Jesus Kristus – helbredelsens mester
Tro, anger, dåb, et vidnesbyrd og varig omvendelse fører til Herrens helbredende kraft.
Mine kære brødre og søstre, jeg sender min kærlighed og mine hilsener til jer alle. På Brødrenes vegne udtrykker jeg taknemmelighed for jeres godhed, for jeres mange gavmilde, gode gerninger, for jeres bønner og opretholdende indflydelse på vores liv. Vore udfordringer er ligesom jeres. Vi udsættes alle for sorg og lidelse, for sygdom og død. I gode og dårlige tider forventer Herren af os alle, at vi holder ud til enden. Som vi sammen går frem i hans hellige værk, erkender Brødrene vigtigheden af jeres omsorg, så kærligt givet og taknemmeligt modtaget. Vi elsker jer og beder for jer, ligesom I beder for os.
Jeg er især taknemmelig for Herren Jesus Kristus. Jeg er taknemmelig for hans kærlige godhed og for hans åbne invitation til at komme til ham.1 Jeg forundres over hans uforlignelige kraft til at helbrede. Jeg vidner om Kristus som helbredelsens mester. Det er blot én af mange egenskaber, der kendetegner hans mageløse liv.
Jesus er Kristus, Messias, Guds Søn, Skaberen, den store Jahve, den lovede Emanuel, vores forsonende Frelser og Forløser, vores talsmand hos Faderen, vores store eksempel. Og en dag vil vi stå foran ham som vores retfærdige og nådige dommer.2
Helbredelsens mirakler
Som helbredelsens mester bød Jesus sine venner: »Gå … og fortæl … hvad I har set og hørt: Blinde ser, lamme går, spedalske bliver rene, og døve hører; [og] døde står op.«3
Matthæus4-, Markus5-, Lukas6- og Johannesevangeliet7 fortæller gang på gang, at Jesus gik omkring og forkyndte evangeliet og helbredte alle slags sygdomme.
Da den opstandne Frelser viste sig for folkene i det gamle Amerika, inviterede han barmhjertigt dem, der var »plaget på anden vis«8 til at komme til ham og blive helbredt.
På storslået vis blev hans guddommelige myndighed til at helbrede overdraget til værdige præstedømmebærere i tidligere uddelinger9 og igen i disse sidste dage, hvor hans evangelium er blevet gengivet i dets fylde.10
Bønnens indflydelse på helbredelse
Vi kan også opnå hans helbredende kraft gennem bøn. Jeg vil aldrig glemme en oplevelse, søster Nelson og jeg havde, for omkring tre årtier siden sammen med præsident Spencer W. Kimball og hans elskede Camilla. Vi var i Hamilton i New Zealand til en stor konference med de hellige. Jeg var ikke generalautoritet dengang. Jeg var inviteret til at deltage i dette og lignende møder på andre stillehavsøer, da jeg tjente som hovedpræsident for søndagsskolen. Som læge havde jeg tilset præsident og søster Kimball igennem mange år. Jeg kendte dem begge rigtig godt – indeni og udenpå.
Kirkens lokale unge havde til lørdag aften forberedt et kulturelt program til denne konference. Uheldigvis blev både præsident og søster Kimball begge meget syge med høj feber. Efter at have fået en præstedømmevelsignelse, hvilede de sig hjemme hos præsidenten for templet i New Zealand, hvis hjem lå i nærheden. Præsident Kimball bad sin rådgiver, præsident N. Eldon Tanner om at præsidere ved den kulturelle begivenhed og at undskylde præsident og søster Kimball.
Søster Nelson fulgtes med præsident og søster Tanner og andre ledere til begivenheden, mens præsident Kimballs sekretær, bror D. Arthur Haycock, og jeg vågede over vore febersyge venner.
Mens præsident Kimball sov, sad jeg stille og læste i hans værelse. Pludselig vågnede præsident Kimball. Han spurgte: »Bror Nelson, hvornår starter aftenens program?«
»Klokken syv, præsident Kimball.«
»Hvad er klokken nu?«
»Den er næsten syv,« svarede jeg.
