Bliv missionær
I og jeg skal i dag og altid bære vidnesbyrd om Jesus Kristus og erklære genoprettelsens budskab … Missionering er et udtryk for vores åndelige identitet og arv.
Alle vi, der har modtaget det hellige præstedømme, har en hellig forpligtelse til at velsigne jordens nationer og familier ved at forkynde evangeliet og invitere alle til at modtage de frelsende ordinancer af den rette myndighed. Mange af os har tjent som fuldtidsmissionærer, nogle af os tjener lige nu som fuldtidsmissionærer, og alle tjener vi, og vil fortsat tjene, som missionærer hele livet. Vi er missionærer hver dag i vores familie, på vores skole, på vores arbejdsplads og i vores samfund. Uanset alder, erfaring eller stadie i livet er vi alle missionærer.
At forkynde evangeliet er ikke noget, vi beskæftiger os med periodisk eller midlertidigt. Og vores arbejde som missionærer er bestemt ikke begrænset til den korte periode, vi giver til missionærtjeneste i vores ungdom eller vore modne år. Forpligtelsen til at forkynde evangeliet er snarere en naturlig del af præstedømmets ed og pagt, som vi indgår. Missionering er i bund og grund et ansvar, der hører præstedømmet til, og alle os, der bærer præstedømmet, er Herrens bemyndigede tjenere på jorden og er missionærer til alle tider og på alle steder – og det vil vi altid være. Selve vores identitet som præstedømmebærere og Abrahams efterkommere defineres hovedsageligt af pligten til at forkynde evangeliet.
Mit budskab i aften kan anvendes af os alle, der har en pligt i præstedømmet til at forkynde evangeliet. Mit særlige mål ved dette præstedømmemøde er dog at tale åbent til Kirkens unge mænd, der forbereder sig på kaldelsen til at tage på mission. De principper, jeg vil tale til jer om, er både enkle og åndeligt betydningsfulde, og de bør få jer til at overveje, evaluere og foretage forbedringer. Jeg beder om, at Helligånden vil ledsage mig og jer, når vi sammen overvejer dette vigtige emne.
Et ofte stillet spørgsmål
Til møder med unge medlemmer af Kirken rundt om i verden, opfordrer jeg ofte de tilstedeværende til at stille spørgsmål. Et af de spørgsmål, jeg oftest får stillet af unge mænd, er: »Hvad kan jeg gøre for at forberede mig mest effektivt på at tage på fuldtidsmission?« Sådan et oprigtigt spørgsmål fortjener et seriøst svar.
Mine kære unge brødre, den allervigtigste ting, I kan gøre for at forberede jer på et kald til at tjene, er at blive missionærer, længe før I tager på mission. Læg mærke til, at jeg i mit svar fremhævede blive snarere end tage. Lad mig forklare, hvad jeg mener.
I vores almindelige sprogbrug i Kirken taler vi ofte om at tage i kirke, tage til templet og tage på mission. Jeg vil være så dristig at påstå, at vores ret rutinemæssige fremhævelse af at tage ikke er rammende.
Det drejer sig ikke om at tage i kirke; men snarere om at tilbede og forny pagter, når vi er i kirke. Det drejer sig ikke om at tage til eller gå gennem templet; det drejer sig snarere om at have ånden, pagterne og ordinancerne i Herrens hus i vores hjerte. Det drejer sig ikke om at tage på mission; det drejer sig snarere om at blive missionær og tjene gennem hele vores liv af hele vores hjerte, sjæl, sind og styrke. Det er muligt for en ung mand at tage på mission og ikke blive missionær, og dette er ikke, hvad Herren kræver, eller hvad Kirken behøver.
Mit inderlige håb for hver af jer unge mænd er, at I ikke blot vil tage på mission – men at I vil blive missionærer, længe før I indsender jeres missionspapirer, længe før I modtager kaldet til at tjene, længe før I indsættes af jeres stavspræsident, og længe før I kommer på MTC.
Princippet om at blive
Ældste Dallin H. Oaks har effektivt undervist os om udfordringen i at blive noget i stedet for blot at gøre forventede ting eller foretage særlige handlinger:
»Apostlen Paulus underviste i, at Herrens belæringer er blevet givet, og lærere kaldet, for at vi alle kan opnå ›en vækst, som kan rumme Kristi fylde‹ (Ef 4:13). Denne proces kræver meget mere end at opnå kundskab. Det er ikke engang nok for os at blive overbevist om evangeliet – vi skal handle og tænke således, at vi bliver omvendt af det. I modsætning til verdens institutioner, som lærer os at vide noget, så udfordrer Jesu Kristi evangelium os til at blive noget.
