»Jeg havde lovet Gud det«
At Kirken blev etableret i Guayacana i Ecuador skyldes for en stor dels vedkommende Virgilio Simarrón, som traf den svære beslutning om at forblive tro mod sit vidnesbyrd.
Foto brugt med tilladelse af forfatteren
Virgilio Simarrón Salazar var leder blandt sit folk, Chachi, i det nordlige Ecuador. Den dag i dag har chachi’erne stadig deres helt særegne måde at leve på og deres eget retssystem med fællesråd, guvernører og dommere. Disse lederpositioner er ofte hædersposter, som går i arv i generationer og bygger på et dybt grundlag af fælles respekt og agtelse. Respekt for den position var en tillid, der skulle plejes og videreføres til den næste generation.
Men Virgilio Simmaróns livsplaner ændrede sig i 1986, da hans søn, Wilson, vendte hjem fra Quinindé og sine studier med flere eksemplarer af Mormons Bog og et stærkt vidnesbyrd om sin nye tro. Fyldt med den tro og entusiasme, som den, der har fundet sandheden, har, fortalte Wilson sin familie om evangeliet og de blev snart døbt i Canandé-floden.
Men da familien Simarrón fortalte sine venner og naboer om evangeliet, opstod der dog en alvorlig konflikt. Nogle blandt chachifolket følte, at Virgilio Simarróns tro gjorde ham til kætter, og visse overvejede endog at bruge vold mod ham. Andre følte, at han som guvernør burde holde sig for god til at slutte sig til en ny tro, som kunne splitte folket. Dette førte til, at de førte ham for fællesrådet. Det blev en af de sværeste oplevelser i Virgilios liv.
Wilson fortæller, hvad der skete: »Rådet, som var samlet i plenum, sagde til min far: ›Du kan forblive vores guvernør, hvis du opgiver Jesu Kristi Kirke; ellers må du trække dig.‹ Min far sagde: ›Jeg har givet Gud et løfte, og når et menneske lover Gud noget, kan det ikke trækkes tilbage. Jeg kan ikke opgive Kirken. Hvis I, mit folk, mener, at jeg som jeres guvernør har splittet chachifolket, så vælg i dag en anden til at overtage min plads.‹ Og så så jeg min far græde. Der var total tavshed i rådet i mere end fem minutter – ingen sagde en lyd. Så var der en, der sagde: ›Så træd tilbage, guvernør.‹ Min far rejste sig langsomt, hvorpå min mor, min søster og jeg gik ned og væk fra rådet.«
Der fulgte nogle svære dage for familien, efter bror Simarrón var blevet fjernet fra sin post. De følte foragt fra mange, som før havde respekteret dem, men de vendte sig til den tro, de havde antaget, og forkyndte evangeliet med stor iver. Som deres stavspræsident, Omar Intriago Cesar, fortæller: »De begyndte at gå fra hus til hus for at forkynde evangeliet for hver enkelt familie i dette samfund. Guayacana Gren begyndte med Virgilio Simarrón og hans søn, Wilson. Kirken blev etableret der på grund af hans tro, styrke og vidnesbyrd.«
Der gik blot nogle få år, inden familien Simarróns indsats bar frugt. Den 30. maj 1999 blev en festdag i Guayacana, da de holdt et stort dåbsmøde. Præsident Intriago mindes: »Vi ankom sammen med missionspræsidenten, Roberto Garcia, og deltog begge i denne herlige dag, hvor to missionærer døbte 60 mennesker ved Canandé-flodbredden. Præsident Garcia stod derpå på den ene side og jeg på den anden og bekræftede alle dem, der var blevet døbt, som medlemmer af Kirken. Det var et privilegium, jeg aldrig vil glemme.«
Selvom Virgilio måtte opgive posten som guvernør for at være tro mod sit vidnesbyrd, så var han i stand til at føre en anden arv videre til den næste generation, nemlig at tjene folket ved at etablere evangeliet blandt dem. Han levede længe nok til at se Wilson tjene som fuldtidsmissionær og vende tilbage til Guayacana for at gifte sig med Ruth og få børn. Nogle år senere døde Virgilio som trofast medlem af Kirken. Hans hustru, Maria Juana Apa, har levet længe nok til i 2014 at se deres søn blive kaldet og tjene som grenspræsident i Guayacana.
Wilson er meget opmærksom på den arv, som hans far altid ønskede at give ham. »Mine forfædre har altid været guvernører, hærførere og stærke krigere,« fortæller han. »Jeg kan mærke mine rødder derfra. Men nu er jeg medlem af Kirken og al den styrke, jeg har arvet fra mine forfædre, hjælper mig til at kæmpe for Jesus Kristus.«
Ovenover: En ny generation af ledere, Ruth og Wilson Simarrón i Guayacana Gren (med medlemmer af grenen til venstre).