På Zions bjerg
Hver eneste sjæl, som villigt knytter sig til Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige og søger at leve efter dens principper og ordinancer, står »på Zions bjerg.«
Jeg har levet i lang tid og set de standarder, som civilisationen må hvile på for at overleve, blive fejet til side en ad gangen.
Vi lever i en tid, hvor de hæderkronede standarder for moral, ægteskab, hjemmet og familie lider nederlag på nederlag i retssale og råd, parlamenter og klasseværelser. Vores lykke afhænger af at efterleve de selvsamme standarder.
Apostlen Paulus profeterede om, at mennesker i vore dage, disse sidste dage, ville være »ulydige mod deres forældre … ukærlige … fjender af det gode … de vil elske nydelser højere end Gud« (2 Tim 3:2-4).
Og han advarede om, at: »Onde mennesker og bedragere vil komme længere og længere ud i det onde, føre andre vild og selv fare vild« (2 Tim 3:13). Han havde ret. Når jeg tænker på fremtiden, er jeg ikke desto mindre overvældet af en følelse af glad optimisme.
Paulus fortalte den unge Timoteus, at han skulle fortsætte med de ting, han havde lært af apostlene, og han kunne være tryg, fordi »fra barnsben kender du De hellige Skrifter, der kan give dig visdom til frelse ved troen på Kristus Jesus« (2 Tim 3:15).
En viden om skrifterne er vigtig. Vi lærer om åndelig vejledning gennem dem.
Jeg har hørt folk sige: »Jeg ville villigt udstå forfølgelse og prøver, hvis jeg kunne have levet i Kirkens første tid, hvor der var sådan en bølge af åbenbaring, som blev udgivet som hellig skrift. Hvorfor sker det ikke nu?«
De åbenbaringer, som kom gennem Joseph Smith, og blev udgivet som hellig skrift, lagde den faste grundvold for den kirke, hvorigennem Jesu Kristi evangelium kunne bringes ud til »alle nationer« (2 Nephi 26:13).1
Skrifterne definerer embederne for profeten og præsidenten og hans rådgivere og De Tolv Apostles Kvorum, De Halvfjerds’ Kvorum, Det Præsiderende Biskopråd og stave og menigheder. De definerer embederne i Det Melkisedekske og Det Aronske Præstedømme. De etablerer kanaler, som inspiration og åbenbaring kan strømme igennem til ledere og lærere og forældre og enkeltpersoner.
Modgangen og prøvelserne er anderledes nu. Om noget er de mere intense og farligere end i de tidlige dage og ikke så meget rettet mod Kirken som mod os som individer. De tidlige åbenbaringer, der blev udgivet som hellig skrift og som permanent vejledning for Kirken, definerer ordinancerne og pagterne og er stadig gældende.
Et af disse skriftsteder lover: »Er I beredt, behøver I ikke at frygte« (L&P 38:30).
Lad mig fortælle jer, hvad der er gjort for at forberede os. Så vil I måske forstå, hvorfor jeg ikke frygter fremtiden, og hvorfor jeg nærer sådanne positive, tillidsfulde følelser.
Jeg kan umuligt beskrive detaljeret eller blot opremse alt det, Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum har fået gjort i de senere år. Deraf vil I se fortsat åbenbaring, åbne sig for Kirken og for hvert enkelt medlem. Jeg vil beskrive nogle få af dem.
For mere end 40 år siden, blev det besluttet at gøre lærdommene lettere tilgængelig for alle medlemmer ved at udarbejde en sidste dages hellig udgave af skrifterne. Vi gik i gang med at lave krydsreferencer fra King James-oversættelsen af Bibelen til Mormons Bog, Lære og Pagter og Den Kostelige Perle. Der blev overhovedet ikke ændret i teksten i King James-oversættelsen af Bibelen.
For århundreder siden blev der udført arbejde som forberedelse til vore dage. Halvfems procent af King James-oversættelsen af Bibelen er, som den blev oversat af William Tyndale og John Wycliffe. Vi skylder disse tidlige oversættere og martyrer meget.
William Tyndale sagde: »Jeg vil gøre det muligt, at den dreng, som pløjer marken, skal vide mere om skrifterne end [den gejstlige].«2
Alma havde været gennem store prøvelser og stod over for endnu større prøvelser. »Og ordets forkyndelse gjorde meget til at få folket til at gøre det, der var retfærdigt; ja, det havde øvet større indflydelse på folkets sind end sværdet eller noget andet, der var hændt dem – derfor mente Alma, at det var nødvendigt at forsøge Guds ords kraft« (Alma 31:5).
