2005
Velsignelserne ved en generalkonference
November 2005


Velsignelserne ved en generalkonference

Beslut jer nu til at prioritere generalkonferencerne højt i jeres liv. Beslut jer til at lytte omhyggeligt og følge de belæringer, der bliver givet.

Det er et helligt ansvar at tale til jer ved denne generalkonferences præstedømmemøde. Jeg ser altid frem til at deltage i disse præstedømmemøder sammen med mine sønner. Jeg har gode minder om at sidde sammen med dem i vores stavscenter, mens vi lyttede til generalautoriteternes belæringer. Disse møder havde stor betydning i mit liv, da jeg var en ung mand, og de har fortsat stor betydning i mit liv. Jeg ved, at de har haft indflydelse på mine sønner og på millioner af bærere af Det Aronske Præstedømme over hele verden.

I aften taler jeg til jer bærere af Det Aronske Præstedømme. Vi lever i en spændende og vidunderlig tid. Evangeliets fylde er blevet gengivet, og det spreder sig over hele jorden. Præstedømmets nøgler er på jorden, og frelsende ordinancer er tilgængelige for dem, der er værdige til dem. Der er millioner af gode mennesker på jorden, der stræber efter at gøre det rette i deres liv og i deres familie og i deres omgivelser.

Denne vidunderlige tid, som vi lever i, er også fyldt med fare. I lever i en udfordrende tid, hvor der venter jeg mange fristelser og farer. I er allerede blevet udsat for nogle af disse fristelser og farer. I har måske endda set personer, hvis liv er blevet skadet af at give efter for nogle af de onder, der er så fremherskende i verden.

Hvordan kan I som aronske præstedømmebærere være i sikkerhed i disse udfordrende tider, så I fuldt ud kan gøre jeres del i dette storslåede værk og finde sand lykke i dette liv og det liv, der kommer?

Det er ikke overraskende, at Herren, når vi står over for voldsomme onder og fristelser, ikke overlader os til selv at finde en udvej. Faktisk er der mere end nok vejledning til rådighed for enhver af os, hvis vi vil lytte. I har modtaget Helligåndens gave til at lede og inspirere jer. I har skrifterne, forældre, Kirkens ledere og lærere. I har også ordene fra de profeter, seere og åbenbarere, der lever i vore dage. Der er så mange anvisninger og vejledninger til rådighed, at I ikke vil begå store fejl i jeres liv, medmindre I bevidst ignorerer den vejledning, I modtager.

I aften vil jeg gerne fokusere på en af disse kilder til vejledning – de levende profeter, seere og åbenbarere, som vi opretholdt i dag. Jeg vil gerne rette blikket mod én af de væsentligste måder, hvorpå vi får vejledning fra dem – generalkonferencen.

Konferencer har været en del af Kirken siden begyndelsen af denne uddeling. Den første konference blev afholdt, kun to måneder efter Kirken blev organiseret. Vi mødes to gange om året for at blive undervist af generalautoriteterne og de øverste ledere i Kirken. Det er muligt at opleve disse konferencer via forskellige kilder, både på skrift og elektronisk.

Min mor elskede generalkonferencer. Hun indstillede altid radioen og tv’et og skruede så højt op for lyden, at det var svært at finde et sted i huset, hvor man ikke kunne høre konferencen. Hun ønskede, at hendes børn skulle lytte til talerne og spurgte os fra tid til anden om, hvad vi kunne huske. Engang imellem gik jeg udenfor sammen med en af mine brødre for at spille bold under konferencens lørdagsmøder. Vi tog en radio med os, fordi vi vidste, at vores mor måske senere ville stille os spørgsmål. Vi spillede bold og engang imellem holdt vi en pause for at lytte godt efter, så vi kunne fortælle vores mor om det. Jeg tvivler på, at vores mor blev narret, når vi begge kunne huske det samme fra et helt møde.

Det er ikke sådan, man skal lytte til konferencen. Jeg har senere omvendt mig. Jeg er kommet til at elske generalkonferencen, og jeg er sikker på, at det til dels er på grund af min mors kærlighed til de levende profeters ord. Jeg kan huske, mens jeg var på college og var helt alene i en lejlighed, at jeg lyttede til møderne fra en bestemt konference. Helligånden vidnede for min sjæl om, at Harold B. Lee, der dengang var Kirkens præsident, virkelig var Guds profet. Det skete, før jeg tog på mission, og jeg var begejstret over at kunne vidne om en levende profet, fordi jeg selv vidste det. Jeg har fået samme vidnesbyrd om hver af profeterne siden den tid.