… Det er ikke nok for nogen blot at gøre noget uden at gøre det rigtigt. Evangeliets befalinger, ordinancer og pagter er ikke en liste over indskud, som det forlanges, at vi foretager på en himmelsk konto. Jesu Kristi evangelium er en plan, der viser os, hvordan vi bliver det, som vor himmelske Fader ønsker, at vi skal blive« (»En udfordring til at blive«, Liahona, jan. 2001, s. 40).
Brødre, udfordringen til at blive passer præcis og perfekt til missionsforberedelse. Processen – at blive missionær – indbefatter selvfølgelig ikke, at en ung mand har hvid skjorte og slips på i skole hver dag, eller at han følger missionærreglerne for at gå i seng og stå op – selvom de fleste forældre bestemt ville synes, at det var en god idé. Men I kan øge jeres ønske om at tjene Gud (se L&P 4:3), og I kan begynde med at tænke som missionærer tænker, at læse, hvad missionærer læser, at bede som missionærer beder, og at føle, som missionærer føler. I kan undgå den verdslige indflydelse, der får Helligånden til at trække sig tilbage, og I kan vokse i tillid til at genkende og reagere på åndelige tilskyndelser. Linje på linje, bud på bud, lidt her og lidt der kan I gradvist blive de missionærer, I håber, I vil blive, og de missionærer, som Frelseren forventer.
I vil ikke pludselig eller ved et trylleslag blive forvandlede til forberedte og lydige missionærer den dag, I træder ind af missionærskolens hoveddør. Hvad I er blevet i dagene, månederne og årene op til jeres missionærtjeneste, er hvad I vil blive på MTC. Det er en kendsgerning, at den udvikling, I vil gennemgå på MTC, i høj grad vil afspejle jeres fremgang i at blive missionærer.
Når I kommer på MTC, savner I selvfølgelig jeres familie, og mange dele af jeres daglige skema vil være nye og udfordrende. Men for en ung mand, der er godt forberedt til at blive missionær, vil de grundlæggende tilpasninger til missioneringens hårde arbejde og livsstil ikke være overvældende, tyngende eller begrænsende. Derfor er en grundlæggende del af at hæve standarden at arbejde på at blive missionær, før man tager på mission.
Fædre, forstår I jeres rolle i at hjælpe jeres søn til at blive missionær, før han tager på mission? I og jeres hustru er nøglen til den proces, det er at blive missionær. Præstedømmeledere og ledere i hjælpeorganisationerne, erkender I jeres ansvar for at hjælpe forældre og hjælpe enhver ung mand med at blive missionær, før han tager på mission? Standarden er også blevet hævet for forældre og for alle Kirkens medlemmer. Bønsom overvejelse af princippet om at blive, vil indbyde inspiration, der er skræddersyet til de særlige behov, som jeres sønner eller de unge mænd, som I tjener, har.
Den forberedelse, jeg her beskriver, er ikke kun rettet mod jeres missionærtjeneste som 19- eller 20- eller 21-årige unge mænd. Brødre, I forbereder jer på et liv fuld af missionering. Som præstedømmebærere er vi altid missionærer. Hvis I trofast går frem i processen med at blive missionær, både før I tager på mission og i missionsmarken, så vil I, når dagen oprinder for jeres ærefulde afløsning som fuldtidsmissionærer, rejse fra marken, hvor I har arbejdet, og vende hjem til jeres familie – men I vil aldrig ophøre med at missionere. En præstedømmebærer er missionær til alle tider og på alle steder. Missionærer er, hvem vi er som bærere af præstedømmet og som Abrahams efterkommere.
Abrahams efterkommere
Arvingerne til alle de løfter og pagter, der er indgået mellem Gud og Abraham, omtales som Abrahams efterkommere (se Guide til Skrifterne, »Abraham«, underafsnit »Abrahams efterkommere«). Disse velsignelser opnås kun gennem lydighed over for de love og ordinancer, der hører til Jesu Kristi evangelium. Brødre, processen at blive missionær hænger direkte sammen med vores forståelse af os selv som Abrahams efterkommere.
Abraham var en stor profet, som tragtede efter retfærdighed og var lydig over for alle de bud, han modtog fra Gud, deriblandt befalingen om at ofre sin elskede søn Isak. På grund af hans trofasthed og lydighed omtales Abraham ofte som de trofastes fader, og vor himmelske Fader indgik pagt med Abraham og lovede ham og hans efterkommere store velsignelser:
»Fordi du har handlet sådan og ikke nægtet mig din eneste søn,
vil jeg velsigne dig og gøre dine efterkommere så talrige som himlens stjerner og som sandet ved havets bred. Dine efterkommere skal erobre deres fjenders porte.
