Budskab fra Det Første Præsidentskab
Tag dig tid til Frelseren
Præsident Thomas S. Monson
Fotoillustration: David Stoker
Julen er atter over os og med den står et nyt år for døren. Det føles som om, det blot var i går, at vi sidst fejrede Frelserens fødsel og satte os nytårsforsætter.
Blandt vore nytårsforsætter for dette år lovede vi så at tage os tid og give plads i vores liv og hjerte til Frelseren? Uanset hvor succesrige vi indtil videre har været med at fuldføre et sådant forsæt, er jeg ret sikker på, at vi alle ønsker at gøre det bedre. Denne juletid er det perfekte tidspunkt til at granske og forny vores indsats.
I vore travle liv med så mange andre ting, der konkurrerer om vores opmærksomhed, er det vigtigt, at vi træffer et bevidst og forpligtende valg om at bringe Kristus ind i vores liv og ind i vores hjem. Og det er afgørende, at vi ligesom de vise mænd fra Østerland har blikket rettet mod stjernen og kommer »for at tilbede ham.«1
Gennem tiden har Jesu budskab altid været det samme. Ved Galilæas Sø sagde han til Peter og Andreas: »Følg mig.«2 Til Filip lød kaldet: »Følg mig!«3 Til levitten, som sad ved toldboden, lød befalingen: »Følg mig!«4 Og hvis vi blot vil lytte, lyder den samme inderlige opfordring til os: »Følg mig.«5
Når vi følger i hans fodspor i dag, og når vi følger hans eksempel, får vi mulighed for at velsigne andre. Jesus opfordrer os til at give af os selv: »Se, Herren kræver hjertet og et villigt sind.«6
Er der nogen, I burde tjene denne jul? Er der en, der venter på et besøg fra jer?
For år tilbage aflagde jeg et julebesøg hjemme hos en ældre enke. Mens jeg var der, ringede det på døren. Dér stod en meget travl og fremstående læge. Han var ikke blevet hidkaldt, men han havde følt en tilskyndelse til at aflægge et besøg hos en patient, der var ensom.
I denne tid længes de, der er bundet til hjemmet, efter fællesskab og et julebesøg. Da jeg besøgte et omsorgscenter ved juletid, sad jeg og talte med fem ældre damer, hvoraf den ældste var 101 år gammel. Hun var blind, men hun genkendte min stemme.
»Biskop, du er lidt sent på den i år!« sagde hun. »Jeg var begyndt at tro, at du ikke ville komme.«
Vi havde en skøn tid sammen. Men der var dog én patient, der så længselsfuldt ud ad vinduet og igen og igen gentog: »Jeg ved, at min dreng kommer og besøger mig i dag.« Jeg spekulerede på, om han ville, for der havde været mange andre gange til jul, hvor han end ikke havde ringet.
Der er stadig tid til i år at række ud med en hjælpende hånd, et kærligt hjerte og en villig ånd – eller med andre ord at følge det eksempel, som Frelseren satte, og tjene, som han ønsker, vi skal tjene. Når vi tjener ham, forspilder vi ikke chancen som værten på herberget7 for at tage os tid til ham i vores liv og give ham plads i vores hjerte.
Mon vi fatter det storslåede løfte, der er indeholdt i det budskab, som englen gav til hyrderne på marken: »Se, jeg forkynder jer en stor glæde … I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren«?8
Må vi, når vi udveksler gaver i julen, huske at værdsætte og tage imod den største af alle gaver – vor Frelsers og Forløsers gave, så vi kan få det evige liv.
»For hvad gavner det et menneske, at han, hvis der bliver skænket ham en gave, ikke modtager den? Se, han glæder sig ikke over det, der bliver givet til ham, ej heller glæder han sig over den, der er gavens giver.«9
Må vi følge ham, tjene ham, ære ham og tage imod hans gaver til os, så vi som Lehi kan sige, at vi i evighed er blevet »omsluttet af hans kærligheds arme.«10