Besøgsbudskabet
Jesus Kristus – medfølende og venlig
Studér bønsomt dette materiale for at vide, hvad I skal tale om. Hvordan kan en forståelse af Frelserens guddommelige egenskaber øge jeres tro på ham og velsigne dem, I våger over som besøgslærere? Få yderligere oplysninger ved at besøge reliefsociety.lds.org.
Tro, Familie, Tjeneste
Jairus’ datter, af Wilson Ong
»At have medfølelse er at udvise sympati, medynk og barmhjertighed over for andre.«1
»Jesus viste os mange eksempler på barmhjertig omsorg,« har præsident Monson sagt. »Den lamme mand ved Betesdas dam; kvinden, der blev grebet i ægteskabsbrud; kvinden ved Jakobsbrønden; Jairus’ datter; Lazarus, bror til Maria og Martha – repræsenterede hver især en tilskadekommen på vejen til Jeriko. Hver især havde de brug for hjælp.
Til krøblingen ved Betesda sagde Jesus: ›Rejs dig, tag din båre og gå.‹ Til den syndige kvinde gav han rådet: ›Gå, og synd fra nu af ikke mere‹. For at hjælpe hende, der kom for at hente vand, sørgede han for en kilde, ›som vælder med vand til evigt liv.‹ Til Jairus’ døde datter lød befalingen: ›Lille pige, jeg siger dig, rejs dig op!‹ Til Lazarus i graven: ›Kom herud!‹
Frelseren har altid udvist en ubegrænset evne for medfølelse … Lad os åbne døren til vores hjerte, så han – det levende eksempel på sand medfølelse – kan komme ind.«2
Yderligere skriftsteder
Fra skrifterne
»Min mand og jeg knælede ned ved siden af vores 17-årige datter og tryglede for hendes liv,« har Linda S. Reeves, andenrådgiver i Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab, fortalt. »Svaret var nej, men … vi er kommet til erkendelse af … at … [Frelseren] føler med os i vores sorg.«3
»En af mine yndlingshistorier fra Frelserens liv er historien om Lazarus. Skriften fortæller os, at ›Jesus elskede Martha og hendes søster, [Maria] og [deres bror] Lazarus‹.«4 Da Lazarus blev syg, blev der sendt besked til Jesus, men da han ankom, var Lazarus allerede død. Maria kom ud til Jesus, faldt ned for hans fødder og græd. Da Jesus så Maria græde, »blev han stærkt opbragt og… brast i gråd« (Joh 11:32-35)
»Samme ansvar hviler på os. Vi må selv føle og se og derpå hjælpe alle vor himmelske Faders børn til at føle, se og vide, at vor Frelser ikke blot har påtaget sig alle vore synder, men også vore smerter, lidelser og trængsler, så han kan vide, hvad vi føler, og hvordan han skal trøste os.«5