Oplys dit liv
Mange af jer kæmper med at finde jeres identitet. Nogle af jer undrer jer over, hvad fremtiden vil bringe. Verden lokker og drager os. Det er forvirrende. Nogle af jer er måske ikke alene usikre på, hvor I er på vej hen, men tvivler måske også på jeres egentlige værd. Lad mig forvisse jer om, at jeg af hele mit hjerte tror på, at I er en udvalgt slægt.
Jeg taler om, hvordan vi kommer ud af mørket og ind i lyset. Mika sagde: »Jeg bor i mørke, men Herren er mit lys« (Mika 7:8).
Sådan modtager vi lyset
Vi får lys fra Herren. Dette kan ske for os, når vi studerer skrifterne og »vore øjne åbnes« og »vores forstand oplyses« (L&P) 76:12. Vores daglige studium af skrifterne tænder for vores åndelige opfattelsesevnes lys og åbner vores forstand for yderligere kundskab. Jeg forsøger at læse i skrifterne, når dagen er omme. Det bringer en vidunderlig fred. Jeg sover bedre ved at gøre sådan.
Vi får åndeligt lys, når vi overværer nadvermødet. Vore åndelige batterier lades op, når vi ugentligt nyder nadveren og inspireres af nadvermødet.
Vi får åndeligt lys, når vi tager imod et kald. At tjene i en stilling i Kirken er til større velsignelse for os selv end for andre.
Vi får åndeligt lys, når vi betaler tiende, for så kan himlens vinduer åbnes (se Mal 3:10).
Vi får åndeligt lys, når vi synger med på salmerne. Det styrker os og fører os åndeligt sammen at synge med på salmerne.
Vi får åndeligt lys, når vi beder. Som ung teenager læste profeten Joseph Smith følgende: »Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, skal han bede om at få den af Gud, som giver alle rundhåndet« (Jak 1:5).
Jeg kan anbefale jer at læse hans beretning om det første syn, som fulgte, da han besluttede, at han ville søge visdom hos Gud. Han skrev: »Da lyset hvilede på mig, så jeg …« Hvad så han? Han så Faderen og Sønnen. Om det, der skete, da synet var forbi, sagde han: »Da lyset var forsvundet, var jeg kraftesløs« (JS-H 1:17, 20).
Vi forventer selvfølgelig ikke besøg fra himlen, men vi har ret til et større åndeligt og intellektuelt lys, hvis vi først søger »Guds rige og hans retfærdighed« (Matt 6:33).
Hvad er vores tro rettet mod?
Om vi kommer ind i lyset afhænger til dels af, hvor målrettet vores tro er. Betragtes vores tro som undertrykkelse eller frigørelse? Efterhånden som unge bliver mere modne, føler de en ny kraft, nye lidenskaber og nye ambitioner. Men de får at vide, at de er nødt til at tøjle nogle af dem. Det er nødvendigt for vores personlige udvikling og fremgang, at vi tøjler vore lidenskaber eller på passende måde udøver en hvis tilbageholdenhed. Som Alma sagde: »Behersk alle dine lidenskaber, så du kan være fyldt med kærlighed« (Alma 38:12).
For et par år siden blev der i et landsdækkende tv-program fortalt om, hvordan nogle fængslede forbrydere tæmmede vilde heste. Når fangerne knyttede venskaber med hestene, lærte de tålmodighed, at styre deres temperament, respektere andre og værdien af at arbejde inden for et system. Mens de iagttog, hvordan hestene lærte at adlyde deres kommandoer, forstod de, hvordan de kunne have undgået de forfærdelige fejltagelser, som førte til, at de var endt i fængslet.
I vores moderne samfund hører vi så mange røster i bøger, blade, tv og film, der skildrer sex uden for ægteskabet som socialt acceptabelt, ja, sågar ønskværdigt. Nogle unge lader sig forføre af dette sofisteri og spørger: »Hvorfor er det forkert? Vi elsker hinanden!« Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum har besvaret dette spørgsmål på følgende måde:
»I skal vente, når det gælder intimitet med et andet menneske! I skal vente, indtil I kan give alt, og I kan ikke give alt, før I er lovformeligt gift. Frit at give det, som I ikke har ret til at give (husk: ›I tilhører ikke jer selv‹ [se 1. Kor 6:19]) og kun give en del af det, som ikke kan blive efterfulgt af at give jer selv helt, er russisk roulette med følelserne. Hvis I vedbliver med at søge fysisk tilfredsstillelse uden Himlens billigelse, løber I en frygtelig risiko for så stor åndelig og psykisk skade, at I kan nedbryde både jeres længsel efter fysisk intimitet og jeres evne til helhjertet hengivenhed til en mere sand kærlighed senere hen. På jeres bryllupsdag er den bedste gave, som I kan give jeres evige partner, jeres bedste jeg – ren og hel og værdig til et menneske med samme renhed.«1
Troen fører os ud af mørket
Vores tro er ikke en samling læresætninger og skikke, som er for tunge at bære. De, som er kommet ud af mørket, har opdaget, at deres tro bærer dem. Vores tro er ikke tung. Troen løfter os og giver os vinger, som bærer os over de uvejsomme steder. Esajas giver os dette løfte: »Men de, der håber på Herren, får nye kræfter, de får vinger som ørne. De løber uden at blive trætte, de vandrer uden at udmattes« (Es 40:31).
