Evangeliske pagter fører lovede velsignelser med sig
Ved at holde evangeliets pagter kan vi overkomme alle livets forbigående prøvelser.
I dag vil jeg gerne udtrykke min dybe ærbødighed for og kærlighed til vor himmelske Fader, hans Søn, Herren Jesus Kristus og Helligånden. Jeg vil også bære mit vidnesbyrd om præsident Gordon B. Hinckleys hellige kald som Herrens profet, seer og åbenbarer. Jeg opretholder ham af hele mit hjerte og af al min kraft.
Jeg er taknemmelig for, at jeg har kunnet indgå ægteskabspagten i templet med en elskelig, evig ledsager, som jeg elsker og påskønner. Hun er altid et eksempel på omsorgsfuld tjeneste over for dem, der er i nød. Vores ægteskab er blevet velsignet med trofaste, virksomme børn og børnebørn, der har lært os meget.
Jeg føler mig især velsignet ved, at min bror, mine søstre og jeg blev født af retfærdige forældre, der er forblevet trofaste mod deres tempelpagter, og som villigt har ofret alt for, at vi kunne blive trygt forankret i vor himmelske Faders plan. Jeg kan kun takke min englelignende mor for at holde kæden af kærlighed og evangeliets ordinancer stærk i vores liv.
Jeg har nævnt disse hellige forhold på grund af den glæde, jeg føler over at vide, at der er en bindende pagt med hver af dem, som er beseglet i det hellige tempel. Jeg er dybt taknemmelig for at vide, at uanset hvilke udfordringer der venter os, så er der håb og trøst i at vide, at vi ved at holde evangeliets pagter, kan overkomme alle livets forbigående prøvelser. Skrifterne lærer os, at alt i sidste ende vil gå godt, hvis vi er trofaste mod vore pagter. Kong Benjamin sagde:
»Og på grund af den pagt, I har gjort, skal I kaldes Kristi børn …
Derfor ønsker jeg, at I skal påtage jer Kristi navn, alle I, der har gjort pagt med Gud, at I vil være lydige til jeres livs ende.
Og det skal ske, at den, der gør dette, skal findes på Guds højre side« (Mosiah 5:7-9).
Det er meget vigtigt for vores evige frelse, at vi giver omhyggeligt agt på vores indgåelse af pagter. Pagter er overenskomster, som vi indgår med vor himmelske Fader, hvori vi forpligter vores hjerte, sind og opførsel til at holde de befalinger, som Gud har givet. Hvis vi er trofaste og holder vores aftale, slutter han pagt om eller lover i sidste ende at velsigne os med alt, hvad han har.
I Det Gamle Testamente undervises der i Herrens pagtsmønster gennem Noas oplevelse med en ugudelig verden og Herrens plan for at rense jorden. På grund af Noas trofaste og urokkelige forpligtelse, sagde Herren til ham:
»Men med dig vil jeg oprette min pagt. Du skal gå ind i arken sammen med dine sønner, din kone og dine svigerdøtre …
Noa gjorde, ganske som Herren havde befalet ham« (1 Mos 6:18; 7:5).
Efter oversvømmelsen var aftaget, gik de ud af arken.
»Derpå byggede Noa et alter for Herren …
Gud sagde til Noa og hans sønner:
›Nu opretter jeg min pagt med jer og med jeres efterkommere‹« (1 Mos 8:20; 9:8-9).
Vi har også indgået hellige pagter med Herren, så vi kan blive beskyttet mod modstanderen. Ligesom på Noas tid lever vi i en tid med profetiske løfter og opfyldelse. I løbet af de sidste otte år er der blevet indviet 71 nye templer – en bedrift under ledelse af Herrens profet, og som på sin vis må være ligesom at bygge arken i Noas dage.
Vores levende profet, præsident Gordon B. Hinckley, har indbudt os til at træde gennem templets døre, hvor vi kan indgå pagter med Herren.
