Til vi ses igen
Den rigtige jul
Fra »Den rigtige jul«, Liahona, dec. 2005, s. 12-15.
Den rigtige jul kommer til den, der har taget Kristus ind i sit liv.
I Paulus’ korte brev til galaterne udtrykte han stor bekymring over deres åbenbare vantro og forkastelse af hans lærdomme om Kristus. Han skrev: »Det er godt at være ivrig for det gode, og det til hver en tid, ikke kun, når jeg er hos jer. Mine børn, som jeg igen må føde med smerte, indtil Kristus har fået skikkelse i jer!« (Gal 4:18-19). Med andre ord skrev Paulus, at han følte smerte og ængstelse, indtil Kristus fik »skikkelse« i dem. Det er en anden måde at sige »i Kristus« på, en vending som Paulus gentagne gange anvendte i sine skrivelser.
Det er muligt for Kristus at blive født ind i menneskers liv, og når sådan en begivenhed indtræffer, er det menneske »i Kristus« – Kristus har fået »skikkelse« i vedkommende. Det forudsætter, at vi tager Kristus til os og gør ham til en levende realitet i vores tilværelse. Han er ikke bare en generel sandhed eller en historisk kendsgerning, men hele menneskehedens Frelser hvor som helst og når som helst. Når vi stræber efter at blive kristuslignende, får han »skikkelse« i os; hvis vi lukker op, træder han indenfor; hvis vi søger hans råd, råder han os. Hvis Kristus skal have »skikkelse« i os, må vi have tro på ham og hans forsoning. En sådan tro på Kristus og en overholdelse af hans befalinger er ikke en begrænsning for os. Det gør derimod mennesker frie. Denne Freds Fyrste venter på at skænke os fred i sindet, hvilket kan gøre hver enkelt af os til en kanal for denne fred.
Den rigtige jul kommer til den, der har taget Kristus ind i sit liv som en motiverende, dynamisk og fornyende kraft.
I sin overvejelse af julens betydning skrev James Wallingford disse linjer:
Julen er ikke en dag eller en højtid, men en tilstand i hjerte og sind.
Hvis vi elsker vor næste som os selv;
hvis vi i vor rigdom er fattig i ånden, og i vor armod rig på nåde;
hvis vores kærlighed ikke praler, men er langmodig og mild;
hvis vi, når vor broder beder om brød, giver af os selv i stedet; hvis hver dag gryr med mulighed og slutter med fuldførelse, om så kun i det små –
så er hver dag Kristi dag, og julen er altid nær.
(I Charles L. Wallis, red., Words of Life, 1966, s. 33) …
Hvis du ønsker at finde julens sande ånd og nyde dens sødme, så lad mig komme med dette forslag. Giv dig tid, midt i denne fortravlede juletid, til at lade dit hjerte søge Gud. Det kan være i en stille stund og på et stille sted, hvor du kan knæle – alene eller sammen med dine kære – og takke for de goder, som du har modtaget, og bede om, at hans Ånd må dvæle i dig, mens du oprigtigt stræber efter at tjene ham og holde hans bud. Han vil tage dig ved hånden, og han vil indfri sine løfter.