Alle jordens folk skal velsigne sig i dit afkom, fordi du adlød mig« (1 Mos 22:16-18).
Således blev Abraham lovet mange efterkommere, og at jordens nationer ville blive velsignet gennem disse efterkommere.
Hvordan er jordens nationer blevet velsignede gennem Abrahams efterkommere? Svaret på dette vigtige spørgsmål findes i Abrahams Bog:
»Og jeg vil gøre dig [Abraham] til en stor nation, og jeg vil velsigne dig i overmål og gøre dit navn stort blandt alle nationer, og du skal være en velsignelse for din sæd efter dig, så de i deres hænder skal bære denne gerning og dette præstedømme til alle nationer.
Og jeg vil velsigne dem gennem dit navn, thi så mange, som antager dette evangelium, skal kaldes efter dit navn og skal regnes blandt din sæd og skal stå op og velsigne dig som deres fader« (Abraham 2:9-10).
I disse vers lærer vi, at Abrahams trofaste arvinger ville modtage Jesu Kristi evangeliums velsignelser og præstedømmets myndighed. Således henviser vendingen »bære denne gerning og dette præstedømme til alle nationer« til ansvaret for at forkynde Jesu Kristi evangelium og til at invitere alle til at modtage de frelsende ordinancer ved præstedømmets rette myndighed. Store ansvar hviler i sandhed på Abrahams efterkommere i disse sidste dage.
Hvordan angår disse løfter og velsignelser os i dag? Enten gennem direkte slægt eller adoption er enhver mand og dreng inden for min stemmes rækkevidde i aften en retmæssig arving til de løfter Gud gav Abraham. Vi er Abrahams efterkommere. En af de vigtigste grunde, til, at vi modtager en patriarkalsk velsignelse, er for at hjælpe os til mere fuldt ud at forstå, hvem vi er som Abrahams efterkommere og til at erkende det ansvar, der hviler på vore skuldre.
Mine kære brødre, I og jeg skal i dag og altid velsigne alle folk i alle jordens nationer. I og jeg skal i dag og altid bære vidnesbyrd om Jesus Kristus og erklære genoprettelsens budskab. I og jeg skal i dag og altid invitere alle til at modtage de frelsende ordinancer. At forkynde evangeliet er ikke en deltidsopgave i præstedømmet. Det er ikke blot noget, vi kan beskæftige os med i en begrænset periode eller en opgave, vi må fuldføre som medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Missionering er snarere et udtryk for vores åndelige identitet og arv. Vi var forudordinerede i forudtilværelsen og født på jorden for at opfylde pagten og løftet, som Gud gav Abraham. Vi er alle her på jorden i denne tid for at højne præstedømmet og forkynde evangeliet. Det er, hvem vi er, og det er grunden til, at vi er her – i dag og altid.
Måske holder du af musik, sport eller er interesseret i mekanik, og måske arbejder du en dag i et erhverv eller fag eller inden for kunst. Selvom disse aktiviteter og beskæftigelser er vigtige, definerer de ikke, hvem vi er. Først og fremmest er vi åndelige væsener. Vi er Guds sønner og Abrahams efterkommere:
»Thi de, der er trofaste og får disse to præstedømmer, hvorom jeg har talt, og som ærer deres kaldelse, bliver helliggjort ved Ånden til deres legemers fornyelse.
De bliver Moses’ og Arons sønner, Abrahams sæd, Guds kirke og rige og Guds udvalgte (L&P 84:33-34).
Mine kære brødre, meget er givet os, og meget forventes af os. Må I unge mænd mere fuldt ud forstå, hvem I er som Abrahams efterkommere og blive missionærer længe før, I tager på mission. Efter I er kommet tilbage til jeres hjem og familie, må I hjemvendte missionærer da altid være missionærer. Og må vi alle rejse os som Guds mænd og velsigne jordens nationer med større vidnesbyrd og åndelig kraft, end vi nogensinde har gjort det før.
Jeg bærer vidnesbyrd om, at Jesus er Kristus, vor Frelser og Forløser. Jeg ved, at han lever! Og jeg bærer vidnesbyrd om, at vi som præstedømmebærere er hans repræsentanter i det storslåede værk at forkynde hans evangelium, i dag og altid. I Jesu Kristi hellige navn. Amen.