Ligesom i Noas dage kan vore bestræbelser på at efterleve disse pagter ofte blive ledsaget af et vist mål af offer. Offeret, lige meget, hvor stort eller småt, bestemmer ofte, hvor forpligtede vi er i hjerte og sind til at være vor himmelske Faders vilje underdanig. Mønsteret i at yde ofre indbefatter ofte en tid med indre kamp, hvori vi må vurdere og afveje konsekvenserne af vore beslutninger. Valgene er måske ikke altid indlysende eller nemme, så vi kæmper videre. Når vi til sidste beslutter at gøre os fri af den indre kamp og ofre vores vilje for Herrens, bliver vi løftet til et nyt forståelsesniveau. Denne proces er ofte mere genkendelig i vores liv, når vi oplever en stor tragedie eller udfordring.
For blot et par uger siden blev en ung mand, der var på spejderlejr i bjergene øst for Salt Lake City, dræbt, da han blev ramt af et lyn. Hans forældre, der var overvældede af sorg og fortvivlelse ved det pludselige tab af deres søn, kæmpede i stilhed og spurgte, hvorfor det var sket. Fordi deres hjerte var åbent og deres tro stærk, oplevede de stor kærlighed fra Herren. Midt i deres sorg traf de en stille, nænsom beslutning om at acceptere udfaldet af denne oplevelse uden vrede. Med deres accept kom en større forståelse af formålet med livet og en ihukommelse af de pagter, der var indgået. Selvom de stadig var fyldt med smerte på grund af deres pludselige tab, fandt de, at de var kommet Herren nærmere og var fast besluttet på at holde endnu mere fast i deres pagter og leve således, at de kunne være sikre på en glædelig genforening med deres søn.
I denne uddeling er der kommet en ny, anderledes forståelse af indgåelse af pagter, end der var på Noas dage. Vi er ikke blot ansvarlige for at indgå pagter for os selv, men vi har også fået ansvaret for at søge vore afdøde slægtninge og åbne døren for alle, der ønsker at indgå pagter og værdigt modtage evangeliets ordinancer.
Arbejdet blandt dem, der levede tidligere, går hurtigt fremad, idet himlens hærskare er organiseret og bemyndiget af Herren. I præsident Joseph F. Smiths syn angående de døde skriver han:
»Men se, han ordnede sine styrker blandt de retfærdige og udpegede budbringere, som var iklædt magt og myndighed, og pålagde dem det hverv at gå ud …
Jeg så, at denne uddelings trofaste ældster fortsætter med at forkynde omvendelsens og forløsningens evangelium ved Guds Enbårne Søns offer, når de forlader det jordiske liv« (L&P 138:30, 57).
Skrifterne lærer os også, at budbringerne indbefattede de »profeters ånder, der i kødet trofast havde vidnet om [Forløseren]« (L&P 138:36). Nogle af disse budbringere kunne omfatte Peter, Paulus, Alma, Johannes, Josef og Nephi.
Når man har læst om dette syn, som præsident Smith modtog, og kender til de missionærer, der har fået til opgave at udføre dette hverv, så skulle man tro, at det i høj grad ville motivere enhver af os til at holde vores pagt om at finde navnene på vore afdøde familiemedlemmer og udnytte alle ledige timer i templet. Jeg kan med en vis sikkerhed sige, at der stadig er ledige pladser i mange templer, så vi kan imødekomme Det Første Præsidentskabs råd om at bruge noget af vores fritid til at udføre tempelordinancer. Jeg beder til, at vi vil tage imod denne indbydelse til at komme til templets dør.
Jeg føler mig ydmyg over denne mulighed for at tjene i denne betroede kaldelse og beder til, at jeg må handle i overensstemmelse med mine pagter med Herren og være modtagelig over for Åndens vejledning. Jeg bærer mit højtidelige vidnesbyrd om Herren Jesus Kristus og om genoprettelsen af hans evangelium gennem profeten Joseph Smith. Jeg vil gerne udtrykke min kærlighed for templets pagter og ordinancer og forpligte mig til at mangedoble min indsats for at komme i Guds hellige huse. Jeg ved, at når vi indgår og holder hellige pagter, vil Herren skænke os sin hellige nærhed. Jeg bærer vidnesbyrd herom i Jesu Kristi navn. Amen.