Præsident Kimball sagde hurtigt: »Sig til søster Kimball, at vi tager derhen!«
Jeg tog præsident Kimballs temperatur. Den var normal! Jeg tog søster Kimballs temperatur. Den var normal!
De klædte sig hurtigt på og gik ud til bilen. Vi blev kørt til Church College of New Zealands stadion. Da bilen kørte ind i arenaen, udbrød der spontant et højt råb. Det var meget usædvanligt! Efter vi havde sat os, spurgte jeg søster Nelson om den pludselige larm. Hun sagde, at da præsident Tanner indledte mødet, havde han pligttro undskyldt præsident og søster Kimball på grund af sygdom. Derefter blev en ung new zealænder bedt om at indlede med bøn.
I stor tro bad han, hvad søster Nelson beskrev som en ret lang, men stærk bøn. Han bad således: »Vi er 3.000 new zealandske unge. Vi er samlede her, efter at have forberedt os i seks måneder, for at synge og danse for din profet. Vil du helbrede ham og bringe ham hertil!« Efter der var blevet sagt »amen«, kørte bilen med præsident og søster Kimball ind på stadion. De blev øjeblikkeligt genkendt, og med det samme råbte alle af fryd!11
Jeg havde været vidne til Herrens helbredende kraft! Jeg havde også været vidne til åbenbaring modtaget og besvaret af hans levende profet!
Jeg indrømmer, at nogle af vore mest indtrængende bønner af og til ser ud til ikke at blive besvaret. Vi undrer os over »hvorfor?« Jeg kender den følelse! Jeg kender frygten og tårerne i disse øjeblikke. Men jeg ved også, at vore bønner aldrig overhøres. Vores tro er aldrig upåskønnet. Jeg ved, at en alvidende himmelsk Faders perspektiv er meget større end vores. Mens vi kender vore jordiske problemer og smerter, kender han vores udødelige fremgang og potentiale. Hvis vi beder om at kende hans vilje og overgiver os selv til den med tålmodighed og mod, så kan himmelsk helbredelse ske på hans måde og i hans tid.
Skridt mod helbredelse
Lidelse kan opstå af åndelige så vel som fysiske årsager. Alma den Yngre erindrede, at hans synd var så smertelig, at han ønskede at »blive forvist og tilintetgjort, både sjæl og legeme, så [han] ikke skulle komme til at stå for … Guds åsyn og blive dømt efter [sine] gerninger.«12 Når vi har det sådan, hvordan kan vi så blive helbredt af ham?
Vi kan angre mere fuldstændigt! Vi kan omvendte os fuldstændig ! Så kan »Retfærdighedens Søn«13 velsigne os mere fuldstændigt ved sin helbredende hånd.
Tidligt i sin jordiske tjenestegerning, erklærede Jesus, at han var sendt for at bringe »lægedom til dem, hvis hjerte er knust.«14 Uanset, hvor han underviste, var hans mønster konsekvent. Læg mærke til mønsteret, når jeg nu citerer nogle udtalelser, han kom med på fire forskellige tidspunkter og steder.