Ved at komme ud af mørket og ind i lyset bliver vi befriet for den mørke side af vores sjæl, som opstår på grund af frygt, mismod og synd. Man kan se på et menneskes ansigt og indstilling, om det er kommet ind i lyset. Frelseren udtrykte det meget rammende: »Jeg er kommet, for at de skal have liv og have i overflod« (Joh 10:10).
Siden den 11. september 2001 har vi været bekymrede for endnu en slags mørke – terroristers og flykapreres virke. I vokser op i en verden, der er anderledes end den, jeg voksede op i. I årevis rejste vi med fly, uden at nogen undersøgte vores bagage og uden at gå gennem metaldetektorer.
Mine kære, unge venner, jeres fjender er ikke alle sammen terrorister og flykaprere. Nogle af dem findes blandt dem, I omgås – måske sågar blandt dem, I betragter som jeres venner – og som opfordrer jer til at frigøre jer fra snærende bånd og til at eksperimentere med narkotika, alkohol eller intimitet med en af det modsatte køn – eller endog en af det samme køn. Det er kritikerne, afvigerne og skeptikerne – enhver som holder os i mørke og forsøger at hindre os i at finde lyset på vores evige rejse. Blandt andre åndelige terrorister finder vi dem, der sælger pornografi, og som er uden værdinormer. Disse mennesker lever i mørket, mangler tro og er uvillige til at søge en kilde, der er større end dem selv, som en løsning på spørgsmål og problemer. Nogle er så egoistiske, mindreværdige og svage i troen, at de ikke kan begribe, at de skulle kunne få lys og kundskab fra nogen anden kilde.
Bliv troens forsvarere
Vi bør alle blive troens forsvarere. Hvis vi forsvarer vores tro, kommer vi ud af mørket og bevæger os ind i lyset. I unge har også et ansvar for at forkynde sandheden om det gengivne evangelium. Dette kan I kun gøre effektivt, hvis I forsøger at gøre det rette i jeres egen tilværelse. For at kunne gøre det har I brug for en forståelse af og et vidnesbyrd om Kirkens grundlæggende lærdomme. Grundpillerne i vores tro er: For det første, at Jesus er Kristus, Guds Søn, verdens Forløser. For det andet, at Gud Faderen og hans Søn, Jesus Kristus, faktisk viste sig for profeten Joseph Smith og gengav evangeliets fylde og den sande kirke.
Af dette udspringer Kirkens formål: For det første, at forberede dens medlemmer til et fuldkomment liv. »Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!« (Matt 5:48). For det andet, at hjælpe og opmuntre dens medlemmer til at blive et samfund af hellige, som er forenede i tro og gerninger. For det tredje, at forkynde budskabet om den gengivne sandhed til verden. For det fjerde, at frelse vore døde.
Nogle af jer er måske ved at gøre jer rede til at tjene som fuldtidsmissionærer. Det er ikke en ret at blive kaldet til at tjene som missionær for denne kirke, men en ære. Det er en glæde at virke som missionær, men det er ikke skæg og ballade. Det er hårdt arbejde. Herrens formaning til alle missionærer findes i afsnit 4 af Lære og Pagter: »Se derfor til, o I, der indtræder i Guds tjeneste, at I tjener ham af jeres hele hjerte, sjæl, sind og styrke, så I kan stå ulastelige over for Gud på den yderste dag« (vers 2).
Personlig værdighed er en forudsætning for al missionering. Herren har sagt: »Vær rene, I som bærer Herrens kar« (L&P 38:42). Nogle af jer er værdige, men er på grund af problemer med helbredet ikke i stand til at klare strabadserne ved at tage på fuldtidsmission. I kan måske finde alternative muligheder for at tjene, som kan være til velsignelse for jer.
Tag imod forsoningen
Da præsident Merrill J. Bateman fra De Halvfjerds’ Præsidium for nogle år siden var i Japan, præsenterede missionærerne ham for en ung japansk bror, som netop havde tilsluttet sig Kirken. Han havde ikke en kristen baggrund. Da han mødte missionærerne, blev han interesseret i budskabet, men han hverken forstod eller fornemmede et behov for en Frelser, og han havde ikke et vidnesbyrd om evangeliet. En dag besluttede missionærerne sig for at vise ham en kirkefilm om forsoningen. Den unge mand så filmen, men fik stadig ikke noget vidnesbyrd.
