Velsignelser ved at læse Mormons Bog
Nu er det op til os at studere Mormons Bog og tage ved lære af dens principper og anvende dem i vores liv.
Jeg glæder mig hver måned til at modtage det vidunderlige tidsskrift Ensign. Det styrker mig at læse budskaber fra Det Første Præsidentskab, der står i hvert nummer. Augustnummeret af Ensign og Liahona indeholdt en udfordring fra præsident Hinckley til at læse eller genlæse Mormons Bog inden udgangen af året.
Hvorfor tror præsident Hinckley, at det bliver så gavnligt for hver af os at læse Mormons Bog? Han sagde:
»Dens tiltrækning er lige så tidløs som sandheden, lige så universel som menneskeheden. Det er den eneste bog, som indeholder et løfte om, at læseren ved guddommelig kraft og med vished kan få at vide, at den er sand.
Dens oprindelse er mirakuløs. Når beretningen om dens oprindelse fortælles til én, som ikke kender den, er den næsten ikke til at tro på. Men bogen er her, man kan holde den i sine hænder, man kan læse den. Ingen kan bestride dens eksistens …
Ingen anden hellig skrift illustrerer så klart den kendsgerning, at når mennesker og nationer lever i frygt for Gud og er lydige mod hans befalinger, får de fremgang og vækst, men når de lader hånt om ham og hans ord, sker der et forfald, og hvis det ikke stoppes ved retfærdighed, vil det føre til afmagt og død« (»Et levende og ægte vidnesbyrd«, Liahona, aug. 2005, s. 4-5).
Hvorfor er det i dag så vigtigt for os at læse i Mormons Bog? Det er fordi størstedelen af Mormons Bogs forfattere fuldt ud forstod, at det, de skrev, hovedsageligt var til en fremtidig generation snarere end til deres egen generation. Moroni skrev til vor tid: »Jeg taler til jer, som om I var nærværende« (Mormon 8:35). Profeten Nephi sagde:
»Derfor har Gud Herren lovet mig, at disse ting, som jeg skriver, skal opbevares og passes og overdrages min slægt fra generation til generation, så at den forjættelse, der blev givet Josef, må opfyldes, at hans sæd aldrig skal forgå, så længe jorden står« (2 Nephi 25:21).
Mormons Bog er en advarselsrøst til denne generation. Læg mærke til, hvor levende den beskriver forholdene på jorden i dag.
»Og ingen behøver at sige, at [disse optegnelser] ikke skal komme frem, thi de vil komme frem, thi Herren har sagt det; thi de skal komme frem af jorden ved Herrens hånd, og ingen kan forhindre det; og de skal komme frem på en dag, da der vil blive sagt, at undere er ophørt; og de skal komme frem, som om nogen talte fra de døde.
Og de skal komme frem på en dag, da de helliges blod skal råbe til Herren på grund af hemmelige foreninger og mørkets gerninger.
Ja, de skal komme på en dag, da man fornægter Guds kraft, og kirker bliver besmittede og opblæste i hjertets hovmod; ja på en dag, da kirkeledere og lærere vil være opblæste af stolthed, så at de endog misunder dem, som tilhører deres kirker.
Ja, de skal komme på en dag, da der skal høres om ild og uvejr og røgdampe i fjerne lande;
og da man hører om krige og rygter om krige og jordskælv på forskellige steder.
Ja, de skal komme på en dag, da der vil findes megen urenhed på jorden. Der skal være mord og røveri, løgn og bedrageri, hor og vederstyggeligheder af enhver art, og mange skal sige: Gør dette eller hint, det vil ikke skade; thi Herren vil støtte sådanne på den yderste dag. Men ve sådanne, thi de er i bitterheds galde og i syndens bånd« (Mormon 8:26-31).
Præsident Ezra Taft Benson bekræftede den kendsgerning, at Mormons Bog er af særlig værdi for vor tid, da han sagde:
»Mormons Bog er skrevet for os i vor tid. Gud er bogens forfatter. Den er en sand beretning om et faldent folk, samlet af inspirerede mænd til velsignelse for os i dag. Disse mennesker fik aldrig bogen at se – den var beregnet for os. Mormon, den fordums profet, efter hvem bogen er opkaldt, forkortede århundreders optegnelser. Gud, som kender enden fra begyndelsen, fortalte ham, hvad han skulle tage med i denne forkortelse, som vi ville få brug for i vore dage« (»Mormons Bog er Guds ord«, Den danske Stjerne, aug. 1975, s. 43).
