Til styrke for dig: En samtale med Unge Pigers hovedpræsidentskab

Unge Pigers hovedpræsidentskab – Susan W. Tanner, præsident (i midten), Julie B. Beck, førsterådgiver (til venstre) og Elaine S. Dalton, andenrådgiver (til højre) – taler om måder, hvorpå forældre og ledere kan hjælpe de unge med at styrke deres ønske og beslutning om at efterleve evangeliets standarder. Siden denne samtale er søster Beck blevet kaldet som Hjælpeforeningens hovedpræsident, og Mary N. Cook er blevet kaldet til Unge Pigers hovedpræsidentskab.

Hvad kunne forældre og ledere fokusere på, når de taler med de unge om standarder?

Søster Susan W. Tanner: Som præsidentskab har vi et motto: »Jeg kan gøre det, der er svært.« Vores præstedømmevejleder, ældste John B. Dickson, foreslog, at vi ændrede det til »Når jeg ved, hvem jeg er, kan jeg gøre alt, hvad min himmelske Fader beder mig om.« Vi føler stærkt, at hvis de unge forstår, hvem de er som Guds børn, så vil de holde standarderne. Forståelsen af deres identitet giver dem selvtillid.

Søster Elaine S. Dalton: Når vi taler om standarder, handler det ikke om regler. Det handler om at gøre sig værdig til fællesskab med Helligånden. Standarder handler om at stå på hellige steder, så man er værdig til at have fællesskab med Guddommens tredje medlem. Han vil lede jer ad den vej, I gik ind på ved dåben og bekræftelsen – den vej, der fører til templet.

Søster Julie B. Beck: Jeg kan huske en journalist, der kritiserede vores standarder som værende restriktive. Hun havde læst hæftet Til styrke for de unge, og hun følte, at det hele handlede om regler. Så talte jeg med hende om sikkerhed og valg, og jeg brugte ordene frigøre, befri og beskytte. Jeg sagde, at hvis en unge pige fx holder standarden med ikke at indtage alkohol eller tage stoffer, bliver hun aldrig slave af disse vaner. Hun er fri, og hendes evne til at træffe valg øges, fordi hun ikke har et afhængighedsproblem. Journalisten begyndte at nikke, da hun forstod, at standarder ikke er et hegn, der spærrer os inde. Standarder er det, der hjælper os med at gå ud og virke i en verden fyldt med valg. Vi kan bidrage til denne verden og leve et lykkeligt, produktivt liv, fordi vi er beskyttede.

Hvordan kan forældre og ledere få standarderne indpodet i de unges hjerte?

Søster Tanner: Sommetider ser vi de vanskeligheder, de unge står over for og har et kortsigtet syn i stedet for et langsigtet. Det er spændende at læse Til styrke for de unge og finde løfterne. Det er spændende at læse skrifterne og finde løfterne. Når som helst vi bliver formanet til at gøre noget, bliver det sædvanligvis efterfulgt af et løfte. Forældre og ledere, der har efterlevet standarderne, er et stort eksempel. De unge kan se, at der er sket gode ting i vores liv, at i har været i stand til at skabe evige familier. Det er løfter, der er blevet opfyldt i vores liv.

Søster Dalton: Jeg har aldrig mødt nogen, der ikke ønskede at få løfterne i Til styrke for de unge: »[I] vil være i stand til at udføre jeres livsværk med større visdom og dygtighed,« og I vil være i stand til »bære prøvelser med større mod,« »I vil få Helligåndens hjælp,« »I vil have det godt med jer selv,« I »vil være en positiv indflydelse i andres tilværelse,« og »I vil være værdige til at komme til templet« (s. 2-3).

Søster Beck: Hvis I ikke er fyldt med undskyldninger over for velsignelser, så kan I ikke være fyldt med undskyldninger over for det, der giver jer velsignelserne.

Søster Dalton: Undertiden tror forældre, at standarder ikke betyder så meget. De siger: »Jeg vil ikke kæmpe den kamp eller omkomme på det bjerg.« Men det handler ikke om bjerge – det handler om hellighed. En standard drejer sig om at forstå, hvem man er som en Guds søn eller datter.

Hvordan kan forældre og ledere overvinde frygten for at fornærme de unge eller støde dem fra sig?

