Hjerter vendes i et land med templer
Da medlemmer eller missionærer talte med Chiun-tsan Li om deres dåb som forberedelse til hans egen dåb i 1971, beskrev de en stærk og styrkende oplevelse. Så den overvældende svaghed, som bror Li følte efter at være kommet op af dåbens vande, var ikke det, han havde ventet, og var bestemt ud over det sædvanlige.
Da bror Li blev døbt og bekræftet i Taipei i Taiwan som 17-årig, havde han adskillige år tidligere vendt sig til kristendommen, men han fandt ikke den fred, han søgte, før Mormons Bog rørte hans hjerte.
»Jeg følte Ånden meget stærkt,« siger han. »Helligånden fortalte mig, at dette var den sande kirke.«
Derfor kunne han ikke forstå, hvorfor han følte sig så svag, nu hvor han var medlem, og han bad for at finde ud af, hvorfor han pludselig ingen styrke havde. Det uventede svar fastsatte kursen for hans liv.
»Jeg ville finde styrke, når jeg søgte efter mine forfædre og udførte ordinancer for dem i templet,« husker han Ånden hviskede.
I løbet af de mere end 35 år der er gået, har bror Li, som er medlem af Hu Wei menighed i Chung Hsing Taiwan stav, viet sit liv til slægtshistorie og tempeltjeneste. Han og hans hustru, Li-hsueh, har fundet hans slægtslinje næsten 5.000 år tilbage til Den Gule Kejser, der siges at være forfader til alle Han-kinesere. De har indsendt over 100.000 navne til templet.
»Slægtsforskning kan nogle gange føles overvældende,« siger bror Li. »Men ønsket om at velsigne ens forfædre bliver rigeligt belønnet.«
De sidste dages helliges oplevelser i Taiwan bærer vidnesbyrd om de velsignelser, der er ved at tage del i de tæt forbundne ansvar med hensyn til slægtsforskning og tempeltjeneste.
Et land med templer
Taiwan er et land med mange forskellige templer, et land med en lang og rig historie om at ære sine forfædre. Mange familier fører optegnelser, der viser deres patriarkalske linje mange generationer tilbage. Utallige traditionelle templer og helligdomme tilvejebringer steder, hvor mennesker mener, de kan have forbindelse med deres forfædre. Disse omhyggeligt håndværksmæssigt udførte, nogle gange århundredgamle bygninger titter frem på næsten hvert gadehjørne i det travle Taipei og kunne lige så godt dukke frem af den frodige beplantning i et fredfyldt landskab.
»Vores folks traditionelle tro lægger meget vægt på forfædre,« siger bror Li. »At vende vores hjerte til vore fædre er en del af vores kultur.«
Mens de fleste mennesker anvender disse traditionelle templer for at få velsignelser fra deres forfædre, er der et anderledes tempel i Taiwan, hvor mennesker viderebringer velsignelser til deres forfædre gennem det gengivne evangeliums ordinancer.
Siden templet i Taipei i Taiwan blev indviet i 1984, har det givet kirkemedlemmer mulighed for selv at opnå velsignelser, og ved at give mulighed for at velsigne deres afdøde slægt, har det også givet deres slægtshistoriske optegnelser en evig betydning.
En særlig forbindelse
Ligesom familien Li har familien Wu også sporet deres slægtslinje tilbage til kejseren. Da de gjorde det, opdagede de, at børnene i Wu-familien var en del af den 150. generation efter kejseren. Historien fangede mediernes opmærksomhed, og i 2005 blev den dengang 19-årige Wilford Wu udvalgt til at repræsentere de unge i Taiwan under en årlig ceremoni ved Den Gule Kejsers traditionsrige grav.
Det har for Wu-familien, medlemmer af menigheden i Ching Hsin i Taipei Taiwan vestlige stav, været et familieprojekt. Bror Chi-Li Wu og hans hustru Shirley udførte meget af forskningen, og Wilford og hans ældre søster, Camilla, har hjulpet med at organisere det og deltage i tempelordinancer for over 3.000 af deres forfædre.
Det har bragt familien Wu tættere til hinanden at arbejde sammen. De siger, at det også har hjulpet dem til at få et særligt forhold til deres forfædre.
»Ved at gøre arbejde for mine forældre følte jeg en glæde fra himlen, som jeg aldrig før har følt,« sagde søster Wu. »Jeg har et stort ønske om at blive forbundet for evigt til mine forfædre. Jeg beder til, at de må være beredt.«
En masse hjælp
At sammenkæde 150 generationer var ikke let. Ligesom mange andre, der er optaget af at søge efter deres slægt, vedkender familien Wu sig, at de fik hjælp.
Efter at have nået 26 generationer tilbage gik de i stå.
»Alt, hvad vi havde, var et kælenavn,« siger søster Wu.