Vi læser ofte optegnelsen hovedsagelig som en historie om et faldent folk og glemmer, at den blev samlet af inspirerede profeter med det formål at hjælpe os til at komme til Kristus. Mormons Bogs hovedforfattere havde slet ikke til hensigt, at det skulle være en historiebog. Faktisk sagde Jakob, at hans bror Nephi befalede ham, at han »kun i forbigående skulle berøre dette folks historie, som kaldes Nephis folk« (Jakobs Bog 1:2).
Hver gang vi læser bogen, bør vi nok spørge os selv: »Hvorfor valgte disse forfattere at medtage netop disse historier eller begivenheder i optegnelserne? Hvilken værdi har de for os i dag?«
Blandt de lektier, vi lærer fra Mormons Bog, er årsagen til og resultatet af krig, og under hvilke omstændigheder, det kan retfærdiggøres. Den fortæller om onderne og farerne ved hemmelige foreninger, der stiftes for at få magt og herredømme over folket. Den fortæller, at Satan er virkelig, og antyder nogle af de metoder, han anvender. Den råder os om passende anvendelse af rigdom. Den fortæller os om evangeliets enkle og dyrebare sandheder, og at Kristus og hans sonoffer for hele menneskeheden er virkeligt og guddommeligt. Den fortæller os om indsamlingen af Israels hus i de sidste dage. Den fortæller os om formålet med og principperne i missionering. Den advarer os mod stolthed, ligegyldighed, opsættelse, farerne ved falske traditioner, hykleri og urenhed.
Nu er det op til os at studere Mormons Bog og tage ved lære af dens principper og anvende dem i vores liv.
Mormons Bog begynder med en storslået historie om vigtigheden af, at familier har og anvender skrifterne. Lehi, en profet og far, blev advaret om, at der var nogle, der stræbte ham efter livet på grund af hans udtalelser omkring deres ondskab. Han fik besked på at flygte sammen med sin familie.
»Og det skete, at han drog ud i ørkenen. Han forlod sit hjem, sit arveland, sit guld og sølv og sine kostbarheder og tog intet med sig med undtagelse af sin familie og levnedsmidler og telte, og han drog ud i ørkenen« (1 Nephi 2:4).
Efter at have rejst et godt stykke vej, fik Lehi en drøm, hvori Herren sagde, at de ikke skulle rejse længere, men i stedet vende tilbage til Jerusalem og skaffe deres fædres optegnelser, som var graverede på messingplader. Disse plader indeholdt også profeternes ord og Herrens befalinger. Lehis fire sønner fik til opgave at rejse tilbage for at skaffe optegnelsen.
Da de ankom til Jerusalem, trak de lod, for at beslutte, hvem, der skulle gå til Labans hus og bede om messingpladerne. Loddet faldt på Laman. Han henvendte sig til Laban: »Og se, det skete, at Laban blev vred og viste ham ud; og han ville ikke, at han skulle have optegnelserne. Derfor sagde han til ham: Du er en røver, og jeg vil slå dig ihjel« (1 Nephi 3:13). Laman undslap med livet i behold, men uden messingpladerne.
En ting, der slår mig ved dette første forsøg er, at brødrene ikke så ud til at have en god plan. Dette lærer os en vigtig lektie, som vi kan anvende i vores studium af skrifterne. Lad os vise, at vi forpligter os til at læse Mormons Bog ved at gå i gang med vores studium med en bestemt plan.
Præsident Hinckley gav i sin artikel i Ensign og Liahona »en udfordring til Kirkens medlemmer over hele verden og vore venner overalt om at læse eller genlæse Mormons Bog.« Derpå foreslog han os en plan til at klare udfordringen: »Hvis I vil læse lidt mere end halvandet kapitel om dagen, vil I kunne læse bogen færdig, inden året er omme« (Liahona, aug. 2005, s. 6). August og september er nu forbi. Ifølge præsident Hinckleys plan burde vi nu læse i Almas Bog – et sted mellem kapitel 4 og 12. Er I foran eller bagefter?
Da det første forsøg på at få fat i messingpladerne mislykkedes, ville Nephis brødre give op og vende tilbage til deres familie i ørkenen. Men Nephi opmuntrede dem til fortsat at forsøge, og foreslog en anden tilgang til at skaffe optegnelsen: »Lad os derfor være tro i at holde Herrens bud; lad os drage hen til vor faders arveland; thi se, han efterlod guld og sølv og alle slags rigdomme. Og alt dette har han gjort, fordi Herren befalede det …
Og vi gik ind til Laban, og vi bad ham om at give os optegnelserne … for hvilke vi ville give ham vort guld, vort sølv og alle vore kostbarheder« (1 Nephi 3:16, 24).
