En sikker grundvold i en usikker verden

Adam C. Olson

Kirkens Tidsskrifter

Lad ikke noget, som du ikke ved, ryste din tro på noget, som du godt ved.

Den 1. november 1755 om morgenen jævnede et voldsomt jordskælv mange kvarterer i Lissabon i Portugal med jorden. Det udløste en altødelæggende fem-ti meter høj tsunami, som væltede ind over havnebyen, og satte gang i en brand, som hærgede i mere end tre dage. Katastrofen kostede tusinder af menneskeliv.

Men det voldsomme jordskælv rystede mere end blot bygningerne. Katastrofen indtraf, netop som kristne samledes til en vigtig religiøs højtid, nemlig Allehelgensaften, så derfor rystede det også troen blandt kristne i hele Europa.

En sådan åndelig rystelse kan komme lige så uventet som enhver seismisk aktivitet, og den har kraft til at volde lige så voldsomme ødelæggelser.

»Vi møder ofte noget, som kan ryste vores tro,« siger Patricia Moreira, der er medlem af Lissabon Stav i Portugal. Hun siger, at hun har mødt meget af den slags i de 20 år, der er gået, siden hun alene blev medlem af Kirken. »Det kunne være spørgsmål fra ikke-medlemmer, angreb fra dem, der er modstandere af Kirken, eller bare noget, som vi ikke forstår.«

Når spørgsmål, som ikke synes at have nogen svar, skaber et pres på brudlinjen mellem verden og evangeliet, kan det deraf følgende jordskælv forårsage, at troen dør hos dem, hvis grundvold er svag.

Så sikker en grundvold

Når det gælder åndelige kontinentalplader, så er det ikke, hvor tæt vi er på epicentret, der afgør jordskælvets indvirkning på vores vidnesbyrd, men hvor tæt vi er på Gud.

»Vores grundvold er Jesus Kristus og hans evangelium« (se Luk 6:47-48), siger søster Moreira under en samtale om emnet med nogle af hendes venner i stavens UV-gruppe.

»Vi har ikke nogen grundvold uden ham,« tilføjer Darryl Nequetela, som blev omvendt for et år siden. »Nogle grundvolde er svage, men hans er sikker og sand« (se Hel 5:12).

Ingen flodbølge af tvivl, ingen filosofisk ild og ingen jordskælv af skepsis af noget som helst omfang kan knuse vor Forløsers klippe, hovedhjørnestenen, vores sande grundvold, Jesus Kristus.

»Jeg ved, at jeg er i sikkerhed, når jeg bygger på hans grundvold,« siger bror Nequetela.

Når rystelserne begynder

Disse sidste dages hellige kender til Satans jordrystelser.

På arbejdet blev Francisco Lopes (der siden er blevet gift) ofte udsat for åndelige rystelser. »Nogle af de mennesker, som jeg arbejdede sammen med, var meget skeptiske over for min tro og kritiserede den,« siger han. »De stillede mig ofte spørgsmål og henviste til forskning, som syntes at være i konflikt med vores tro.«

Bror Lopes mindes diskussioner om evolution, DNA og meget andet. »De gjorde deres bedste for at overbevise mig om, at Kirken var falsk,« siger han om de mange spørgsmål, som han ikke havde svar på. »Jeg måtte sætte min lid til mit vidnesbyrd om Gud og hans evangelium. Jeg er taknemlig for den grundvold.«

Men, som bror Lopes kan bære vidnesbyrd om, så er det for sent at forberede sig, når jorden begynder at ryste.

»Vi skal have udviklet og næret en tro på Jesus Kristus, længe før Satan rammer os,«¹ sagde ældste Henry B. Eyring fra De Tolv Apostles Kvorum.

Bygget på klippen

Hvordan gør vi Kristus til vores grundvold?

Ældste Eyring har sagt: »Vi er sikre på den klippe, som er Frelseren, når vi har givet efter i tro på ham og har fulgt Helligåndens vejledning om at holde budene længe nok og trofast nok til, at forsoningens kraft har forandret vores hjerte. Når vi som følge af den oplevelse er blevet som et barn i vores evne til at elske og adlyde, er vi på den sikre grundvold.«²

Det kræver tro. Det kræver lydighed og omvendelse. Og det kræver tid.