Det er præcis, hvad vi havde i sinde, da vi begyndte på projektet med skriften, at ethvert medlem af Kirken skulle kunne kende skriften og forstå de principper og lærdomme, som findes i dem. Vi ville gøre det i vore dage, som Tyndale og Wycliffe havde gjort i deres.
Både Tyndale og Wycliffe blev frygtelig forfulgt. Tyndale led i et iskoldt fængsel i Bruxelles. Hans tøj var slidt i laser, og han frøs forfærdeligt. Han skrev til biskopperne og bad om sin frakke og kappe. Han tiggede om et lys og sagde: »Det er meget trættende at sidde alene i mørket.«3 De blev så ophidsede over denne forespørgsel, at han blev ført fra fængslet og brændt på bålet foran en stor skare af mennesker.
Wycliffe undslap døden på bålet, men Konstanzkoncilet fik hans lig gravet op, brændt på bålet og hans aske spredt.4
Profeten Joseph Smith havde lånt bogen Book of Martyrs af John Foxe, en engelsk præst i det 16. århundrede, af moderen til Edward Stevenson fra De Halvfjerds. Efter at han havde læst den, sagde han: »Jeg har ved hjælp af Urim og Tummin set disse martyrer, og de var ærlige, oprigtige Kristi disciple i henhold til det lys, de havde, og de vil blive frelst.«5
Vi vidste på forhånd, at det var en meget vanskelig, måske endda umulig opgave, at lave krydshenvisninger til mere end 70.000 vers i skrifterne, lave fodnoter og anden hjælp. Men vi begyndte. Det tog 12 år og mere end 600 mennesker hjalp til for at gøre det færdig. Nogle var eksperter i græsk, latin og hebraisk eller havde viden om antikke manuskripter. Men de fleste var almindelige, trofaste medlemmer af Kirken.
Inspirationens ånd hvilede over arbejdet.
Projektet ville have været umuligt uden computeren.
Et bemærkelsesværdigt system blev udarbejdet til at holde styr på tusindvis af fodnoter til at åbne skriften for enhver dreng og pige, der pløjer marken.
Med et emneindeks kan et medlem af Kirken på bare få minutter slå ord op som forsoning, omvendelse, Helligånd og finde åbenbarende referencer fra alle fire standardværker.
Adskillige år inde i projektet spurgte vi til, hvordan det gik fremad med den omstændige og møjsommelige registrering af emner i alfabetisk orden. De skrev: »Vi har været gennem himmel og helvede, er kommet over kærlighed og lyst og arbejder os nu henimod omvendelse.«
Det originale manuskript til Mormons Bog kom os i hænde. Det gjorde det muligt at rette trykkerens fejl, som havde sneget sig ind i oversættelse af skriften.
Mest bemærkelsesværdigt i Topical Guide er de 18 sider, med enkelt linjeafstand og lille skriftstørrelse under overskriften »Jesus Kristus,« den mest omfattende samling af henvisninger til skriften på navnet Jesus Kristus, som nogensinde er samlet i verdens historie. Følg disse henvisninger, og I vil åbne døren til, hvis kirke dette er, hvad den underviser i, og ved hvilken myndighed – alt er forankret i Jesu Kristi hellige navn, Guds Søn, Messias, Forløseren, vor Herre.
To nye åbenbaringer blev føjet til Lære og Pagter – afsnit 137, et syn der blev givet til profeten Joseph Smith i forbindelse med gengivelsen af begavelsen, og afsnit 138, præsident Joseph F. Smiths syn om forløsningen af de døde. Da dette arbejde var næsten klart til at blive sendt i trykken, modtog og bekendtgjorde vi den storslåede åbenbaring om præstedømmet som en officiel erklæring (se L&P-Officiel erklæring 2), som beviser, at der stadig kan komme ny hellig skrift.
Så kom den store udfordring med at oversætte til alle sprog i Kirken. Nu er Tre-i-eneren med Guide til Skrifterne blevet udgivet på 24 forskellige sprog, og der følger flere. Mormons Bog er nu udgivet på 106 sprog. 49 oversættelser er i gang.
Der blev udrettet mere. Mormons Bog fik en undertitel – Mormons Bog: Endnu et vidne om Jesus Kristus.