Søster Beck: Jeg tænker på nogle skriftsteder: »Du skal ikke frygte dem, for jeg er med dig« (Jer 1:8), og »Åbn din mund, så skal den blive fyldt« (Moses 6:32). Herren forventer, at hans ledere – og alle forældre er ledere – taler sandt.

Søster Tanner: I Lære og Pagter afsnit 121 står der, at når der »[irettesættes] i tide med skarphed,« så »udvis derefter et større mål af kærlighed« (v. 43). Når de unge indledningsvis ved, at I elsker dem, er de mere villige til at lytte. Og hvis I så også følger op med jeres kærlighed, kan I sige de svære ting.

Søster Beck: Jeg tror, vi undervurderer de unge. De er i en undersøgende alder – det er »hvorfor«-alderen. Det er der en grund til: Herren ønsker, at de skal få deres eget vidnesbyrd. Det er lederes og forældres job at give dem det lærdomsmæssige »hvorfor« og at støtte op om standarderne ved at undervise i årsagerne til dem. Jeg husker nogle samtaler, jeg havde med en datter om søndagspåklædning. Jeg forklarede, hvordan jeg mente, at hun skulle klæde sig for at deltage i nadvermødet. Jeg fortalte hende også om nadveren og bar mit vidnesbyrd om, hvorfor vi går i kirke. Det blev gjort med kærlighed. Hun ændrede ikke sin måde at klæde sig på den søndag eller ugen efter. Men meget snart tilegnede hun sig en mere regelret tøjstandard til nadvermødet. Jeg var tålmodig, mens hun fik sin egen bekræftelse. Og hun gik aldrig tilbage til at klæde sig, som hun før havde gjort. Hun var blevet undervist i læren, og hendes »hvorfor«-spørgsmål blev besvaret.

Hvordan kan Til styrke for de unge hjælpe forældre og ledere med at besvare »hvorfor«-spørgsmålene?

Søster Tanner: Jeg elsker Til styrke for de unge, fordi den er baseret på lærdomme. Lærdommene er evige sandheder, fastlagt fra før verdens grundlæggelse. Og standarderne er baseret på lærdommene, så standarderne vil heller ikke ændre sig. Det er ikke forældede lærdomme, som voksne har fundet på, bare for at gøre livet besværligt. Til styrke for de unge angiver sandsynligvis standarderne tydeligere end noget andet materiale. Den taler også om konsekvenser. Så vi kan se, hvad de evige sandheder er, hvad vi bør eller ikke bør gøre, og hvorfor vi bør eller ikke bør gøre det. Denne lille bog kan være til enorm hjælp for forældre. Når jeg undertiden tænker: »Jeg vil gerne forklare det her rigtigt i et sprog, der er til at forstå,« så tager jeg hæftet frem, og den tanke, jeg har brug for, står sammenfattet i en sætning.

På hvilke andre måder kan forældre og ledere anvende Til styrke for de unge?

Søster Beck: De kan drøfte hæftet og tage en standard ad gangen til familieaften og i hvert afsnit understrege lærdommene, standarderne og konsekvenserne. Som underviser i Kirken kan man bruge det i en hvilken som helst lektion. Det har hjulpet mig til at lære nogle nøglesætninger udenad, som jeg virkelig ønsker at fremhæve, og når jeg taler med de unge, dukker de sætninger ganske enkelt op.

Søster Dalton: Et eksempel på en nøglesætning er: »Satan ønsker, at du skal tro, at du ikke kan omvende dig, men …«

Søster Dalton og søster Beck sammen: »… det er overhovedet ikke sandt« (s. 30)!

Søster Tanner: De unge er ofte hinandens bedste lærere. En af de ting vi elsker at gøre, når vi taler til de unge, er at give hæftet Til styrke for de unge til nogle unge og sige: »Jeg vil gerne bede dig vælge en hvilken som helst standard herfra og om nogle få minutter holde en lille tale om den.« Jeg har oplevet så mange spontane taler fylde rummet med Ånden. Når de unge fortæller om deres oplevelser og bærer vidnesbyrd, føler de Ånden og begynder at lære, hvilken kraft hæftet har.