»Vi skal nære vores tro med daglig bøn, dagligt skriftstudium, aktiv tjeneste i vore kaldelser, efterlevelse af budene og en oprigtig indsats for at blive bedre mennesker,« siger søster Moreira, hvis mor og søster er blevet medlemmer af Kirken, siden den dag, hvor hun begyndte at bygge på klippen. »Jeg tror virkelig, at vi skal følge præsident Monsons råd om at fylde vores sind med sandhed, fylde vores hjerte med kærlighed og fylde vores liv med tjeneste.«³

»Vi bereder os på prøvelserne ved at lære Herren at kende og finde ud af, hvordan han hjælper sine børn (se 1 Ne 2:12). Det er skrifterne en hjælp til,« siger bror Nequetela. »Vi udvikler vores tro ved at vandre på retfærdighedens sti.«

Find svar på vanskelige spørgsmål

Somme tider oplever medlemmer ligesom bror Lopes at stå over for spørgsmål, som de ikke har svar på. Men han lod ikke noget, han ikke vidste ryste hans tro på noget, han vidste.

»Der er ting, som jeg endnu ikke ved. Men jeg stiller ikke spørgsmålstegn ved dem, for jeg ved, at Gud med tiden vil åbenbare det, som jeg har brug for at vide,« siger bror Lopes, »ikke nødvendigvis i min tid, eller når jeg gerne vil have det, men når han mener, at det bør åbenbares.«

Hvad gør man, når man bliver stillet vanskelige spørgsmål, som ikke synes at have noget svar?

»De fleste af vore svar findes i skrifterne,« siger bror Lopes, som har måttet svare på spørgsmål ikke blot fra venner og kolleger, men også fra sine forældre, som var urolige over hans beslutning om at blive medlem af Kirken som 14-årig. »Men det kræver personlig åbenbaring at finde og forstå de svar. Jeg kan også tale med mine ledere i Kirken eller spørge Gud direkte. Jeg er taknemlig for Helligånden og en kærlig Fader i himlen.«

Tålmodighed med åbenbaring

Når vores søgen ved hjælp af bøn, skriftstudium og granskning af vore lederes ord ikke giver os et svar, så venter vi (se L&P 101:16).

»Jeg prøver at være tålmodig,« siger bror Nequetela, som kom fra Angola i 2000 for at studere i Portugal. »Selv om jeg ikke har noget svar, så trøster Helligånden os med det svar, at vi bør være tålmodige, at Gud giver os linje på linje, forskrift på forskrift, og at vi bør anerkende en retfærdig Guds faste bud. Han ved, hvad der gavner os bedst, og han åbenbarer alt til rette tid.«

Tålmodighed med åbenbaring er jo selve kernen i genoprettelsens historie. Kirken er blevet genoprettet på den oprindelige grundvold, nemlig Jesu Kristi evangelium. Men det skete ikke på én gang. Ifølge profeten Joseph Smith kom svarene på de evangeliske spørgsmål »linje på linje, forskrift på forskrift, lidt her og lidt der, bringer os trøst ved at bebude det, der skal ske og bestyrker vort håb!« (L&P 128:21) og det vil det fortsat gøre.

»Vi tror på alt, hvad Gud har åbenbaret, alt, hvad han nu åbenbarer, og vi tror, at han endnu vil åbenbare mange store og vigtige ting angående Guds rige« (9. trosartikel).

Genoprettelsen i de sidste dage

Højt hævet over det moderne Lissabon kigger bror Nequetela ud over byen fra fæstningsværket på Castelo São Jorge (Skt. Jørgensfæstningen) og betragter den genopbygning, som har fundet sted siden katastrofen i 1755.

Den genopbyggede by blomstrer igen; fæstningen – der blev svært beskadiget af jordskælvet – er blevet genopbygget på den bestående grundvold. Og takket være det gengivne evangelium lærer folk, hvor og hvordan de skal grundfæste en tro, som kan stå urokkelig, uanset hvilke rystelser den udsættes for.

Vores prøvelsesdag

»Det, vi får brug for på vores prøvelsesdag, er åndelig beredthed. Det er at have udviklet en tro på Jesus Kristus, som er så stærk, at vi kan bestå livets prøve, hvorpå alt for os beror i evigheden … Vi har brug for at have udviklet og næret tro på Jesus Kristus lang tid før, at Satan rammer os, som han vil, med tvivl og fristelser til vores kødelige begær, og med falske stemmer, der siger, at godt er ondt, og at der ikke findes synd. Disse åndelige storme raser allerede. Vi kan forvente, at de bliver værre, indtil Frelseren vender tilbage.«

Ældste Henry B. Eyring fra De Tolv Apostles Kvorum, »Åndelig beredthed: Begynd tidligt og vær udholdende«, Liahona, nov. 2005, s. 37, 38.