2007
Kirkens historiker taler om betydningen af optegnelser for Kirkens mission
Oktober 2007


Kirkens historiker taler om betydningen af optegnelser for Kirkens mission

Det væsentligste formål med Kirkens Slægtshistoriske og historiske afdeling, sagde ældste Marlin K. Jensen fra De Halvfjerds, er »at hjælpe Guds børn med indgå og holde hellige pagter,« som det er påbudt gennem åbenbaring til profeten Joseph Smith i Kirkens tidlige dage.

I en tale ved Mormon History Associations årlige konference den 26. maj 2007 berettede ældste Jensen, som i april 2005 blev udnævnt som kirkehistoriker, om udviklingen i den historiske afdeling og indsatsen fra mange ledere, som tog befalingen, som Herren gav den dag, hvor Kirken blev organiseret, alvorligt om føre optegnelser i Kirken.

»Jeg taler ikke som professionel historiker, men som Kirkens historiker, som en blandt mange i en lang række af tjenere i Kirken, som er kaldet på ubestemt tid for at udfylde en kaldelse, som blev dannet efter åbenbaring til profeten Joseph Smith«, sagde han.

Tidligere tiders indsats har primært været centreret om indsamling, bevarelse og i mindre udstrækning om udgivelse af optegnelser, som indeholder Kirkens samlede historie, fortsatte han.

»Hvad er det væsentligste formål med Kirkens historie?« spurgte han. »Kirken er blevet en stor international organisation, hvor det åndelige tyngdepunkt i større og større grad vendes mod jordens sydlige halvkugle. Dette og andre faktorer har overbevist os om, at vi ikke bare kan fortsætte med at føre optegnelser, som vi plejer.«

Efter bønsom overvejelse i de sidste år om, hvordan kursen skal være for afdelingen, sagde ældste Jensen, »føler vi, at historieoptegnelserne skal bidrage til Kirkens overordnede mission, frelse af menneskeheden.«

Ældste Jensen bemærkede, at et sådan påbud adskiller Slægtshistorisk og historisk afdeling fra andre professionelle og entusiastiske historikere.

»Dette er en ædel og højtstræbende ambition, den er ikke let at opnå og sikkert heller ikke altid fuldt ud påskønnet af vores professionelle kolleger,« sagde han.

For at opnå dette, tilføjede han, er Slægtshistorisk og historisk afdeling fokuseret på tre kriterier: At sikre ihukommelsen af Guds store værk, at hjælpe med at bevare rigets åbenbarede orden og vidne og værne om genoprettelsens sandhed.

Dette mål »definerer vores arbejde og målgruppe,« hvilket giver »værket en dimension, der er større end noget vi alene kan udføre, og derfor er samarbejde nødvendigt,« sagde ældste Jensen. Det »ændrer os fra at være passive indsamlere til en aktiv organisation, som prioriteter indsamling, udbredelse, efterforskning og dokumentation.«

At opbygge en afdeling, som tjener en verdensomspændende kirke, kræver en ændring i tankegangen, som ikke er helt smertefri, sagde han. En sådan udvikling kræver organisatorisk ændring, som lægger vægt på at tjene Kirkens medlemmer overalt såvel som lederne. Alle disse ændringer må fuldt ud benytte sig af teknologi.

Et andet betydeligt skridt i udviklingen af den historiske afdeling er opførelsen af en 23.000 m2 stor bygning, som bliver Kirkens historiske bibliotek.

»Det første spadestik blev taget i oktober sidste år og opførelsen følger planen mod en indvielse midt i 2009. Biblioteket vil rumme vores uvurderlige samlinger og bliver bygget til at være åbent, indbydende og meget funktionelt,« sagde ældste Jensen.

Tilpasset fra Church News, 2. juni 2007.