra begge forældre, blev Jesus født af en dødelig moder men en udødelig Fader. Dødeligheden, som han fik fra Maria betød, at han kunne dø, men arven fra hans Fader gav ham udødelighed, hvilket betød, at døden blev en frivillig handling. Som Jesus sagde til jøderne: »For ligesom Faderen har liv i sig selv, således har han også givet Sønnen at have liv i sig selv« (Joh 5:26).
Ved en anden lejlighed sagde han:
»Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit liv til for at få det tilbage.
Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv. Jeg har magt til at sætte det til, og jeg har magt til at få det tilbage. Og det har min fader påbudt mig at gøre« (Joh 10:17-18).
Den udødelige natur, som Jesus modtog af sin Fader, gav ham magt til at udføre forsoningen og lide for alles synder. Profeten Alma i Mormons Bog lærer os, at ikke alene tog Jesus vore synder på sig men led også vore smerter, sorg og fristelser. Alma forklarede også, at Jesus tog vore sygdomme, død og skrøbeligheder på sig. (Se Alma 7:11-13). Dette gjorde han, sagde Alma, for, at »hans hjerte kan fyldes med barmhjertighed efter kødet, så han … kan vide, hvorledes han kan hjælpe sit folk« (Alma 7:12).
Profeten Abinadi siger desuden, »at når hans sjæl gøres til et skyldoffer, skal han se sit afkom« (Mosiah 15:10). Abinadi siger så, at Frelserens afkom er profeterne og dem, som følger dem. For mange år siden tænkte jeg på Frelserens oplevelse i Getsemane have og på korset som steder, hvor en stor masse af synd blev hældt på ham. Ved hjælp af Almas, Abinadis, Esajas’ og andre profeters ord er mit syn dog ændret. I stedet for en upersonlig masse af synd forestiller jeg mig en lang række mennesker, da Jesus led for »vore skrøbeligheder« (Hebr 4:15), påtog sig »vore sygdomme … [bar] vore lidelser … [og blev) knust for vore synder« (Es 53:4-5).
Forsoningen var en fortrolig, personlig oplevelse, hvorved Jesus lærte, hvordan han kunne hjælpe hver enkel af os.
Den Kostelige Perle lærer os, at Moses blev vist jordens indbyggere, som var »utallige som sandet ved havets bred« (Moses 1:28). Hvis Moses skuede enhver sjæl, så giver det mening, at universets skaber har magten til kende hver af os personligt. Han kendte til dine og mine svagheder. Han oplevede dine smerter og lidelser. Han oplevede mine. Jeg vidner om, at han kender os. Han forstår den måde, vi møder vore fristelser på. Han kender vore svagheder. Mere end det, mere end bare at kende os, så ved han, hvordan han kan hjælpe os, hvis vi kommer til ham i tro. Det er derfor, at en ung latinamerikansk kvinde pludselig indså, at hun var mere end en prik i universet, da Helligånden vidnede om genoprettelsen for hende. Hun mærkede Guds kærlighed, at hun var hans datter og indså, at han kendte hende. Det forklarer også, hvorfor Frelsesplanen forekom bekendt for min japanske ven, da missionærerne underviste ham, og Helligånden bekræftede hans formål og muligheder på jorden.
Jeg vidner om, at Jesu Kristi genoprettede evangelium er et mønster for alle. Det er ikke stedet for begivenhederne, der er vigtigt, det er den gode nyhed – Herren Jesu Kristi tidløse lærdomme og forsonende kraft. Jeg bærer vidnesbyrd om, at han lever, at han er Kristus. Jeg vidner om, at evangeliet, som blev gengivet gennem profeten Joseph Smith er, hvad Peter omtaler som »alle tings genoprettelse«. Jeg bærer vidnesbyrd om, at præsident Gordon B. Hinckley er Herrens profet i dag. I Jesu Kristi navn. Amen.