»Næste morgen tog han på arbejde. Han arbejdede hos en optiker, hvor han lavede briller … En ældre kvinde kom ind. Han huskede, at hun havde været der et par uger forinden. Hendes briller var gået i stykker. Hun havde brug for et nyt par. Sidst hun var der, havde hun ikke penge nok og var gået igen for at spare flere penge sammen, så hun kunne købe de nye briller. Da hun kom igen denne dag, viste hun ham igen sine briller og viste ham de penge, hun nu havde. Han kunne se, at hun endnu ikke havde nok. Så slog tanken ham: Jeg har nogle penge. Det behøver jeg ikke at fortælle hende. Jeg kan bare lægge resten til. Så han sagde til hende, at pengene passede, tog hendes briller og traf aftale med hende om at komme tilbage, når han havde de nye briller klar …
Hun kom tilbage senere. Han havde brillerne klar til hende. Han gav hende dem, og hun tog dem på [og udbrød]: ›Jeg kan se. Jeg kan se.‹ Så begyndte hun at græde. Da begyndte en brændende følelse at vokse i brystet på ham og den svulmede i ham. Han sagde: ›Jeg forstår. Jeg forstår.‹ Han begyndte at græde. Han løb ud ad døren for at lede efter missionærerne. Da han fandt dem, sagde han: ›Jeg kan se! Mine øjne er blevet åbnet! Jeg ved, at Jesus er Guds Søn. Jeg ved, at stenen blev rullet væk fra graven, og at han den herlige påskemorgen opstod fra de døde. Han kan lægge resten til i mit liv, når jeg kommer til kort.‹«2
Vi kan alle se ved hjælp af inspirationens lysskær, hvilken er Helligånden. Den oplyser vores vej ud af mørke og trængsel. Den sikreste udvej til at komme ud af mørket og ind i lyset er ved hjælp af kommunikation med vor himmelske Fader ved den proces, vi kender som guddommelig åbenbaring. Præsident Wilford Woodruff (1807-1898) har sagt: »Når som helst Herren har haft et folk på jorden, som han har anerkendt som sit folk, er det blevet ledt ved åbenbaring.«3 Alle, som værdigt søger Helligåndens guddommelige vejledning, kan modtage inspiration fra Gud. Dette gælder især for dem, som har modtaget Helligåndsgaven.
Fortsat åbenbaring
De, som ønsker at komme ud af mørket og ind i lyset, må sikre sig, at de er i harmoni med den inspiration og åbenbaring, som vi får fra vore profeter, seere og åbenbarere. I Amos’ Bog kan vi læse: »Nej, Gud Herren gør ikke noget, førend han har åbenbaret sine planer for sine tjenere, profeterne« (Amos 3:7). Profeterne har gennem århundreder stillet ind på den celestiale sender med det ansvar at viderebringe Herrens ord til andre.
Den bedste måde, hvorpå I unge kan komme bedre på bølgelængde med Frelseren, er at opretholde hans levende profet på jorden, Kirkens præsident. Hvis vi ikke følger den levende profet, hvem han end måtte være, er vi i fare for at dø åndeligt.
Jeg kan vidne om, at Kirken meget ofte modtager fortsat åbenbaring. Det sker dagligt. Dette er nødvendigt for, at Kirken kan opfylde sin mission. Uden den ville det mislykkes for os. Kirken har bestandig behov for vejledning fra sit overhoved, vor Herre og Frelser Jesus Kristus.
Fortsat åbenbaring hverken kan eller vil blive fremtvunget af udefra kommende pres fra mennesker og begivenheder. Den er ikke den såkaldte »sociale fremskridts åbenbaring«. Den har ikke sit udspring hos profeterne. Den kommer fra Gud. Kirken ledes af profeten under Herrens inspiration, vejledning og påbud.
Min tro på og overbevisning om Kirkens guddommelige sandhed har jeg haft længe – så længe jeg kan huske. Dette vidnesbyrd har vokset sig stærkere som årene er gået. Denne sikre kundskab om sandheden af dette evangelium fik jeg, før jeg blev kaldet til det hellige apostelembede, og det er blevet bekræftet mange gange siden. Jeg vidner for jer unge om, at evangeliet rummer løsningerne på livets udfordringer og problemer. Det er den sikre vej til lykke og opfyldelse af Frelserens løfte, som er »fred i denne verden og evigt liv i den tilkommende« (L&P 59:23).
Fra et foredrag holdt i Kirkens Uddannelsessystem den 8. sep. 2002.