Søster Beck: At holde en standardaften en gang om året er ikke nok. Vi kan bruge Til styrke for de unge på lejr, og vi kan bruge det til ungdomskonferencer samt i formelle og uformelle situationer. Det er et hjælpemiddel, som vore unge altid må holde sig for øje. Og forældre og ledere må efterleve det. Man kan ikke være leder og fortælle de unge, hvilke film de skal undgå, og så selv se de film. Man kan ikke som mor sige: »Den uanstændige kjole kan du ikke tage på,« og så selv have sådan en på. Man kan ikke som far sige: »Du skal betale din tiende,« og så ikke selv gøre det.

Har Til styrke for de unge så nogen betydning for dem, der ikke er unge?

Søster Dalton: Jeg kalder det Til styrke for »dig«. Det gælder os alle.

Søster Beck: Jeg har mit navn stående i mit eksemplar samt mine markeringer. Standarderne er ikke køns- eller aldersbestemte – de er for Guds børn.

Hvilke øjeblikkelige velsignelser får vi ved at efterleve Herrens standarder i overensstemmelse med Til styrke for de unge?

Søster Dalton: Fred i sindet.

Søster Beck: Fællesskab med Helligånden.

Søster Dalton: Og selvtillid. Det er forbundet med GUFs tema for 2007: »Lad dyd uophørligt pryde dine tanker, da skal din selvtillid vokse sig stærk i Guds nærhed« (L&P 121:45). Disse øjeblikkelige velsignelser er vigtige, for sommetider tænker de unge: »Hvis jeg vælger det, vil jeg ikke have nogen venner.« Desværre kunne det godt være sandt.

Søster Tanner: Sådan var det for mig i syvende klasse. Jeg var ærlig og modsatte mig det, som en populær gruppe piger ville have mig til. Af den grund fik jeg ikke nogen venner og var ked af det, men jeg havde tillid til, at det, jeg havde gjort, var rigtigt. Og jeg er sikker på, at det var dét, der i en periode hjalp mig igennem. Jeg vidste, at jeg kunne stå ansigt til ansigt med dem, jeg virkelig havde brug for at stå ansigt til ansigt med – min himmelske Fader og min familie. Men selv den viden betyder ikke, at det ikke gør ondt.

Søster Dalton: Til styrke for de unge lover ikke et problemfrit liv, hvis man efterlever standarderne, men det siger, at »så vil I … bære prøvelser med større mod« (s. 2). Selv om jeg ikke var klar over det den aften, jeg udvandrede fra en fest og lukkede døren for hele min sociale fremtid – de populære unge undgik mig fra da af – ved jeg nu, at det sætter én i stand til at være leder, når man efterlever standarderne. En ung pige eller en ung mand med mod til at efterleve disse standarder og udvandre fra en upassende situation giver andre mod til at følge efter.

Hvilke velsignelser er der på lang sigt ved at efterleve Til styrke for de unge?

Søster Beck: Sidste uge var jeg ude at shoppe med mine børnebørn, der er piger. Jeg bemærkede, at en ekspedient lagde mærke til vores fornøjelige samvær. Senere gav jeg hende et uddelingskort. Hun sagde til mig: »Jeg er på et stade i mit liv, hvor jeg prøver at tage styringen, og jeg ved ikke, hvordan jeg skal gøre det.« Så talte vi lidt sammen. Min afsluttende bemærkning til hende var: »Hvis du ønsker dette, når du er i min alder« – jeg pegede hen på mine små piger – »må du være virkelig omhyggelig med, hvad du vælger nu. De valg, jeg foretog i din alder, gjorde mig til det, jeg er nu.«

Søster Dalton: Langsigtede velsignelser breder sig som ringe ned gennem generationerne, og én lille ting, man gør lige nu, kan gøre en stor forskel på, hvor man ender med at befinde sig, og hvor de generationer, der følger én, ender med at befinde sig. Og vi må ikke glemme, at generationer før os ofrede sig for os, så vi kunne have evangeliet og kende dets standarder.

Hvordan kan de unge håndtere fristelser og modtage disse øjeblikkelige og langsigtede velsignelser?