På den sidste dag før det kinesiske Nytår havde søster Wu planer om at overvære en højtidsfest efter at have tjent i templet. Men da en ven på hendes skift nævnte, at hun ville tage ind på det slægtshistoriske center beliggende på templets grund, følte søster Wu sig tilskyndet til at tage med hende.
Hun gik hen til en bog, der indeholdt oplysninger om folk med det efternavn på den forfader, som familien ikke kunne finde. Da hun slog op i bogen, åbnede den sig på en side, der kom med oplysninger om lige netop denne forfader. Med de oplysninger var de i stand til at komme i forbindelse med andre linjer, der førte mange generationer tilbage.
»Det var en helt særlig oplevelse for mig,« siger søster Wu. »Jeg kan mærke, at vore forfædre er meget ivrige efter at få udført deres ordinancer.«
En velsignelse for efterkommere
Ønsket om at deltage i templets velsignelser har medført, at Jung-feng Chiang og hans hustru Chun-mei fra Chi An Gren i Hua Lien Taiwan Distrikt har oplevet Malakias’ løfte på en anden måde (se Mal 3:24). Samtidig med at deres hjerte er blevet vendt til deres fædre, er deres hjerte som forældre blevet vendt til deres børn.
Bror og søster Chiang hører til det voksende antal kirkemedlemmer i Taiwan, der er den første af tre generationer i en familie, hvor alle er blevet beseglet til hinanden.
»Det er en fornøjelse for os at se vore børnebørn komme i kirke,« siger bror Chiang, der for nylig blev afløst som førsterådgiver i præsidentskabet for templet i Taipei i Taiwan. »Det er vores store pligt at hjælpe dem med at komme til Kristus gennem evangeliets ordinancer. Vi kan ikke bryde kæden.«
Familien Li tror på, at tempelordinancernes resultater begynder med et ægtepar.
»Vores ægteskab blev bedre efter vi blev beseglet i templet, på trods af vi allerede før det efterlevede Kirkens standarder,« siger bror Li. »At blive beseglet forandrer ens forhold. Når ens liv er slut, mister man alt det, man har arbejdet for i livet –ens bil, job, hjem og penge. Men man behøver ikke at miste sin familie.«
»Det hjælper en til at indse, hvad der er evigt, og hvad der ikke er,« siger søster Li. »Så sats og fokusér på familien.«
Derfra spreder følgerne sig.
»Når man ved, at man er en evig familie, så elsker man sin ægtefælle og sine børn højere,« siger bror Li. »Som følge deraf findes der mere varme i vores hjem. Der er mere rart. Ånden er der.«
Den største velsignelse
Disse taiwanesiske familier siger, at slægtsforskning og tempeltjeneste har velsignet deres familier i dette liv, og de finder trøst i de lovede velsignelser for evigheden.
»Når vi har tjent i templet, har vi oplevet en gradvis ændring i vores liv,« siger bror Chiang, der med sin hustru har gjort arbejde for 16 generationer i sin slægtslinje. »Vi har oplevet en ny ungdom i evangeliet.«
Bror Chiang tror også, at Satans indflydelse svækkes i de menneskers tilværelse, der deltager i tempeltjeneste. »At gå i templet indgyder ærbødighed i vores hjerte,« siger bror Chiang. »Vi glemmer det, der hører verden til.«
Bror Wu samtykker: »Hvis vi kan lære at tage den åndelighed og lykke, som vi finder der, med os hjem, vil det hjælpe vores familie med at overvinde verdens tag i os og være nærmere Gud.«
Disse familier tror på, at det er altafgørende, at de modtager tempelordinancer og tilvejebringer dem for de mennesker, der ikke modtog dem i dette liv for at nå deres evige mål.
Præsident Gordon B. Hinckley har sagt: »Tempelordinancerne bliver de største velsignelser, som Kirken kan tilbyde.«1
»Vores højeste mål som medlemmer er at vende tilbage til vor himmelske Fader som evige familier,« siger bror Chiang. »For at opnå det må vi modtage alle de vigtige ordinancer, der er at finde i templet.«
En tilkendegivelse på kærlighed
Camilla Wu lærte på sin mission, hvor vigtig hver eneste sjæl er for Gud. Camilla mærkede Frelserens store kærlighed til hver eneste af de mange mennesker, hun fik mulighed for at undervise.
»Da jeg kom hjem og engagerede mig i vores slægtshistorie,« siger hun, »blev jeg klar over, at jeg måske kunne få lige så stor en indflydelse på sjæles frelse ved at udføre slægtsforskning og tempeltjeneste.«
Familien Wu føler, at templet er en af de største tilkendegivelser på vor himmelske Faders kærlighed til hans børn på grund af alt det, som det tilbyder.
»Den mening, jeg kan se, der er med templet,« siger Camillas bror, Wilford, »er Guds udtryk for kærlighed til hans børn.«