Da jeg var på mission, havde Kirken ikke et satellitsystem, og i det land, hvor jeg tjente, blev generalkonferencen ikke sendt. Min mor sendte mig båndoptagelser fra møderne, og jeg lyttede til dem igen og igen. Jeg kom til at elske profeternes og apostlenes stemmer og ord.

Jeg læste for nylig min oldefar Nathaniel Hodges’ dagbog. Han var på mission i England i 1883. Han fortalte om at komme til Salt Lake City for at blive indsat til sin mission og at komme til generalkonferencen, mens han var der. Lyt til hans beskrivelse af denne konference: »Gik til møder i det store Tabernakel hele dagen. Der blev givet storslåede belæringer. Joseph F. Smiths og George Q. Cannons og præsident John Taylors taler var især kraftfulde. Jeg hørte nogle af de ældste indbyggere sige, at de aldrig havde været til en mere kraftfuld og åndelig konference.«1

Jeg tror, at Kirkens medlemmer har lignende følelser omkring hver generalkonference. Det synes som om, at hver af dem er mere kraftfuld og åndelig end den sidste.

For at budskaberne fra generalkonferencen kan ændre vores liv, er vi nødt til at være villige til at følge det råd, som vi hører. Herren forklarede i en åbenbaring til profeten Joseph Smith »Når I kommer sammen, skal I belære og opbygge hinanden, for at I kan vide, hvorledes I skal … forholde jer med hensyn til de forskellige punkter i mine love og befalinger …«2 Men at vide, hvordan man »skal … forholde« sig, er ikke nok. Herren siger i det næste vers: »I skal forpligte jer til at handle i al hellighed for mig.«3 Denne villighed til at handle i henhold til det, vi har lært, åbner dørene til vidunderlige velsignelser.

For et år siden til konferencens præstedømmemøde talte præsident Hinckley om farerne ved pornografi. Jeg tror ikke, at jeg har hørt en mere direkte, profetisk advarsel til præstedømmebærere. I unge brødre, der lyttede og gav agt på hans ord, er allerede blevet velsignet og vil blive velsignet mere, end I nu kan forstå. Jeres fremtidige familie vil høste store velsignelser på grund af jeres lydighed. Forestil jeg, hvordan verden ville blive påvirket, hvis enhver præstedømmebærer, som svar på profetens råd, holdt pornografi ude af sit liv.

Hver gang vi er lydige mod profeternes og apostlenes ord, høster vi store velsignelser. Vi modtager flere velsignelser, end vi kan fatte på det tidspunkt, og vi fortsætter med at modtage velsignelser lang tid efter vores første beslutning om at være lydig.

Den dag, Kirken blev organiseret, modtog Joseph Smith en åbenbaring, der omfattede et vigtigt princip for alle Kirkens medlemmer. Herren sagde, da han talte til Kirken om Joseph Smith: »Derfor skal du … give agt på alle de ord og befalinger, han giver dig … Thi I skal tage imod hans ord … som om det var fra min egen mund …«4

Lyt nu til de velsignelser, der bliver lovet dem, der giver agt: »Thi når I gør dette, skal helvedes porte ikke få overhånd over jer, ja, Gud Herren vil sprede mørkets magter for jer og lade himlen bæve til jeres gode og til sit navns ære.«5

Det er kraftfulde løfter, der kan bevare os trygge i disse farefulde tider. Vi har brug for dem, og Herren vil give dem til hver af os, hvis vi er villige til at følge profeterne, seerne og åbenbarerne.

Beslut jer nu til at prioritere generalkonferencerne højt i jeres liv. Beslut jer til at lytte omhyggeligt og følge de belæringer, der bliver givet. Lyt til eller læs disse taler mere end en gang for at forstå rådet bedre og følge det. Ved at gøre dette, vil helvedes porte ikke få overhånd over jer, mørkets magter vil blive spredt for jer, og himlen vil bæve til jeres gode.

Jeg ved, at vor himmelske Fader elsker os og har en fuldkommen plan for sine børn. Jeg ved, at Jesus er Kristus, og at han lever. Jeg vidner om, at Jesu Kristi evangelium er blevet gengivet til jorden. Vi har sande profeter, seere og åbenbarere på jorden i dag, der har »det evige livs ord.«6 Det vidner jeg om i Jesu Kristi navn. Amen.

Noter

  1. Nathaniel Morris Hodges’ dagbog, bind 1, 8. april 1883, Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges arkiver, maskinskrevet manuskript, s. 1-2.

  2. L&P 43:8.

  3. L&P 43:9.

  4. L&P 21:4-5.

  5. L&P 21:6.

  6. Joh 6:68.