Et vidnesbyrd om profeterne
Da jeg var 12, præsenterede jeg missionærerne for min familie. Jeg havde mødt dem på gaden, og de var venlige mod mig. De hjalp Kirken med at bygge en kirkebygning i min by i Brasilien, og de inviterede mig til at hjælpe dem, hvilket jeg begyndte at gøre i min fritid. Jeg havde aldrig hørt om unge mænd, der valgte at bruge deres tid på at bygge en kirke.
Jeg var så imponeret over dem, at jeg besluttede at præsentere dem for mine forældre, og vi inviterede dem hjem til os. Missionærerne gav vores familie den første lektion. Vi havde aldrig røget, så vores familie holdt allerede den del af visdomsordet, og vi holdt familieaften hver aften i vores hjem. Vi kaldte det ikke familieaften, men det var dét, det var. Vi var katolikker, og vi gik i regelmæssigt i kirke, så min far fortalte dem, at vi havde det godt med vores religion.
Missionærerne gik, men de skrev om vores familie i missionærernes områdebog, som blev i missionærernes lejlighed, deriblandt om deres indtryk af, at vi ville tilslutte os Kirken.
Læren om evige familier
Ti år efter boede jeg i en anden by, da der kom nye missionærer til det område, hvor min familie boede. Der var ikke en eneste person, de kunne undervise og besluttede at kigge i områdebogen. De fandt mine forældres navn og besluttede at besøge dem. Missionærerne bad, før de gik, og Herren inspirerede dem. På trods af at min far var meget trofast over for sin religion, havde han et spørgsmål. Han kunne ikke tro, at hans hustru efter døden ikke stadig ville være hans hustru. Han følte virkelig, at familiebånd var nødt til at fortsætte efter døden. Han havde spurgt præster fra forskellige kirker om det, og alle havde forklaret ham: »Nej, efter døden vil din hustru være som en søster for dig, og din søn vil være som en bror for dig.«
Da disse missionærer bankede på mine forældres dør, åbnede min far den og fortalte dem, at han tidligere havde hørt deres budskab og ikke var interesseret. Men missionærerne sagde: »Vi har endnu et budskab til dig. Ved du, at din familie kan være sammen for evigt?« De ord inspirerede ham. Min far bad dem komme ind og undervise ham. Vejledt af Ånden fortalte missionærerne min familie om evigt ægteskab og evige familier. Med denne introduktion til evangeliet fortsatte min familie med at mødes med missionærerne, indtil de fik et vidnesbyrd og besluttede at blive døbt og bekræftet.
Da jeg fik mit vidnesbyrd
Fem år senere – da var jeg 27 – vendte jeg tilbage til min fars hjem et stykke tid. Min far var menighedens missionsleder, og søstermissionærerne underviste en eller anden i mit hjem. Jeg hørte dem undervise om Mormons Bog og Joseph Smith, og jeg besluttede at bede om det. Det lød fornuftigt i mine ører, at hvis Joseph Smith var en profet, så er Mormons Bog sand og Kirken er sand.
Den aften begyndte jeg at læse beretningen om Joseph Smith og hans syn i den hellige lund. Så stoppede jeg, og jeg bad til Herren. Jeg tilbragte hele natten på denne måde med at læse og bede om hvert afsnit. Det tog mig 14 timer. Der skete noget med mig, da jeg begyndte at grunde. Det var som om, at jeg var i lunden sammen med Joseph. Det var en livagtig og virkelig oplevelse. Det var som om, at jeg kunne se, hvad der skete. Da jeg afsluttede bønnen næste morgen, vidste jeg, at Joseph Smith var en profet.
Jeg gik straks hen for at finde missionærerne. Ved middagstid, da søstermissionærerne kom hjem til frokost, sad jeg foran deres dør og ventede på dem. Jeg bad dem om at give mig lektionerne. Efter de havde undervist mig i de syv lektioner inden for en kort periode, blev jeg døbt og bekræftet som medlem af Kirken.
Følg profeten
Ca. en måned efter jeg tilsluttede mig Kirken, mødte jeg min hustru, Magareth, og et år senere blev vi gift. Mens vi kom sammen, fortalte jeg hende, at fordi jeg vidste, at Joseph Smith var en profet, ønskede jeg at bygge vores familie på profeternes ord og lærdomme. For eksempel var præsident Spencer W. Kimball (1895-1985) profet på det tidspunkt, og han rådede kirkemedlemmer til ikke at sætte sig i gæld. Efter næsten 29 års ægteskab har min hustru og jeg ikke betalt en eneste øre i renter. Aldrig.
Efter at have fået et vidnesbyrd om Joseph Smith har jeg lyttet opmærksomt til hvert eneste ord fra Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostle, og jeg praktiserer det, de lærer. Fordi jeg ved, at Joseph Smith var en profet, har det aldrig været svært for mig at følge Brødrene. De kan bede mig om hvad som helst, og jeg vil gøre det, fordi jeg ved, at de er profeter, seere og åbenbarere.
Hvis man arbejder på at få et vidnesbyrd om profeterne, bliver man stærkere. Det er en af nøglerne til lykke. Når man hører profeterne og gør, hvad de råder en til, glæder man sig over at være lydig over for dem.