Med de grundlæggende lærdomme så solidt på plads som granitten i templet i Salt Lake City og åben for enhver kunne flere se den konstante strøm af åbenbaring til Kirken. »Vi tror alt, hvad Gud har åbenbaret, alt, hvad han nu åbenbarer, og vi tror, at han endnu vil åbenbare mange store og vigtige ting angående Guds rige« (9. trosartikel).
Mens udgivelsen af skriften skred frem, blev et andet stort arbejde påbegyndt. Dette vil også tage år. Alle Kirkens undervisningsmaterialer blev revideret. Alle kurser i præstedømmet og hjælpeorganisationer – for børn, unge og voksne – blev revideret for at fokusere på skrifterne, fokusere på Jesus Kristus, fokusere på præstedømmet og fokusere på familien.
Hundredvis af frivillige arbejdede år ud og år ind. Nogle af dem var eksperter i at skrive, læseplaner, undervisning og andre relaterede områder, men de fleste var almindelige medlemmer af Kirken. Alt var forankret i skriften, med vægt på præstedømmets myndighed og med fokus på familiens hellige natur.
Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum udgav: »Familien: En proklamation til verden.«6 Dernæst udgav de: »Den levende Kristus: Apostlenes vidnesbyrd.«7
Seminar- og institutklasser spreder sig over hele verden. Lærerne og eleverne lærer og underviser ved Ånden (se L&P 50:17-22) og begge parter bliver undervist i at forstå skriften, profetens ord, frelsesplanen, Jesu Kristi forsoning, frafaldet og genoprettelsen, den genoprettede kirkes enestående position og at kende de principper og lærdomme, som findes i den. Eleverne opmuntres til at udvikle en vane med at studere skriften dagligt.
Mandag aften blev reserveret til familieaften. Alle aktiviteter i Kirken må vige, så familien kan være sammen.
Som en naturlig følge blev missionering genfæstet til åbenbaringerne under titlen »Forkynd mit evangelium.« Hvert år afløses mere end 25.000 missionærer for at vende hjem til 148 lande, efter at de har brugt to år med at lære om lærdommene, og hvordan man underviser ved Ånden og at bære deres vidnesbyrd.
Principperne om præstedømmets ledelse er blevet gjort tydeligere. Præstedømmekvorummernes rolle – de aronske og de melkisedekske – er blevet fremhævet. Altid, overalt, er der ledere, som har nøglerne – biskopper og præsidenter – til at give vejledning, at afklare misforståelser samt opfange og korrigere falske lærdomme.
Læseplanen for voksne i præstedømmet og Hjælpeforeningen er lagt an på Kirkens præsidenters lærdomme.
Kirkens tidsskrifter har fået nyt udseende og bliver nu udgivet på 50 sprog.
En imponerende æra af tempelbyggeri er i gang med 122 templer, som er blevet åbnet for udførelse af ordinancer, og yderligere to blev bekendtgjort i går.
Genealogi fik navneforandring til slægtshistorie. Trofaste medlemmer bliver hjulpet af den nyeste teknologi med at forberede og medbringe navne til templet.
Disse ting vidner alle om fortsat åbenbaring. Der er meget andet, som er alt for talrigt til at gå i detaljer med.
Der er i Kirken en central kerne af kraft, der går dybere end programmer eller møder eller foreninger. Den ændrer sig ikke. Den kan ikke nedbrydes. Den er konstant og sikker. Den viger eller falmer aldrig.
Selv om Kirken bor i kirkebygninger, så lever den i hjertet og sjælen hos hver eneste sidste dages hellig.
Overalt i verden trækker ydmyge medlemmer på inspiration fra skrifterne til at vejlede dem i livet, selv om de ikke fuldt ud forstår, at de har fundet den »kostbare perle« (Matt 13:46), hvorom Herren talte til sine disciple.
Da Emma Smith, profeten Josephs hustru, samlede salmerne til den første salmebog, medtog hun »Led os, o du vor Jehova«, som faktisk er en bøn:
Når så jorden ryster, skælver,
byd vor frygt at vorde djærv.
Og når dom tilintetgører,
hold os fri på Zions bjerg.«8
Hver eneste sjæl, som villigt knytter sig til Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige og søger at leve efter dens principper og ordinancer, står »på Zions bjerg.«
Hver eneste kan modtage forvisning, som kommer ved inspiration og vidner om, at Jesus er Kristus, Guds Søn, at Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er netop det, som han erklærede, at den var: »Den eneste sande og levende kirke på hele jordens overflade« (L&P 1:30). I Jesu Kristi navn. Amen.