-
Til folket i det Hellige Land sagde Herren, at hans folk skulle »se med øjnene, høre med ørerne og fatte med hjertet og vende om, så jeg må helbrede dem.«15
-
Til folket i det gamle Amerika udstrakte den opstandne Herre sin invitation til at: »Vende tilbage til mig … angre jeres synder og blive omvendt, så at jeg kan helbrede jer.«16
-
Til lederne i sin kirke, sagde han: »Thi I skal blive ved med at belære sådanne, thi I ved ikke, om de ikke vil omvende sig og angre deres synder og komme til mig af hele hjertet, og jeg skal helbrede dem.«17
-
Senere da »alt … genoprette[de]s«,18 underviste Herren profeten Joseph Smith angående pionererne: »Og efter deres fristelser og mange trængsler vil jeg, Herren, søge efter dem, og dersom de ikke forhærder deres hjerter og ikke viser nogen hårdnakkethed mod mig, skal de blive omvendt, og jeg skal læge dem.«19
Rækkefølgen i Herrens mønster er betydningsfuld. Tro, anger, dåb, et vidnesbyrd og varig omvendelse fører til Herrens helbredende kraft. Dåb er en handling, hvormed man indgår en pagt – et tegn på en forpligtelse og et løfte. Vidnesbyrd udvikles, når Helligånden giver overbevisning til den, der oprigtigt søger sandheden. Et sandt vidnesbyrd nærer tro; det fremmer omvendelse og lydighed over for Guds bud. Et vidnesbyrd fremkalder begejstring for at tjene Gud og sine medmennesker.20 Omvendelse betyder at »vende om«.21 Omvendelse er at vende sig fra verdens veje og vende sig til Herrens veje og blive der. Omvendelse indebærer anger og lydighed. Omvendelse medfører en stor forandring i vores hjerte.22 Således bliver en sand omvendt »født igen«23 og skal leve et nyt liv.24
Som virkelig omvendte, motiveres vi til at gøre, hvad Herren ønsker, at vi skal gøre,25 og til at være, hvem han ønsker, at vi skal være.26 Syndernes forladelse, som medfører guddommelig tilgivelse, læger ånden.
Hvordan ved vi, om vi virkelig har omvendt os? »Test dig selv«-prøver er tilgængelige i skrifterne. Én måler den grad af omvendelse, der kræves, før man bliver døbt.27 En anden måler vores villighed til at tjene andre. Til sin discipel Peter sagde Herren: »… men jeg bad for dig, for at din tro ikke skal svigte. Og når du engang vender om, så styrk dine brødre.«28 Villighed til at tjene og styrke andre viser, om man er klar til at blive helbredt.
Storheden i hans helbredelse
Johannes den elskede sagde: »Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd!«29 Hvilken kraft! Kun helbredelsens mester kunne bære verdens synder. Vores gæld til ham er så stor, at den ikke kan beregnes.
Jeg erindrer en oplevelse, som jeg havde, mens jeg talte til en gruppe missionærer. Da jeg gav dem mulighed for at stille spørgsmål, rejste en ældste sig. Med tårer i øjnene spurgte han: »Hvorfor skulle Jesus lide så meget?« Jeg bad ældsten om at slå op i Salmer og sange og fremsige ordene fra »O store Gud«. Han læste:
Engang du naglet var til korsets planke,
og tornekronen selv du bar for mig,
fra evighed det var din store tanke,
at du i døden ville ofre dig.«30
Derefter bad jeg ham læse fra »Ydmygt med ærbødighed«. Disse ord er særlig gribende, fordi de er skrevet, som Herren ville udtrykke sit eget svar på netop det spørgsmål, der var blevet stillet:
… du forløste, tænk på Krist,
hvad han led for dig, for vist;
hist på jorden angstens sved,
faldt som blod i støvet ned
han på korset fandt sin grav,
hvorved han dig frelse gav …
Derfor glem ej, hvad han led
for til dig at bringe fred,
ofredes til døden hen,
men opstod til liv igen.31
Jesus led meget, fordi han elsker os meget! Han ønsker, at vi skal angre og omvende os, så han til fulde kan helbrede os.
Når prøvelserne os møder32, så er det der, vi skal styrke vores tro på Gud, arbejde hårdt og tjene andre. Så vil han helbrede vores knuste hjerte. Han vil efterlade os personlig fred33 og trøst.34 Disse storslåede gaver vil ikke blive ødelagt, end ikke af døden.
Opstandelsen – den endegyldige helbredelse
Opstandelsens gave er Herrens endegyldige helbredelse. Takket være ham, vil ethvert legeme blive genoprettet i dets fuldkomne skikkelse.35 Takket være ham, er ingen tilstand håbløs. Takket være ham, venter lysere dage forude, både her og herefter. Sand glæde venter os alle – hinsides sorgen.
Jeg vidner om, at Gud lever, at Jesus er Kristus – helbredelsens mester – i Jesu Kristi hellige navn. Amen.