Ting jeg lærte som ung nyomvendt

Ældste Jörg Klebingat

De Halvfjerds

Som ny i Kirken så jeg mange fine eksempel på opofrelse fra de andre unge i min menighed. Dengang og lige siden har jeg lært mange store ting.

Fotoillustrationer: David Stoker

Jeg blev medlem af Kirken, da jeg var 17 år gammel. Jeg var blevet introduceret for Kirken gennem nogle amerikanere fra en militærbase i min hjemby i Tyskland. Der var ikke nogen tysktalende menighed i mit område, så jeg gik i kirke med amerikanerne fra militærbasen i en lille kirke, som mange trosretninger delte.

En søndag forholdsvis kort tid efter jeg var blevet døbt, rejste biskoppen sig op efter møderne og sagde: »Vil alle forældre med seminarelever være venlige at blive?« Han bad også mig om at blive.

Da de pågældende familier, biskoppen og jeg var de eneste i kirkesalen, forklarede biskoppen, at jeg var berettiget til at deltage i deres seminarklasse det næste skoleår. Men jeg gik i den lokale tyske skole, som begyndte mere end en time før den amerikanske skole, hvor alle de unge fra militærbasen gik. For at jeg skulle have tid nok til at ræse ned ad bakken og nå i skole til tiden, ville de være nødt til at rykke deres seminarklasse til kl. 6 om morgenen – mere end en time tidligere, end de ellers havde mødt.

Biskoppen bad derpå allesammen om ved deres stemme at tilkendegive, om de var villige til at yde dette offer, så jeg kunne deltage i seminarklassen. Alle forældre og elever rakte straks deres hænder i vejret og sagde ja.

Det var et meget bevægende øjeblik for mig. Det lærte mig noget om offervillighed. Disse unge elever var villige til ofre deres personlige komfort – ikke blot en enkel dag eller en uge, men i et helt skoleår – for en nyomvendt, som ellers ikke kunne deltage i seminar.

Jeg er stadig taknemlig for deres offer, da jeg indser, hvor vigtigt det ene år i seminar (hvor vi studerede Lære og Pagter) var for min første tid i Kirken. Uden seminar ville jeg ikke have megen kontakt med Kirken bortset fra om søndagen. Den daglige seminarklasse var en god forberedelse til en mission. Den lærte mig en masse om disciplin, og den velsignede mig naturligvis uendeligt i min viden om evangeliet og skrifterne. Spørg mig om alle mesterskriftstederne fra Lære og Pagter fra dengang, og jeg kan stadig huske dem. Disse oplevelser hjalp mig tættere på vor himmelske Fader og hjalp mig også i den udfordring det var at være det eneste tysktalende medlem af Kirken i min by.

Fællesskab med Gud

Da jeg var færdig med skolen, og inden jeg tog på mission, aftjente jeg min værnepligt. Mens jeg var i militæret, tillagde jeg mig en vane, som jeg stadig har. Bed altid.

Miljøet i militæret var selvfølgelig ikke altid særligt åndeligt – hverken skabene, billederne, snakken eller de film folk så om aftenen. Men jeg vidste, at jeg ville på mission. Jeg ville være stærk. Jeg ønskede ikke at falde. Jeg ville ikke give efter for gruppepres. Så jeg tillagde mig en vane med altid at have en bøn i mit hjerte.

Når jeg gik fra bygning til bygning, op og ned af bakkerne i skoven, gemte mig i skyttehuller, spillede krigsspil – hvorend jeg var, havde jeg en samtale kørende med vor himmelske Fader i bøn, når jeg kunne, og jeg brugte minutter, ja sommetider timer med at tale med vor himmelske Fader for at være ham nær og forblive stærk. For det meste sagde jeg blot tak.

Den vane har jeg stadig. Når jeg kører nogen steder eller sidder i en bus eller går et sted, er det blevet naturligt for mig altid at have en bøn i hjertet eller altid bede, som skrifterne siger (se fx 2 Ne 32:9). Det er en god vane at anlægge sig i en tidlig alder.

Vi ved, at vi skal bede vore bønner, men det er ikke, at man bare knæler ned et kort øjeblik om morgenen og om aftenen som en tjeneste mod vor himmelske Fader. Bønner bør resultere i et oprigtigt, dybt og fortsat fællesskab med Faderen, som over tid vil hjælpe jer til at komme ham nærmere. Udvikling af denne vane med at bede kan hjælpe jer i mødet med alle de fristelser, verden rummer (se 3 Ne 18:15, 18). Så når I skal fra et sted til et andet, eller når som helst I har et ledigt øjeblik, så overvej at bruge mindre tid på at lytte til musik eller sms’e og lidt mere tid på at bede i hjertet.

Anvend Jesu Kristi forsoning på alle tider

Når I fortsætter med at bede og lære evangeliet at kende, vil I opdage, at Jesu Kristi forsoning står til rådighed for jer alle døgnets timer for at hjælpe jer med at få »forladelse for jeres synder« (se Mosi 4:11-12). I kan henvende jer til vor himmelske Fader for at få adgang til denne kraft og blive gjort rene på alle tider, ikke blot om søndagen og ikke kun, når I tager til biskoppen for at bekende noget alvorligt.

Det er Herrens hensigt, at I skal trække på Jesu Kristi forsoning dagligt, så I kan blive rene og værdige, føle Ånden og blive vejledt altid i stedet for, at det går op og ned. Ved at trække på forsoningen hver dag, kan I få den velsignelse, uanset hvilke fejltrin I tidligere måtte have begået. Mange unge har en opfattelse af, at omvendelse blot består i at gå til biskoppen og fortælle ham om alvorlige synder. Men omvendelse er så meget mere. Det betyder, at man gør en ydmyg, vedholdende, bønsom og daglig indsats for (1) at studere skrifterne, særligt dem, der lærer os om Kristi forsoning, og dernæst (2) at lære, hvordan man anvender dem i sit liv hver eneste dag og hvert eneste øjeblik. Det er det, der er hensigten med den. Fortæl hver dag vor himmelske Fader, at det er det, I ønsker – at blive bedre i dag end I var i går.

Lad ikke modstanderen skabe afstand mellem jer og vor himmelske Fader ved at få jer til at føle, at I ikke er gode nok, at alle de andre er bedre – som om Frelserens forsoning og kærlighed hænger lige foran næsen på jer, men I er ude af stand til at nå den. Det er ikke nemlig ikke sandt. Vor himmelske Fader elsker jer, som I er i dag, men I er selvfølgelig altid nødt til at forbedre jer og stræbe efter at holde buddene og anvende forsoningen hver dag, på alle tider. Som apostlen Paulus sagde: »Ransag jer selv« (2 Kor 13:5). Når I engang har lært om forsoningen, og hvordan I trækker på den, vil I opdage, at I kan mærke Herrens kærlighed trods jeres ufuldkommenheder.

Forstå hvem I er, og forstå hvem Kristus er, og hvad han gjorde for jer. Læg så disse to ting sammen, så I altid kan være rene og have tillid til jer selv og vor himmelske Fader og Frelseren. Så vil I desuden få en god selvværdsfølelse og selvtillid.

De ting, jeg lærte som ung nyomvendt, har i stor grad velsignet mig livet igennem. Når I yder ofre, studerer og bestræber jer på at komme vor himmelske Fader nær, vil han også velsigne jer. Giv aldrig op!