Ældste Hafen taler ved Familiekongressen

Ældste Bruce C. Hafen fra De Halvfjerds talte til delegerede fra hele verden om vigtigheden af traditionelt ægteskab. Hans bemærkninger faldt ved den fjerde Familieverdenskongres i Warszawa i Polen fra den 11. til 13. maj 2007.

Gennem jordens historie har der altid været »den traditionelle kærlighedshistorie«, hvor en mand møder en kvinde, og de gifter sig, sagde ældste Hafen. Ægteskabets bånd påvirker ikke kun det enkelte par, men samfundet har som helhed også en stor interesse i dette forholds fremgang.

»Det er derfor gæster og venner altid har fejret bryllupper som en stor begivenhed,« sagde ældste Hafen. »Ægteskabet har altid været et vigtigt bindeled, der knytter samfundet sammen. Ethvert ægteskab påvirker direkte og gennem deres børn det omgivende samfund som ringe i vandet …

Lokalsamfundet deltager ikke i bryllupper for at snage i private sager, men på grund af den enorme andel, det har i resultatet og efterkommerne af hvert eneste ægteskab. At gifte sig er at komme med et offentligt løfte om, at man påtager sig et personligt ansvar for sine børn og deres påvirkning på det samfund, vi med tiden skaber,« forklarede han.

Disse sociale og personlige forventninger gør ægteskabet til den primære kilde for overlevering af værdier fra en generation til den anden, sagde han. Alligevel er denne vigtige kilde til samfundets stabilitet på vej retur.

Mere end 80 procent af europæerne og 46 procent af amerikanerne mener, at det er i orden, at folk lever sammen uden at have til hensigt at gifte sig, sagde ældste Hafen. Alene i Skandinavien fødes ca. 82 procent af alle førstefødte udenfor ægteskab til trods for, at mange undersøgelser påpeger psykologiske og andre risici for børn af ugifte forældre. Der er alvorlige sociale konsekvenser i disse tendenser.

Dertil er skilsmisseraten i USA siden 1960, som nu er verdens mest skilsmisseramte land, mere end fordoblet, hvilket vil sige, at halvdelen af alle ægteskaber i dag ender med skilsmisse. Tallet ville være endnu højere, hvis det også omfattede ophør af samlevende par, hvis antal er steget med 760 procent i USA siden 1960.

»Vi kan se styrken i et anti-ægteskabeligt oprør i denne statistik over et skyhøjt antal fødsler uden for ægteskabet, papirløse ægteskaber og skilsmisser,« sagde ældste Hafen. »I de sidste 40 år er mange mennesker … holdt op med at betragte ægteskabet som en offentlig, langtidsholdbar social institution … Det moderne samfund har mistet plottet i den klassiske kærlighedshistorie.«

Faldet i antallet af ægteskaber begyndte med borgerrettighedsbevægelsen i 1960’erne. Der var brug for ændringer i Amerika på grund af race- og kønsdiskrimination, sagde ældste Hafen. Men nogle ekstremister gik imidlertid videre og ændrede love og skikke, som understøttede familieforhold. Da kampen for »frihed« var på sit højeste, tillod dommere, at voksnes krav på frihed overtrumfede børnenes tarv.

»Jeg så engang en lille dreng stå alene og skræmt«, sagde ældste Hafen. »Han bar en stor T-shirt, hvor der stod ›Lad mig være.‹ Han … illustrerer det ironiske i at lade uansvarlige forældre gå fra deres børn på grund af deres ›ret til at være i fred‹ for i frihedens navn at slippe for alle samfundets undertrykkende krav i familiemønstrene.«

Undersøgelser viser, at ugifte forældre er en fællesnævner for mange problemramte unge, og sammenlignet med gifte par er papirløse par mere udsatte for depression, misbrug, alkoholisme, utroskab, lav indkomst og sorg. Dertil er fysisk vold to til tre gange så ofte forekommende, forklarede ældste Hafen.

Ældste Hafen talte også om homoseksuelle ægteskaber. For femten år siden var der intet land i verden, som tog homoseksuelle ægteskaber så alvorligt, som det bliver i dag. Juridiske meninger støtter ægteskab mellem to af samme køn udfra opfattelser om personlig frihed og ikke om ægteskabets sociale værdi, sagde han.

»Debatten om homoseksuelle ægteskaber rejser spørgsmålet om, hvorvidt ægteskabet blot er et privat anliggende for voksne eller en institution med offentlighedens interesse for børnene og samfundet, såvel som for parret,« sagde ældste Hafen.

Ældste Hafen afsluttede med at opsummere fire store sociale »goder,« som ægteskab udgør: For det første tilgodeses børnenes behov og rettigheder bedre, for det andet belæres den næste generation om værdier, for det tredje beslutter forældrene, hvilke værdier børnene skal undervises i, og for det fjerde bliver et stabilt forhold muligt.

»Min villighed til at blive gift og få børn er et budskab til min familie og samfundet om, at jeg har tænkt mig at være en del af dette forhold i det lange løb,« sagde ældste Hafen. »Så behøver min hustru og mine børn ikke at bekymre sig om, hvorvidt deres engagement er umagen værd.«