Nephis eksempel lærer os, at velsignelserne i skrifterne er langt mere værdifulde end ejendom og andre verdslige ting. At forfølge noget verdsligt kan nogle gange give os midlertidig fornøjelse, men ikke varig glæde og lykke. Når vi søger efter det, der hører Ånden til, er belønningerne evige og vil give os den tilfredsstillelse, vi søger gennem denne jordiske oplevelse.
Præsident Hinckley har opfordret os til at læse Mormons Bog for at hæve os over det verdslige, så vi kan nyde det, der hører Herren til. Han sagde: »Jeg kan uden forbehold love jer, at hvis I hver især vil følge denne enkle anvisning, uanset hvor mange gange I allerede har læst Mormons Bog, så vil I have Herrens ånd i jeres hjem i større målestok. Jeres beslutning om at være lydige mod hans bud vil forstærkes, og I vil få et større vidnesbyrd om, at Guds søn er en levende virkelighed« (Liahona, aug. 2005, s. 6). Disse velsignelser er langt mere værdifulde end materielle besiddelser.
Da Nephi og hans brødre tilbød at give deres rigdom i bytte for messingpladerne, stjal Laban deres ejendom og forsøgte at tage deres liv. Dybt mismodige efter endnu et mislykket forsøg, ville Laman og Lemuel igen opgive det, de mente var en umulig opgave. Nephi var derimod urokkelig i sin forpligtelse til at adlyde Herrens befalinger. Han argumenterede således over for sine brødre: »Lad os igen drage op til Jerusalem og lad os være tro i at holde Herrens bud; thi se, han er mægtigere end hele verden, mon da ikke også mægtigere end Laban og hans halvtredsindstyve, ja eller endog hans titusinder?« (1 Nephi 4:1).
Da de greb opgaven an med tro på Herren, medførte dette det ønskede resultat. Da Nephi gik fremad for at skaffe optegnelsen, og var ledt af Ånden, blev Laban overgivet i hans hænder. Ved sin tro og lydighed sikrede Nephi sig selv og sin familie velsignelserne ved at have skrifterne. Nu, med messingpladerne i deres besiddelse, kunne Nephi og hans brødre vende tilbage til deres far i ørkenen og fortsætte deres rejse.
Hvis vi griber præsident Hinckleys udfordring an med tro, har vi et sikkert løfte fra vores profet om de velsignelser, vi vil få ud af vores studium af Mormons Bog. Vi vil opdage, som Nephi og hans familie gjorde det, at skrifterne er »ønskværdige, ja tilmed af så stor værdi for os« (1 Nephi 5:21). Vi kan også opnå den velsignelse, som Moroni lovede, da han afsluttede sin optegnelse i Mormons Bog:
»Ja, kom til Kristus og bliv fuldkommen i ham og fornægt jer selv alt, hvad der er ugudeligt; og dersom I fornægter jer selv alt, hvad der er ugudeligt samt elsker Gud af hele jeres magt, sind og styrke, da er hans nåde tilstrækkelig for jer, så at I gennem hans nåde kan blive fuldkomne i Kristus; og dersom I ved Guds nåde er fuldkomne i Kristus, kan I ingenlunde fornægte Guds kraft« (Moroni 10:32).
Dette er året, hvor vi fejrer 200-året for profeten Joseph Smiths fødsel. Mormons Bog giver overbevisende bevis på profeten Josephs gerning og på genoprettelsen af Jesu Kristi Kirke. Præsident Hinckley sagde dette om Mormons Bog ved sidste generalkonference i april: »Det er noget håndgribeligt, man kan tage i hænderne, som kan læses, som kan efterprøves … Man skulle synes, at hele den kristne verden ville række ud og modtage den med glæde og omfavne den som et levende vidnesbyrd. Den giver endnu et stort og grundlæggende bidrag, som kom som en åbenbaring til profeten [Joseph]« (»De store ting, Gud har åbenbaret«, Liahona, maj 2005, s. 82).
Jeg beder til, at hver eneste må have læst Mormons Bog inden årets udgang som svar på udfordringen fra vores nuværende profet, Gordon B. Hinckley, for at ære genoprettelsens profet, Joseph Smith. Må vi have en plan, som vi følger i tro for at smage og blive mæt med det, der er af uendelig og evig værdi, ja, Guds ord, som står i Mormons Bog. Det er min ydmyge bøn i Jesu Kristi navn. Amen.