Søster Dalton: Når jeg spørger de unge »Hvad er sværest for dig?«, siger mange: »Det er at tage til fester og få tilbudt en drink og ikke drikke den.« Så spørger jeg: »Hvorfor er du med til den fest?« Og de siger: »Jeg tager til den for at være et godt eksempel for andre.« Så svarer jeg altid: »Tag dine venner med til steder, hvor de kan føle Ånden. Tag aldrig hen til steder, hvor Ånden ikke tager hen. Undgå dem!«

Søster Beck: Ældste Lynn G. Robbins fra De Halvfjerds har en analogi. Han siger, at hvis man er på en kur uden chocolate-chip-cookies og alligevel går ud i køkkenet, lige efter småkagerne er blevet bagt – de dufter pragtfuldt, og man ser de smeltende chokoladestykker for sig, når man knækker småkagen – hvor lang tid går der mon så, før man smager på en? Hvor stærk er man egentlig? Det er at modstå – eller at prøve at modstå. Men hvis man er på en kur uden chocolate-chip-cookies, og man ikke går ud i køkkenet, hvor de er blevet bagt, og man ikke bager dem selv, så undgår man at blive fristet. Det er nemmere!

Hvad kan de unge, der efterlever disse retfærdige standarder, opnå?

Søster Beck: Satan angriber én fra alle sider. Men hvis vi har et forsvar, så behøver vi ikke at være bange. Vi kan stole på Herrens løfter. Han siger, at unge mænd og piger vil drømme drømme og se syner om, at han vil udgyde sin Ånd over dem i de sidste dage, og han vil oversvømme jorden med retfærdighed og sandhed (se Joel 3:1-5; Moses 7:62). Der er ikke noget retfærdigt, de unge ikke kan gøre!

Søster Dalton: Vores ungdom spiller en stor rolle i jordens afsluttende begivenheder. Vi læser om de ulykker og begivenheder, der skal ske, men at efterleve standarderne i Til styrke for de unge bevarer, beskytter og styrker vore unge således, at de vil være i stand til at tjene og gøre, hvad ingen andre vil være i stand til at gøre.

Søster Tanner: Nutidens unge er ligesom Helamans hær! De unge dengang blev opfostret til at redde den nefitiske generation, og vore unge bliver opfostret til at redde denne generation.

Hjælp de unge med at finde styrke

En måde at begynde at gøre lærdommene i Til styrke for de unge (katalognr. 36550 110) til en del af vores liv – og få dem indpodet i de unges hjerte – er at finde frem til lærdommene, standarderne og konsekvenserne i hvert af bogens afsnit. Overvej fx afsnittet om »Seksuel renhed«.

Det lærdomsmæssige princip besvarer spørgsmålet »Hvorfor efterlever vi disse standarder?«: »Det seksuelle forhold mellem en ægtemand og hustru er smukt og helligt. Gud har skabt det til skabelse af børn og til at give udtryk for kærlighed mellem mand og hustru. Gud har befalet, at seksuelt samvær kun foregår i et ægteskab« (s. 26).

Standarder lærer os, hvad vi bør og ikke bør gøre: »Hav ingen seksuelle forhold før ægteskabet og vær fuldstændig tro over for din ægtefælle i ægteskabet« (s. 26).

Konsekvenser er de positive og negative følger af at efterleve standarderne: »Når du adlyder Guds befaling om at være seksuelt ren, forbereder du dig til at indgå og holde hellige pagter i templet. Du forbereder dig til at bygge et stærkt ægteskab og til at bringe børn til verden som en del af en kærlig familie. Du beskytter dig selv mod den følelsesmæssige skade, der altid kommer af intime fysiske forhold med nogen uden for ægteskabet« (s. 26).

Fortæl andre om standarder

En ung pige, jeg kender, var lidt frustreret over, at venner udspurgte hende om hendes standarder: »Hvorfor kan du ikke date, før du er 16?« »Hvorfor drikker du ikke?« Da hun bad om, hvordan hun skulle klare denne situation, kom følgende idé til hende: »Jeg vil tage hæftet Til styrke for de unge med i min bukselomme. Når folk spørger mig om fx dating, giver jeg dem hæftet og beder dem om at læse afsnittet om dating.«

Det viste sig at være en strålende ide! På tre måneder uddelte hun 52 eksemplarer af hæftet Til styrke for de unge. Og tre nye venner begyndte at gå i kirke med hende.

Denne unge pige var dristig på en venlig måde og undskyldte ikke sine standarder. Når de unge efterlever standarderne åbenlyst og uden undskyldning, respekterer andre dem og ser op til dem som et eksempel.

Mary N. Cook, andenrådgiver i Unge Pigers hovedpræsidentskab.