2015
Giver eller tager du?
December 2015


Giver eller tager du?

Product Shot from December 2015 Liahona

Er du nogen sinde stoppet op for at tænke over, hvorfor du tjener andre og holder buddene? Denne måned egner sig godt til at gøre det, samtidig med at du læser om opbyggelsen af Guds rige til lektionerne i Kirken. Du kan spørge dig selv om det, du får ud af det, motiverer dig mere, end det du kan give?

Spørgsmålene ovenfor kan hjælpe dig til at se, om du vender indad (og tænker på dig selv) eller udad (tænker på andre).

Hvilken anerkendelse giver det mig at tjene i denne kaldelse?

Hvordan vil det velsigne mig at betale tiende og offerydelser?

Hvad får jeg ud af at være ærlig?

Hvad opnår jeg ved at gå i kirke?

Hvordan hjælper det mig at tage på mission?

Hvilke velsignelser får jeg ud af et tempelægteskab?

Hvordan gør mine kaldelser det muligt for mig at styrke andre?

Hvordan kan den tiende og de offerydelser, jeg betaler, bidrage til at opbygge Guds rige?

Hvordan velsignes andre ved, at jeg er ærlig?

Hvordan viser min deltagelse i Kirken min hengivenhed for Herren?

Hvordan ville jeg kunne tjene andre på en mission?

Hvordan ville et tempelægteskab give mig mulighed for at tjene min ægtefælle og mine børn?

Det er i orden at tænke på de velsignelser, du modtager, men hvis du opdager, at du har en tendens til at se indad frem for udad, så prøv at se op. Præsident Thomas S. Monson har sagt: »Husk, at dette værk ikke blot er jeres og mit. Vi kan se op og række ud efter guddommelig hjælp« (»Gør din pligt – hold tappert ud«, Liahona, nov. 2005, s. 58).